DIF og DGI: Stigning i medlemstallet i Billund Kommune
Idrætsforeningerne i Billund Kommune gik frem med 1.164 medlemmer i 2023. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal rekord igen.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI kunne sidste år præsentere et historisk højt medlemstal i landets idrætsforeninger, og nu kan de to organisationer igen melde om fremgang.
Den nye opgørelse af medlemstallene for 2023 viser nemlig, at foreningerne i DIF og DGI har fået yderligere 85.261 medlemmer. Dermed er det samlede medlemstal oppe på 2.424.915.
Også i Billund Kommune var der i 2023 tilgang i idrætsforeningerne. Stigningen lyder her på 1.164 flere medlemmer, så der nu tilsammen er 13.298 medlemmer i kommunens idrætsforeninger.
Den flotte fremgang i Billund Kommune kan tildeles tillægges idrætterne fitness, gymnastik og padel, som går frem med hhv. 371, 333 og 206 medlemmer. Også Billund Idrætsforening kan være stolte af deres medlemsfremgang, der i år lyder på 358 flere aktive medlemmer. Fremgangen skyldes bl.a. opstart af nye idrætter som padel og floorball, men også vækst i eksisterende idrætter som gymnastik og fodbold.
”I Billund Kommune har vi et særligt politisk fokus på udviklingen af vores fritidsliv. Dette er bl.a. gennem vores partnerskab med DGI, hvor vi sammen kigger på den fremtidige udvikling af foreningslivet, forsøger at styrke borgernes interesse for idræt og bevægelse, arbejder med frivillighedsdagsordenen og meget mere. Vi håber at partnerskabet kan være medvirkende til at flest mulige borgere bliver en del af et idrætsfællesskab. Derfor er jeg også særlig glad over at se, at vi for alvor har fået vendt kurven i Billund Kommune, og at idrætsforeningerne er i vækst”, udtaler Simon Nicolajsen Jørgensen, Formand for Teknik,- Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Gode tilbud og vigtige frivillige
I 2019 var der for første gang over 2,3 millioner medlemmer i idrætsforeningerne under DIF og DGI på landsplan. Under corona knækkede kurven for en stund, men efter pandemien gik det fremad igen, og nu er tallet altså for første gang over 2,4 millioner medlemmer.
"Igen i år har vi en meget flot fremgang i antallet af aktive medlemmer i de danske idrætsforeninger både på landsplan, men også i DGI Sydvest. Det kan vi godt være stolte af, da de aktive fællesskaber bidrager positivt til vores fysiske, sociale og mentale sundhed,” siger DGI Sydvests formand Henning Kristensen.
Også hos DIF og formand Hans Natorp er der glæde over den nationale udvikling i medlemstallene:
”Vi er selvsagt stolte over udviklingen og den nye rekord. De mange gode tilbud i idrætsforeninger appellerer bredt, og vi må igen bare kippe med hatten og sende en særlig tak til de mange frivillige. Det er dem, der får det hele til at glide ude i foreningerne,” siger Hans Natorp.
Fælles idrætsvision har gjort en forskel
Siden 2015 har DIF og DGI arbejdet sammen om ’Bevæg dig for livet-visionen’ med støtte fra Nordea- fonden og TrygFonden. Målet er at få flest mulige borgere til at bevæge sig, og visionen er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation.
I de første år af visionsarbejdet blev der udviklet og implementeret en lang række indsatser og nye idrætskoncepter. Mange af dem bidrager til den samlede medlemsvækst i idrætsforeningerne og er nu så forankrede, at de vil leve videre efter 2024, når den oprindelige visionsperiode i ’Bevæg dig for livet’ udløber.
Den fælles interesse i DIF og DGI er at få endnu flere aktive borgere og medlemmer i idrætsfællesskaberne. Derfor vil de to organisationer fortsætte samarbejdet i ’Bevæg dig for livet’ i de kommende år på udvalgte områder og sætte endnu mere fokus på vigtigheden af frivillighed i idrætsforeningerne.
Fakta om medlemstallene
Det samlede medlemstal for DIF og DGI er renset for, at flere idrætsforeninger/klubber er medlemmer af begge organisationer. Tallet er for kalenderåret 2023, og et aktivitetsmedlem tæller med i statistikken, når der er tale om et medlemskab i mindst tre måneder af året.
Det er muligt at dykke ned i tallene for de to organisationer på henholdsvis www.dif.dk/medlemstal og www.dgi.dk/medlemstal
Landsdækkende medlemstal for 2023 (udvikling fra 2022 i parentes)
Samlede unikke medlemmer på tværs af DIF og DGI: 2.424.915 (+85.261)
Danmarks Idrætsforbund (DIF): 2.076.213 (+ 59.953)
DGI: 1.867.765 (+ 96.119)
Medlemstal for Billund Kommune 2023
Antallet af medlemmer (DIF + DGI): 13.298
Udvikling i antal medlemmer: 1.164
% udvikling i antal medlemmer: 9.59%
Kontakter
Henning Kristensen, formand for DGI Sydvest: 21 22 91 77
Camilla Grønlund Svendsen, kommunikationskonsulent DGI Sydvest: 40 30 80 47
Hans Natorp, formand for DIF: 31 44 40 15
Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune: 22 28
56 27
Christina Hoffgaard, analytiker i DIF Analyse (for spørgsmål til tal): 61 22 47 85
Thomas Baagø-Rasmussen, analytiker i DIF Analyse (for spørgsmål til tal): 21 31 65 75
Morten Bolvinkel, pressekonsulent, ’Bevæg dig for livet’: 60 60 76 12
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Centret søger forpagter til café24.10.2025 09:16:30 CEST | Pressemeddelelse
Billund Centret søger en nytænkende og iderig forpagter til kulturhusets nyrenoverede café med en yderst attraktiv beliggenhed midt i Billund.
Hvad går du ind for? Stem med til Kommunal- og Regionsrådsvalget 18. november23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 18. november afholdes Kommunal- og Regionsrådsvalg, og du kan derfor fra i morgen møde skilte, beachflag og klistermærker med budskaberne ”Stem Med” og ”Hvad går du ind for?” på udvalgte steder i Billund Kommune.
Attraktiv storparcel udbydes i et af Grindsteds mest spændende nye byområder10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der en unik mulighed for at præge udviklingen af Grindsted. Her har Billund Kommune netop nu en storparcel på 29.827 kvadratmeter til boligudvikling i udbud. Den store projektgrund ligger i et byggemodnet område i Morsbøl omgivet af parcelhuse og grønne områder. Udbudsrunden løber frem til den 30. oktober kl. 12.00.
Nu ændres vigepligten ved Østergade i Grindsted9.10.2025 10:29:13 CEST | Pressemeddelelse
På mandag går arbejdet i gang med at ændre på vigepligtsforholdene i krydset mellem Østergade og Østre Alle ved rutebilstationen i Grindsted. Ved samme lejlighed ændres ensretningen på parkeringspladsen ved rutebilstationen.
Billund Kommune blandt landets bedste idrætskommuner7.10.2025 11:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune tager et pænt spring frem på listen og har fået en fjerdeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, som har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner forud for kommunalvalget 18. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum