Apollo lancerer årets sommerkatalog

Middelhavet skal udforskes yderligere denne sommer, hvis det står til Apollo, som netop nu lancerer adskillige nye rejsemål og flere nye hotelkoncepter til danskernes sommerferie. Rejsearrangøren forventer nemlig, at intet mindre end syv ud af ti af deres rejsende vil lægge vejen omkring Grækenland.
Grækenland er og bliver danskernes sommer-darling. Hver eneste sommer topper Grækenland listen over danskernes foretrukne rejsedestinationer, og denne sommer ser ikke ud til at blive meget anderledes. Faktisk forventer Apollo, at hele syv ud af ti af deres rejsende vil besøge en græsk by eller ø i løbet af sommeren 2024. Det er med andre ord ikke tilfældigt, at det netop er her, rejsearrangøren udvider sit tilbud mest.
”Grækenland byder på uendelige muligheder, og det er faktisk den destination, de fleste af vores rejsende vælger at vende tilbage til år efter år. Som arrangør af rejser er det derfor også vores opgave at gøre det så nemt som muligt for vores rejsende at opleve og opdage nye aspekter af deres yndlingsland. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvide vores tilbud til bl.a. Grækenland,” forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Rejsearrangørens katalog for Grækenland omfatter allerede hele 40 destinationer, over 700 hoteller og intet mindre end 65 unikke kombinationsmuligheder. Denne sommer udvides den portefølje yderligere med blandt andet flere feriebyer langs den idylliske Preveza-kyst og i den kontrastfyldte og populære region Epirus på fastlandet.
Korfu får også en ny destination på kortet: Sidari, på øens nordkyst. Samtidig åbner Apollo åbner et helt nyt Mondo Selected-hotel på Korfu under navnet ”Oceanis Beach Corfu”.
Nye middelhavsfavoritter
Det er dog ikke kun i Grækenland, rejsearrangøren vækster. I Kroatien udvider Apollo sit tilbud med rejser til blandt andet Omis Riviera - et smukt område syd for Split. Den charmerende kystby og tidligere piratby er omgivet af majestætiske bjerge og grønne skove ved mundingen af floden Cetina. Byen er kendt for sin smukke gamle bymidte med smalle gader og traditionelle stenhuse.
Også på Cypern lanceres to nye byer denne sommer, nemlig Strandbyen Paphos og storbyen Limassol.
Sidst men ikke mindst lancerer Apollo denne sommer sine egne charterrejser til både Hammamet og Sousse i Tunesien, som byder på en helt unik blanding af rig kultur, spændende historie, gastronomiske lækkerier, vidstrakte strande og naturligvis et solrigt klima året rundt.
Skræddersyede rejser til alle målgrupper
Ønsket og behovet for skræddersyede ferieoplevelser tilpasset forskellige livsfaser og personlige præferencer stiger for hvert år, der går. Udover nye destinationer lancerer Apollo derfor også flere nye koncepthoteller under Apollo Mondo-paraplyen – herunder et helt nyt familiehotel på Kreta; Caldera Beach.
Rejsearrangøren udvider desuden sit fokus på de voksne rejsende og det succesfulde Apollo Silver-rejsekoncept. Udover at introducere nye Silver-rejser til flere populære destinationer, lancerer Apollo nu også temabaserede eventuger med fokus på gastronomi, motion og dans.
”Aldersgruppen 55+ har aldrig været mere eventyrlysten eller aktiv, end de er lige nu. De vil rejse, opleve, opdage og dyrke deres interesser – både på egen hånd og blandt ligesindede. Det tog vi højde for, da vi udviklede Apollo Silver. Her er programmet lige så bredt, som valgfriheden er stor. Og samtidig indbefatter konceptet et skræddersyet aktivitets- og udflugtsprogram, seniorrejseledere og, ikke mindst, gode enkeltværelsesrabatter til dem, der rejser alene. Og hvis man fx foretrækker at dyrke én specifik interesse i løbet af ferien, vil eventugerne være spot on, fordi de giver mulighed for at dykke ned i et specifikt tema,” forklarer Glenn Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Links
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Flere vælger charter i urolige tider22.4.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.
Apollo udvider med flere rejser til charmerende Porto10.4.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo styrker sit fokus på Portugal og tilbyder nu fleksible rejser til Porto – en by, hvor strandliv, kunst, gastronomi, arkitektur og fodbold smelter sammen.
Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination7.4.2025 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.
95 pct. udsolgt: Apollo melder om fyldte påskeflyvninger31.3.2025 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er smæk på påskesalget hos Apollo. Grækenland, De Kanariske Øer, Emiraterne og Egypten står øverst på listen over de mest populære påskedestinationer.
Apollo udvider med endnu flere rejser til Italien24.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra de italienske alper udvider rejsearrangøren nu sit program med lanceringen af Puglia og Amalfikysten og tilbyder dermed i alt ti unikke destinationer i Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum