Dyreforkæmpere hiver EU-Kommissionen i retten for løftebrud
En gruppe dyreforkæmpere lægger nu sag an mod EU-Kommissionen for at bryde sit løfte om at udfase bure i landbruget. Løftet blev givet som reaktion på det succesfulde borgerinitiativ End the Cage Age. Kommissionen har svigtet dyrene og det europæiske demokrati, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima, som bakker op om sagsanlægget.

Retssagen mod Kommissionen er blevet påbegyndt ved den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg. Søgsmålet udspringer af, at Kommissionen i 2021 gav et klart og bindende tilsagn om at stille forslag om et EU-forbud mod bure i landbruget inden udgangen af 2023. Tilsagnet blev givet som følge af det succesfulde borgerinitiativ End the Cage Age, som 1,4 millioner mennesker skrev under på og som blev støttet af en koalition af 170 ngo'er, herunder Anima.
Retssagen, som er finansieret af Compassion in World Farming, er den første, der stiller Kommissionen til ansvar for manglende handling i forhold til et borgerinitiativ. Hvis det lykkes, vil Kommissionen blive tvunget af Domstolen til at offentliggøre sine forslag inden for en klar og rimelig tidsplan og give adgang til dens sagsakter om borgerinitiativet End the Cage Age.
"EU-Kommissionen forpligtede sig entydigt til at forbyde indespærring af dyr i små bure, men nu ser den ud til at tro, at den kan løbe fra det løfte. Imens henslæber 300 millioner dyr fortsat deres liv i industrilandbruget under horrible forhold, og det vil vi, der kæmper for dyrene, ikke finde os i”, udtaler kampagneleder i Anima, Mathias Madsen.
Også Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, kritiserer i stærke vendinger Kommissionens ageren:
“EU-Kommissionen har begået et klokkeklart løftebrud over for de mange EU-borgere, der har engageret sig i kampen for at få burene ud af landbruget. Derfor kan jeg kun støtte op om den retssag, som nu er blevet indledt mod Kommissionen, for nu er det på tide, at de tager borgerne og vores fælles demokrati alvorligt. Indtil da lider dyrene stadig i burene på ubestemt tid, og det er ubærligt, siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
Demokratiet tromlet af landbrugslobby
I oktober sidste år afslørede Kommissionens egen Eurobarometer-undersøgelse, at 9 ud af 10 (89 %) EU-borgere mener, at dyr ikke bør opdrættes i individuelle bure. Også Kommissionens videnskabelige rådgivere, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, bakker op om udfasningen af bure til grise, kalve, malkekøer, ænder, gæs og kaniner af hensyn til dyrevelfærden.
Kommissionen havde foretaget omfattende lovforberedende arbejde og var tæt på at præsentere et lovforslag i efteråret 2023, men Kommissionsformand von der Leyen bøjede sig tilsyneladende for presset fra landbrugslobbyen, som ønskede forslaget sat i bero. Von der Leyens State of the European Union-tale gentog endda ordlyden af et brev, der blev sendt til hende fra landbrugsforbundet Copa Cogeca.
Siden 2007 har EU-borgere kunnet oprette såkaldte borgerinitiativer. Såfremt et initiativ indsamler mere end 1 million validerede underskrifter fra borgere, er EU-Kommissionen forpligtet til at behandle forslaget. “Med et europæisk borgerinitiativ kan du og andre europæere deltage aktivt i udformningen af EU's politikker”, fremgår det af EU-Kommissionens hjemmeside, alt imens Kommissionen altså løber fra sit løfte givet til støtterne af borgerinitiativet End the Cage Age.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkAnima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.
Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl20.6.2025 14:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.
Kylling med øjne så store som indkøbskurve chokerer til Coop’s landsrådsmøde24.5.2025 11:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en 11 meter bred kylling, en popcornmaskine og et uforglemmeligt polaroidbillede vil Anima overbevise Coop’s landsrådsmedlemmer om at presse ledelsen til at indgå en ambitiøs aftale om kyllingevelfærd. Anima mener, at ledelsen har sovet i timen.
Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil20.5.2025 11:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
Minkregningen eksploderer: Anima sender faktura til politikere23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har sendt et symbolsk girokort på 6.250 kroner til flere politikere, heriblandt Mette Frederiksen og Jacob Jensen. Beløbet svarer til, hvad hver voksen dansker allerede har betalt i erstatning til minkavlere. Anima opfordrer politikerne til at "afmelde abonnementet" for alle danskere ved at indføre et permanent forbud mod pelsavl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum