Millionstøtte skal lære højskoleelever om selvforsyning og tøjspild

Hvad kan man gøre for at få en mere bæredygtig garderobe? Hvem står egentlig bag de produkter, man køber i supermarkedet? Og hvordan producerer man selv grøntsager nok til at mætte over 100 munde dagligt?

De spørgsmål kan kursister på fire af landets højskoler fremover blive klogere på. Nordea-fonden har nemlig netop bevilliget i alt knap otte millioner kroner som led i en større indsats, der skal fremme grøn omstilling på landets højskoler.

Nye haver, kultursaloner og viden om tekstiler

De fire højskoler er Suhrs Højskole i København, Oure Højskole på Sydfyn, Krogerup Højskole i Nordsjælland og midtjyske Skals – højskolen for design og håndarbejde, som hver har modtaget mellem én og to millioner kroner til projekterne.

På Skals skal pengene bruges til at sætte fokus på de miljømæssige udfordringer ved tekstilproduktion i dag og på reparation og genbrug. Suhrs Højskole vil arrangere kultursaloner, som kombinerer litteratur og grøn mad, og etablere et spisekammer på højskolen, så eleverne får erfaring med at handle direkte med fødevareproducenterne. Krogerup Højskole opfører et drivhus, der også skal fungere som forsamlingshus og ramme om nye undervisningsforløb i grøn madlavning, plantefarve og naturhåndværk. Og på Oure Højskole skal der anlægges en tre hektar stor have, der skal forsyne skolen med grøntsager.

En grøn trend hos højskolerne

Uddelingerne er en del af den fælles indsats Vekselvirke, som Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening står bag. Her kan højskoler søge midler til projekter, der bakker op om den grønne omstilling, og med de nye bevillinger har i alt otte højskoler nu fået støtte, mens flere ventes at følge i løbet af i år.

Ifølge formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær er de mange projekter udtryk for, at højskolerne som skoleform vil være med til at finde bæredygtige løsninger på samfundets problemer.

”Bæredygtighed er ved at blive en vigtig kerneopgave for højskolerne. Vi oplever, at mange unge næsten ikke orker snakke mere om klima, fordi de føler sig magtesløse. Takket være støtten fra Nordea-fonden kan højskolerne igangsætte projekter, der giver både unge og ældre mod, lyst og mulighed for at gøre noget,” siger Lisbeth Trinskjær.

Fos Nordea-fonden er der store forventninger til de nye, bæredygtige aktiviteter på højskolerne.

”Det er meget inspirerende at se, hvordan højskolerne på forskellig vis arbejder med bæredygtighed. De stærke fællesskaber på højskolerne er en god drivkraft for at skabe forandring – også når det gælder den grønne omstilling. Hos Nordea-fonden er vi stolte af aktivt at kunne støtte op om den indsats, og vi glæder os til at se, hvordan højskolerne kan omsætte deres store ambitioner til virkelighed,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Om Vekselvirke - Højskolerne som laboratorier for bæredygtighed 
Nordea-fonden har etableret en indsats med Folkehøjskolernes Forening, hvor højskoler kan søge støtte til ambitiøse og nytænkende projekter, som fremmer bæredygtighed. Frem til primo 2026 kan højskoler søge støtte hos Nordea-fonden til at udvikle og gennemføre grønne projekter, der passer til deres værdigrundlag, fagprofil samt lokale og geografiske forhold. Dette kan være til udvikling af nye fag, kurser, større arrangementer eller til faciliteter, der understøtter, udvikler eller skaber rum for en bæredygtig udvikling. I alt otte højskoler har nu modtaget støtte.

Det siger højskolerne

Rasmus Willig, forstander for Suhrs Højskole:

”Suhrs Højskole er Danmarks madhøjskole, og midlerne betyder, at vi kommer til at lave mange fantastiske projekter med vores elever de kommende år. På Suhrs er vi overbeviste om, at vi kan spise og drikke os ud af klimakrisen, fordi landbruget og det, vi har på vores tallerken, udgør op mod cirka 50 procent af de samlede danske CO2-udledninger.”

Katrine Friis, højskolelærer og medansvarlig for Oure Højskoles nye køkkenhave:

”Oure er stadig Oure og har samme DNA, som vi har haft i 35 år. Eleverne kommer ikke til at have mindre tid i håndboldhallen eller på mountainbiken, men haven bliver et ekstra ben at stå på, som kan være med til at udvide elevernes horisont for en anden verden.”

Helle Mogensen, forstander Skals – højskolen for design og håndarbejde:

 ”Det kalder på handling, at vi har så store affaldsproblemer med helt almindelige tekstiler. Som højskole med en lang tekstiltradition er det oplagt, at vi med vores ekspertise stiller løsninger til rådighed. Vi kan opdatere det passive tøj i garderoben med smukke reparationer og tilføjelser og give dem mere værdi. Derved undgår vi, at folk vælger den nemme handling: nemlig at smide tøjet ud og overlade problemet til andre."

Sarah Hellebek, viceforstander på Krogerup Højskole.

”På Krogerup mødes idéer, meninger og mennesker med ambitionen om at forme og farve vores samfund og fremtid. Og nu får vi mulighed for at samle endnu flere mennesker til tidens vigtigste samtaler om, hvordan vi praktisk og politisk lever i og bidrager til en verden, som fortjener at blive beboet af os.”

For yderligere kontakt:

Mette Skov Hansen, Presseansvarlig, Folkehøjskolernes Forening, msh@ffd.dk - 60641989 
Josefine Weng, Projektleder på Vekselvirke, Folkehøjskolernes Forening, jw@ffd.dk - 20945118 
Skals – højskolen for design og håndarbejde: Lene Thomasen, projektleder, lene@skals.nu – 61381561
Suhrs Højskole: Rasmus Willig, forstander, willig@suhrs.dk – 40281554
Krogerup Højskole: Sarah Hellebek, viceforstander og underviser, sarah@krogerup.dk – 23306048
Oure Højskole: Katrine Friis, højskolelærer og medansvarlig for Oure Højskoles nye køkkenhave, kf@oure.dk – 51912165