Professor i medicinsk fysik på SDU og OUH
5.4.2024 09:13:32 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Faisal Mahmood er 48 år og uddannet biofysiker fra Københavns Universitet i 2002. Han udnævnes til professor i medicinsk fysik på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Faisal Mahmood har arbejdet med medicinsk fysik i mere end 20 år, først i grenspecialet nuklear medicin på Gentofte Hospital og fra 2006 i onkologisk stråleterapi på Herlev Hospital. Undervejs har Faisal Mahmood forsvaret sin ph.d.-afhandling om elektrokemoterapi af hjernetumorer. Herunder anvendte han avancerede MR-metoder til at måle behandlingseffekter; et forskningsfelt han fortsatte med i stråleterapien efterfølgende.
Faisal Mahmoods primære forskningsfelt er udvikling og brug af MR biomarkører til biologisk vejledt stråleterapi. Mens geometrisk præcision er fuldstændig afgørende inden for stråleterapi, er udviklingen af biologisk præcision afgørende for at opnå en bedre individualiseret behandling, ifølge Faisal Mahmood. Han tror på at MR-teknologien kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidens stråleterapi.
I 2017 besluttede Faisal Mahmood at fortsætte sin karriere på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital, hvor han skulle hjælpe med implementeringen af landets første MR-accelerator. Siden 2022 har han påtaget sig ledelsen af forskningen i Radiofysisk Laboratorium, der er en del af Onkologisk afdeling på Odense universitetshospital i Odense.
Som nyudnævnt professor tilknyttet Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, er Faisal Mahmood klar til fortsat at medvirke til at forbedre og styrke MR-vejledt stråleterapi, især med fokus på MR-acceleratoren. Derudover ser han det som sin opgave at støtte de øvrige forskningsområder i Radiofysisk Laboratorium og fremme samarbejdet på tværs af discipliner.
Ud over sine forskningsmæssige bidrag vil Faisal Mahmood fortsat aktivt understøtte de kliniske arbejdsgange i stråleterapien. Dette indebærer implementering af nye metoder og optimering af eksisterende for at sikre effektive og sikre patientbehandlinger.
Om Faisal Mahmood
Privat er Faisal Mahmood gift og har to døtre på henholdsvis 14 og 16 år. Bosat i Københavns Vestegn pendler han næsten dagligt med tog. Hans mentale genopladning kommer fra kampsport, styrketræning og kvalitetstid med familie og venner.
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skjult netværk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden24.3.2026 11:21:06 CET | Pressemeddelelse
Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan være med til at forklare nye måder, hvorpå drivhusgasser dannes under havbunden.
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum