”Grundlæggende er min interesse mennesker”
Andelskassen i Horsens har ansat Rune Stenhøj som erhvervschef. Han kommer fra en stilling som senior erhvervsrådgiver i Sparekassen Kronjylland og skal være med til at opbygge Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens.
![Rune Stenhøj er startet som erhvervschef i Andelskassen i Horsens](/data/images/public/11280997/13801633/3036afc4-9128-43be-966c-aafe31e0808a-w_720.jpg)
Rune Stenhøj har taget den meget klassiske tur som rådgiver. Han startede som elev i Nykredit i Horsens i 2002 og arbejdede derefter i Nykredit i Aarhus fra 2003-2018 siden 2008 som erhvervsrådgiver og de sidste tre år som leder. Herefter fulgte karrieren som erhvervsrådgiver, hvor Rune var med til at starte Ringkøbing Landbobanks erhvervsafdeling i Aarhus, inden turen gik til Handelsbanken og Sparekassen Kronjylland i Horsens. Her har Rune været senior erhvervsrådgiver de sidste to år. At han valgte erhvervsrådgivervejen, er der en særlig grund til.
”Når jeg rådgiver og sparrer med en virksomhedsejer omkring forretningsstrategi og vækstambitioner, oplever jeg, at jeg kan gøre en forskel. Man møder typisk erhvervskunder oftere end privatkunder, fordi de har behov for mere rådgivning. Og det er det, jeg godt kan lide, fordi jeg så har gode muligheder for at opbygge en tæt og tryg relation,” lyder det fra Rune Stenhøj, der har rådgivet bl.a. eksportvirksomheder, håndværkere, entreprenører, produktionsvirksomheder og ejendomskunder.
Da Rune hørte, at Andelskassen åbnede i Horsens, var der særligt en ting, der fangede hans
opmærksomhed ved den børsnoterede bank.
”Det var netop det stærke fokus på den personlige relation, der gjorde, at jeg fik interesse for
Andelskassen. Grundlæggende er min interesse mennesker og det at have en personlig relation. Måske er det noget, jeg har med mig helt fra barnsben. Min far var selvstændig, og jeg oplevede, hvad de personlige relationer betød i hans hverdag,” siger Rune Stenhøj og fortsætter
”Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at det tiltaler mig, at jeg skal være med til at starte et nyt rådgivningscenter og et nyt brand i en by, hvor mange ikke har et særlig stort kendskab til Andelskassen. Det, jeg selv har hørt om Andelskassen fra andre, er, at det er en organisation med en flad struktur og korte beslutningsprocesser, og hvor kunderne kan ringe direkte. Det tiltaler mig – og så oplevede jeg fra det allerførste møde en rigtig god kemi med min nye leder, Malene Marnow Glyngø.”
Rune bliver en del af et stærkt hold på syv personer, som centerdirektør Malene Marnow Glyngø står i spidsen for. Hvor Rune kommer med en lang erfaring på erhvervsområdet, har Malenes primære fokus været privatkundeområdet. Det ser Rune som en stor styrke, fordi de kommer til at komplimentere hinanden og spille hinanden gode i arbejdet med at opbygge det nye rådgivningscenter.
Opvokset i Horsens, kender Rune byen, som han omtaler som en by med erhvervsvenlighed og et stort potentiale. Privat bor Rune i Horsens centrum og har på deltid sine tre børn på 13, 15 og 17 år. At lytte til musik er en af de helt store interesser, han har sammen med børnene, hvilket også indebærer at køre dem ud til koncert med vennerne. Den 1. marts kom Runes helt store passion på vejene – en Ducati. Her mødtes han med andre motorcykelentusiaster for at fejre, at det nu er tid til ture i fællesskab – både i Danmark og udlandet. Endelig giver fritiden også tid til at løbe, cykle og gå ture i skoven eller ved fjorden, hvor Rune tanker energi.
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny formuespecialist i Andelskassen: ”For mig har det altid handlet om mennesker”5.7.2024 09:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen har ansat 44-årige Palle Ladefoged Grabow som formuespecialist.
Ny rådgiver i Andelskassen i Varde: ”En god relation er en tryg relation”3.6.2024 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klinggaard Jensen er ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde. Hun glæder sig over at være blevet en del af en relationsbank, hvor hun kan komme tættere på kunderne.
Fire lokale foreninger modtager fondsmidler31.5.2024 15:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Tarm IF af 1897, Unghygge - Skjern Bykirke, Skaven Strand Grundejerforening og Videbæk Borgerforening har modtaget i alt 69.350 kr., som de kan bruge til initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden bag Andelskasserne i område Nord.
To lokale initiativer modtager fondsmidler27.5.2024 09:44:59 CEST | Pressemeddelelse
Bæklund Rideklub og Thy Mors Handicap Musikfestival har til sammen modtaget 33.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden bag Andelskasserne i område Nord.
Per er vendt hjem til Andelskassen24.5.2024 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Per Madsen Bøndergaard er ansat som landbrugsrådgiver i Andelskassens landbrugscenter i Nordenskov. Her glæder han sig til igen at blive økonomisk sparringspartner for landmændene og bruge sin mangeårige erfaring inden for landbrugsfaget og den finansielle sektor. Og Andelskassen er på ingen måder ukendt for ham.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum