DI - Dansk Industri

Nyt politisk udspil kan sætte skub i dansk brinteventyr

Del

Det kommende grønne brintrør, der skal løbe gennem Jylland, skal finansieres med brugerbetaling og bindende kontrakter til brugen af røret. Det har regeringen præsenteret i en ny aftale, og dermed lyder startskuddet til det brinteventyr, som erhvervslivet længe har ventet på.

Troels Ranis, direktør for DI Energi
Troels Ranis, direktør for DI Energi

Regeringen og et bredt flertal af folketingets partier er blevet enige om en finansieringsmodel for det kommende brintrør, der skal løbe gennem Jylland til Tyskland allerede fra 2028. Med aftalen lyder startskuddet til et dansk brinteventyr, som Dansk Industri (DI) længe har efterspurgt, da det er helt afgørende for den grønne omstilling, arbejdspladser, udvikling i lokalsamfund og ikke mindst for Danmarks relation til Tyskland.

- Brintrøret er en forudsætning for at Danmark kan blive et klimaneutralt samfund med en grøn industri, som skaber masser af grønne arbejdspladser og vækst. Derfor er der stor interesse for brintrøret – både blandt virksomhederne, men også i de kommuner i Jylland, der får et brintrør i baghaven, siger Troels Ranis, direktør for DI Energi.

I den politiske aftale kræver staten en forpligtigelse på forhånd fra industrien på 1,4 GW kapacitet af de samlede 3 GW i røret. Det svarer til 44 pct., hvilket er meget højt i forhold til hvad branchen er i stand til at levere. Brintindustrien er et opstartsmarked, hvor den forventede efterspørgsel ligger længere ude i fremtiden, vurderer direktøren.

- Staten spiller en vigtig rolle og skal selvfølgelig minimere risikoen, som private aktører ikke har juridisk eller finansiel mulighed for at tage. Når der fra politisk hold forlanges en så stor økonomisk forpligtelse, skaber det usikkerhed. Vi havde håbet, at politikerne ville have rakt hånden længere ud til de private investorer. Det kommer oven på den usikkerhed, der er i forbindelse med udbuddet af havvindmøller, og den usikkerhed der er ved virksomhedernes egne investeringer. Resultatet er desværre, at der opstår slinger i den grønne omstilling, siger Troels Ranis.

Den grønne brint vil primært blive brugt i Tyskland, hvor den tunge industri, som blandt andet producerer kemikalier, gødning og stål, efterspørger store mængder brint som erstatning for naturgas. Den tyske virksomhed ThyssenKrupp Steel vurderer, at den alene skal bruge, hvad der svarer til 700 MW brintkapacitet i 2028, og her er Danmark ikke den eneste, der er i spil til leverancerne. Det samme er Holland og Belgien.

Først når udbuddet af havvindmøller i Nordsøen er afgjort engang i 2025, vil virksomhederne vide, hvor meget grøn strøm de har til rådighed, og hvad prisen bliver for at bruge brintrøret.

- Vi har allerede givet håndslag med den tyske regering om at levere et brintrør, og hvis vi skal være en troværdig samarbejdspartner over for vores naboer syd for grænsen, så skal vi som samfund turde læne os ind i det her. Hvis Tyskland etablerer omkring 10.000 km brintrør, som de har planer om, kan vi også bygge omkring 300 km i Jylland, så vi kan afsætte vores grønne brint til dem, siger Troels Ranis.

Kontakter

For yderligere informationer og kommentarer kan Troels Ranis, direktør i DI Energi, kontaktes på tlf. +452328 5056

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Ny global undersøgelse: Mening på arbejdet stiger for andet år i træk – de unge scorer fortsat lavest22.5.2024 14:37:16 CEST | Pressemeddelelse

Det er blevet mere meningsfyldt at gå på arbejde, viser nye tal fra Voluntas. Det er andet år i træk, at scoren for meningsfuldt arbejde stiger, efter flere år med fald. Ifølge den globale undersøgelse 'Meningsfuldhed på Arbejdet 2024', foretaget af det danske rådgivningsfirma Voluntās, er følelsen af mening på jobbet steget fra 73 i 2023 til 74 i 2024. - Vi er nu for alvor kommet ud af pandemien, der udgjorde et historisk lavpunkt, hvad angår den mening, vi mennesker oplevede i vores arbejde. Vi begynder at mærke et stærkere tilhørsforhold og ser et tydeligere formål med det vi laver, idet vi igen kan forholde os fysisk til vores arbejdsplads, vores kollegaer og det produkt, vi i sidste ende hver især bidrager til. Men vi er bestemt ikke i mål og mange organisationer er stadig ved at finde sig til rette i en virkelighed, hvor både arbejdsformer og indstillingen til selve arbejdets plads i livet, har forandret sig fundamentalt, siger Nicolai E. E. Iversen, Chief Philosophy Officer hos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye