Ny rådgiver i Andelskassen i Svendborg: ”Ordentlighed, ærlighed og en god relation betyder meget for mig”
Maivand Skov Lakanval er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Maivand er drevet af at opbygge gode relationer med sine kunder, og det glæder han sig til at fortsætte med i Andelskassen.

Som kunderådgiver er Maivand Skov Lakanval optaget af at opbygge en god og langvarig relation til sine kunder. Han har tidligere arbejdet 3,5 år i Sydbank i Svendborg, og nu glæder han sig over at være blevet en del af Andelskassen, for bankens værdier om gode relationer og samarbejde matcher godt med Maivands egne værdier.
”Andelskassens værdier passer perfekt til mit eget værdisæt. Jeg går meget op i relationer, og jeg kan godt lide at tale med mennesker og lytte til dem. Som rådgiver har jeg en lille, men vigtig indvirkning i kundernes liv, for jeg er med i deres store livsvalg, som fx huskøb. Det er et samarbejde, som er meget mere end tal – det er også bundet op på tillid og en god relation, og jeg kan godt lide at hjælpe kunderne og gøre en forskel for dem der, hvor de er i livet,” siger Maivand.
Området omkring Svendborg kender Maivand særdeles godt, og han har boet på Sydfyn – i Svendborg og på Tåsinge – i 23 år. Han er meget lokalt forankret og kan godt lide at møde kunderne nede i den lokale brugs og få en snak om løst og fast.
”Sydfyn er et fantastisk område at bo i. Svendborg har meget at byde på, alle kender alle, og jeg synes, det er hyggeligt at hilse på kunder i lokalområdet og få en lille snak. Her stoler vi på hinanden og behandler hinanden ordentligt, og jeg går meget op i ordentlighed og ærlighed. Jeg siger tingene, som de er, så kunderne ved, hvor de har mig. Med ærlighed, godt købmandskab og en god relation kan man komme rigtig langt,” siger Maivand.
Maivand bor nu på Tåsinge med sin hustru og deres lille pige på 1,5 år. Maivand er stort familiemenneske og bor tæt på sine forældre og svigerforældre, som familien ofte er sammen med. Han finder også tid til at spille padel med gode kammerater, følge med i håndbold, og så bliver han færdig med en HD i regnskab og økonomistyring til sommer.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum