”Helt vildt stærkt, at det bygger på relationer”
Den 1. april tager Cathrine Bruuns karriere en ny retning. Med afsæt i en stor viden om boligområdet fra mæglerbranchen, starter hun som finanstrainee i Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens. Noget af det, der tiltaler hende allermest, er bankens fokus på relationer og det at spille hinanden gode.
Selv om Cathrine skifter branche og starter på uddannelsen som finanstrainee den 1. maj, er bolig og kunderådgivning på ingen måder en ny verden for hende. Uddannet som ejendomsmægler kommer Catrine Bruun til Andelskassen med erfaring som både mægler, sagsbehandler, vurderingskonsulent og køberrådgiver. Flere i og omkring Horsens vil formodentlig genkende Cathrine fra bl.a. Danbolig, Nordea og Danske Bank.
I en by som Horsens med mange tilflyttere og en positiv udvikling på ejerboligmarkedet, vil boligrådgivning uden tvivl blive et omdrejningspunkt i relationen til mange af Andelskassens privatkunder. Her kommer Cathrine med en stor viden, indsigt og erfaring. Derudover kender hun Horsens, og mange i Horsens kender hende, fordi hun har været i dialog med en række boligkunder og på besøg i deres hjem.
Cathrine glæder sig meget til både karriereskiftet og også samarbejdet med de nye kolleger.
”Jeg har fra min tid i bl.a. mæglerbranchen arbejdet sammen Malene Marnow Glyngø, der er centerdirektør i Andelskassen i Horsens. Og da jeg er kommet til et sted i livet, hvor jeg gerne vil prøve kræfter med noget andet og hørte, at Andelskassen åbner i byen, rakte jeg ud til Malene,” siger hun.
Så det var i høj grad relationen, der gjorde, at valget netop faldt på Andelskassen, da Cathrine var på udkig efter et karriereskift – og ikke alene relationen til centerdirektøren.
”Jeg synes, det er helt vildt stærkt, at man i Andelskassen bygger så meget på relationer. Jeg tænker, at kunderne må føle, at de betyder noget. Synes det er fedt, at det er mennesket først,” lyder det begejstret fra Cathrine.
Når man spørger hende om, hvad en god relation er, handler svaret, som hos mange andre, om tillid, tryghed og det, at man kan sige, hvad man har på hjerte. Det finder Cathrine vigtigt ikke kun privat, men også når hun går på arbejde. Derfor bemærker hun også, at hun skal arbejde under en leder, som hun oplever meget involverende.
”Jeg er selv en teamplayer og har tidligere siddet i et job, hvor det handlede om at spille hinanden gode. Det kunne jeg godt lide, og jeg mærker, at det også er i fokus i Andelskassen,” fortæller Cathrine.
Privat bor Cathrine i Stensballe med kæresten, Mikkel, og parrets to piger på snart 4 og 1 år. Familiens egen bolig er en 70’er villa, som de har brugt over et halvt år på at sætte i stand. Fritiden bruger Cathrine sammen med familie og venner – og gerne på at gå til koncerter. Til trods for at hun er et ekstremt socialt menneske, har hun også et stort behov for at være alene og nyder en tur med en podcast eller høj musik i skoven og langs fjorden.
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i markant strategiskifte: Flytter hovedsæde til Aarhus og styrker formue- og virksomhedsrådgivning i landets to største byer.21.11.2024 08:26:56 CET | Pressemeddelelse
En lang række privatpersoner, virksomhedsejere og familieformuer får ikke den mængde opmærksomhed, rådgivning og professionelle services, som de fortjener og har brug for. Det vil Andelskassen lave om på. Det sker igennem en ambitiøs og gennemgribende nytænkning af bankens værditilbud og rådgivning over for eksisterende og nye kunder. ”Vi kan og skal være meget mere for de interessante kunder, som i dag ikke får, hvad de fortjener i deres eksisterende bank. Hvad enten de er formuende privatpersoner, familier eller virksomhedsejere i SMV-segmentet. Vi læner os nu meget mere i retning af dem, og jeg glæder mig til at vise, hvad Andelskassen kan give dem af værdi gennem relationer, rådgivning og viden,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Andelskassen. Strategien frem mod 2030 hedder ”Virksomheden, familien, formuen. Stærkere sammen”. Den indeholder en række centrale indsatsområder: Markant øget fokus på Private Banking og familieformue-rådgivning Ejerledere får adgang til netværk og nye
”En god relation bygger på ordentlighed, respekt og tillid”5.11.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Sådan fortæller Jørgen Elkjær. Han er netop startet som kunderådgiver i Andelskassen i Viborg og glæder sig over at vende hjem til byen, hvor han har trådt sin barne- og ungdomssko.
Henning bliver en del af Andelskassens nye erhvervscenter1.11.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Henning B. Østergaard er ansat som erhvervskundechef i det nye erhvervscenter i Andelskassen pr. 1.november. Han glæder sig over at vende tilbage til Andelskassen og at kunne arbejde videre med de gode relationer til sine kunder.
Andelskassen får nyt, fagligt stærkt erhvervscenter29.10.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november samler Andelskassen i Viborg og Koldby kræfterne på erhvervsområdet i et nyt, fagligt stærkt erhvervscenter.
Andelskassen får nyt, fagligt stærkt erhvervscenter29.10.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november samler Andelskassen i Viborg og Koldby kræfterne på erhvervsområdet i et nyt, fagligt stærkt erhvervscenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum