Andelskassen er på kort tid blevet klar til at åbne i Horsens
Et solidt økonomisk grundlag er afsættet for, at Andelskassen kan følge strategiske mål og åbne nyt rådgivningscenter i Horsens om få uger. Den 1. maj slår man dørene op på en attraktiv adresse på havnen.

I februar offentliggjorde Danske Andelskassers Bank – Andelskassen et historisk resultat, der før skat lød på 304 mio kr. Samtidig opnåede banken med en kapitaludvidelse i marts 2023 en kapitalprocent på 30,4 %, hvilket gør banken, der har hovedsæde i Hammershøj, til en af landets mest kapitalstærke banker.
Når man slår dørene op på Havnen 3 i Horsens, er åbningen af endnu et rådgivningscenter med til at understøtte det strategiske mål om at udvikle Andelskassen. Samtidig understøtter det målet for 2024 om at øge kendskabet og styrke brandingen.
Placeringen i Horsens er ingen tilfældighed. En analyse, som banken har fået foretaget, viser, at den jyske by har mange tilflyttere, en positiv udvikling i ejerboligmarkedet og et aktivt erhvervsliv. Samtidig er Horsens med til at binde Andelskassens etablerede markedsområder på Fyn, i Sønderjylland og i Østjylland sammen.
”Vi ser Horsens, som en spændende by med et stort potentiale. Samtidig har det været vigtigt for os at åbne vores næste rådgivningscenter et sted, hvor vi kunne sætte det helt rigtige hold. Det er lykkedes med Malene Marnow Glyngø i spidsen som centerdirektør. Holdet er vigtigt for både privat- og erhvervskunder. Vi er en relationsbank, og her er det medarbejderne, der gør forskellen,” lyder det fra administrerende direktør, Jan Pedersen.
Andelskassens store fokus på relationer var med til at vække interessen hos Malene Marnow Glyngø og også de seks kolleger, som skal være med til at opbygge Andelskassen i Horsens i de mere end 400 m2 flotte, lyse lokaler på havnen.
”Først og fremmest glæder jeg mig til at skulle opbygge Andelskassen i Horsens sammen med det hold, vi har fået ansat. Og det er rigtigt, at vi alle syv har fæstnet os ved, at i Andelskassen er en god relation en tryg og tillidsfuld relation. Kunderne kommer jo til os og fortæller åbent om økonomi, håb og drømme. Vi skal have de rigtige produkter, og fagligheden skal være i orden, men relationen mellem rådgiver og kunde er altafgørende – den opgave skal vi tage godt vare på,” siger Malene Marnow Glyngø.
At det har været enkelt at tiltrække medarbejdere og på så kort tid lykkes at sætte holdet, glæder Jan Pedersen.
”Det fortæller, at vi gør det rigtige. At man gerne vil være en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på den gode relation til kunderne men også på vigtigheden af, at man som kolleger skal spille hinanden gode – at man er hinandens vigtigste relationer i hverdagen,” uddyber han.
Og han har grund til at være stolt, for ikke alene kan han kigge tilbage på et historisk regnskab. Også kundetilfredsheden og kundetilgangen i Andelskassen viser en positiv trend.
”Ser vi tilbage på de sidste 10-12 år, har hele organisationen over en årrække formået at skabe en virkelig positiv udvikling i banken. Den udvikling fortsætter vi nu med åbningen af et rådgivningscenter i Horsens, siger han afsluttende.
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum