Hvem bruger slankelægemidler?
En ny analyse fra Danmarks Statistik beskriver brugerne af slankelægemidler. Analysen undersøger brugernes køn, alder, civilstand, indkomst og bopælskommune. Analysen viser blandt andet, at andelen af brugere af slankelægemidler stiger med familieindkomsten.
I 2023 indløste over 117.500 voksne en recept på et slankelægemiddel i Danmark. Det svarer til, at 2,4 pct. af den voksne befolkning indløste mindst én recept på et slankelægemiddel. Men der er forskelle på andelene, når man inddeler brugere af slankelægemidler efter fx familieindkomst.
1,6 pct. af personerne i den laveste indkomstkvintil brugte slankelægemidler i første halvår af 2023 mod 3,4 pct. af personerne i den højeste indkomstkvintil i gruppen af 30-59-årige. Kvinder udgør den største del af brugerne, og blandt dem er andelen henholdsvis 2,4 pct. i den laveste indkomstkvintil og 4,6 pct. i øverste indkomstkvintil.
”Der er flest brugere af slankelægemidler blandt de 50-59-årige, og 72 pct. af brugerne i første del af 2023 var kvinder. Derudover er der en højere andel af brugere af slankelægemidler blandt fraskilte personer,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller.
Gentofte Kommune har den højeste andel af brugere set ift. selvrapporteret overvægt
Andelen af brugere af slankelægemidler varierer på tværs af kommuner. Kommunerne med de højeste andele per indbygger er Tårnby, Solrød og Greve med henholdsvis 2,9, 2,7 og 2,7 pct. I den anden ende ligger Læsø, Bornholm og Aalborg Kommuner med henholdsvis 0,8 pct., 1,0 pct. og 1,1 pct.
Sætter man andelen af brugere i kommunerne i første del af 2023 i forhold til personer med selvrapporteret svær overvægt fra Den Nationale Sundhedsprofil i 2021, så topper Gentofte Kommune listen. I Gentofte Kommune var der 24,5 brugere af slankemidler per 100 personer med svær overvægt mod 2,9 brugere per 100 personer i Læsø Kommune.
”Den Nationale Sundhedsprofil siger noget om, hvor mange svært overvægtige der er på tværs af landet, dvs. potentielle brugere af slankemedicin. En kommune som Gentofte har en lav andel af overvægtige, men alligevel mange brugere af slankemedicin. Det kan hænge sammen med, at indkomstniveauet er højt i Gentofte, og dermed er mulighederne for at have råd til egenbetalingen bedre,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller.
Du kan læse hele analysen her.
Nøgleord
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden20.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december.
Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 202316.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023.
Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser13.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet modtog 6 pct. færre anmeldelser om voldsforbrydelser i 2023 og 1 pct. færre anmeldelser om seksualforbrydelser. Dog blev der samlet set anmeldt 3 pct. flere straffelovsovertrædelser i 2023, og det var især anmeldelser i kategorien ejendomsforbrydelser, så som butikstyveri og cykeltyveri, der steg.
To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 202412.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik.
Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande15.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum