Ny direktør til Apollo og Falk Lauritsen

Ny administrerende direktør er udnævnt til to af Danmarks største rejsebrands, Apollo og Falk Lauritsen, begge del af den globale rejsekoncern Kuoni Travel. Stefan Vilner, 44 år, bliver medlem af direktionen i Kuoni Scandinavia og får til opgave at videreudvikle Apollo og det jysk baserede Falk Lauritsen. Han tiltræder sin nye stilling den 15. august 2011 og kommer fra en stilling som CCO i luftfartsselskabet Cimber Sterling.
"Vi ser meget frem til, at Stefan Vilner skal stå i spidsen for at videreudvikle de i forvejen to stærke brands, Apollo og Falk Lauritsen. Qua sin baggrund hos blandt andet lavprisflyselskaber bidrager Stefan med god indsigt i rejsemarkedet, og herudover vil han tilføre essentiel viden om online-baseret handel fra sine tidligere jobs. Sidst men ikke mindst har han bevæget sig meget tæt på salgsdelen i et serviceerhverv", udtaler Leif Vase Larsen, koncernchef i Kuoni Scandinavia.
Udover Cimber Sterling har Stefan Vilner været CEO i det irske ’Private Aviation’ selskab JetBird Ltd., CCO i Sterling Airlines og salgs- og marketingchef hos det British Airways-ejede Go-Fly i en årrække, ligesom han har forestået bl.a. turn arounds i forskellige virksomheder i rejsebranchen.
Stefan Vilner er uddannet cand. merc. i international business administration og interkulturel kommunikation fra CBS.
Stefan Vilner afløser Jan Lockhart, som tidligere på året forlod sin stilling og fik job udenfor rejsebranchen.
For mere information:
Koncernchef, Leif Vase Larsen, Kuoni Scandinavia: 0046 – 073-370-2663
Administrerende direktør Stefan Vilner, Apollo og Falk Lauritsen: 60292629
Kommunikationschef Rikke Koks Andreassen: 35201005 / 22201340
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
De ti største rejsetrends i 20269.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
2026 bliver året, hvor vi rejser mere personligt, mere legende - og med større mening. Her er de ti stærkeste trends, som eksperterne mener vil præge rejselysten det kommende år.
8 ud af 10 julerejser er allerede udsolgt27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juledagene markerer samtidig starten på bookingen af vinter-, påske- og sommerferier – og Apollo melder om markant salgsstigning.
Apollo Sports åbner nyt sportshotel i Tyrkiet24.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordens førende arrangør af træningsrejser udvider og lancerer nu sit 14. sportshotel.
Træningsrejser er blevet kvindernes arena13.11.2025 08:44:55 CET | Pressemeddelelse
Kvinderne dominerer på træningsrejserne og sætter nu standarden for, hvordan disse ferier formes. Det afspejler en tydelig samfundstendens, hvor kvinder i stigende grad vælger at investere i sig selv frem for at følge traditionelle forventninger.
Sommerferiesalget er kommet stærkt fra start11.11.2025 08:32:00 CET | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 pct. i salget af sommerferier sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den største vækst ser rejsearrangøren i fleksible pakkerejser med ruteflyvninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum