Ny spektakulær balletoplevelse
Den Kongelige Ballet gør sig klar til sin største genresatsning siden Dødens triumf.

Tag med på en rejse gennem menneskets dybeste rituelle erfaringer i en vild kombination af kunstformer. Under dybet har verdenspremiere den 20. april i Operaen og byder på en helt ny spektakulær sceneoplevelse.
Under dybet er en sanselig balletoplevelse om ritualets kraft. Gennem dans, musik og sang udforsker forestillingen ritualernes transformative natur og inviterer publikum til selv at deltage i en rejse gennem livets cyklus: Fra fødsel til seksualitet og ind i døden.
På Operaens imponerende scene udfolder sig en helt ny kombination af kunstformer. Ikke siden Dødens Triumf i 1971 med koreografi af Flemming Flindt og musik af Thomas Koppel har Den Kongelige Ballet haft et så vidtforgrenet samarbejde på tværs af genrer.
Ikke færre end 45 balletdansere fra Den Kongelige Ballet danser på scenen, mens fem operasangeres stemmer forenes i en kraftfuld symfoni. Showet akkompagneres yderligere af en elektronisk musiker, en pop-vokalist og fem basuner(!).
Musikken er nyfortolkninger af kendte hits af blandt andre David Bowie, Robyn og Justin Timberlake, bundet sammen af helt nyskrevet musik, der spænder fra tunge elektroniske beats til poetiske ballader.
Forestillingen er et samskabelses-projekt mellem teaterinstruktør Anja Behrens, komponisten Jeanett Albeck, koreograferne Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg samt scenograf og kostumedesigner Christian Albrechtsen, der sammen gennem halvandet år har udviklet Under dybet.
Der er prøver på Under dybet på Operaens store scene frem til premieren den 20. april.
Koncept: Anja Behrens og Christian Albrechtsen i tæt samarbejde med det kunstneriske hold Iscenesættelse: Anja Behrens Scenografi og kostume: Christian Albrechtsen Koreografi: Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg i samarbejde med danserne Nykomponeret musik og arrangement: Jeanett Albeck Lys: Mathias Hersland Basunarrangør & Kapello: Jakob Munck Musikproducer: Jeanett Albeck i samarbejde med Christian Vium
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum