Lyrisk gåtur i kærlighedens tegn
Torsdag den 2. maj kl. 17.00 til ca. 20.30 kan du komme med på en aftenvandring rundt om søen i Glumsø, hvor vi skal synge et par sange, høre nogle kærlighedsdigte og lytte til lidt musik ude i den dejlige natur. Vi slutter af i Café Rejseladen med at spise tapas (lette småretter).

Aftenstunden markerer den sidste del af dagen, hvor vi nærmer os solnedgang. Og det giver en ganske særlig ro, som hviler over naturen. Den lyriske gåtur rundt om søen tilbyder en anderledes naturoplevelse i krydsfeltet mellem natur, bevægelse og litteratur.
- Der er noget særligt ved at gå rundt om søen i Glumsø – og det bliver ikke ringere, når man krydrer turen med lidt lyrik og sang undervejs, fortæller kulturformidler Vibeke Sølling fra Næstved Bibliotek, som gennem flere år har lavet lyriske vandringer på Enø og i Glumsø samt har en bookwalk-læsekreds, hvor man går rundt om søen.
Vi mødes kl. 17.00 foran Glumsø Bibliotek. Efter en varm velkomst og en kort introduktion, går vi sammen ned til søen i Glumsø.
Efter at have nydt den smukke udsigt over søen, går vi rundt om den. Vi skal synge et par smukke sange og undervejs stopper vi op for at høre nogle digte, som hylder kærligheden. Vi stopper også op ude ved ”Fugleskjulet” og hører et smukt stykke musik. Når vi er kommet rundt om søen, så går vi sammen tilbage gennem Glumsø til Café Rejseladen. Her venter der os en lettere anretning med små retter.
Billetter til 90 kr., som dækker spisning i Café Rejseladen, kan købes på: www.naesbib.dk. Der er et begrænset antal pladser.
Praktisk om turen
- Turen er ca. 4,5 km lang.
- Vi mødes kl. 17.00 foran Glumsø Bibliotek, Torvet 1, 4171 Glumsø. Efter en varm velkomst og en kort introduktion, går vi sammen ned til søen.
- Undervejs vil vi tage holdt; synge kærlighedssange, høre kærlighedsdigte og lytte til lidt musik.
- Vi går sammen tilbage gennem Glumsø til Café Rejseladen, hvor vi spiser en lettere anretning. Vi slutter af ca. kl. 20.30.
- Husk påklædning og sko efter dagens vejrforhold.
I foråret 2024 har biblioteket fokus på kærligheden og lidenskaben i dens mange afskygninger med en række arrangementer, der på forskellig vis knytter an til temaet.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail18.12.2025 10:16:58 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 8. januar kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek i samarbejde med Høgh’s Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med fokus på Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald.
Glumsø Bibliotek fejrer 45 års jubilæum15.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Læg vejen forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 8. januar kl. 15:00 – 17:00, hvor der viftes med flaget i anledning af 45-års jubilæet for bibliotekets åbning.
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum