Førskole fritidsinstitution er meget mere end en spareøvelse
I maj starter mange børnehavebørn i førskole SFO. Ordningen er kritiseret for at være en spareøvelse, fordi normeringerne i en fritidsinstitution er dårligere end i børnehaven. Tiden i fritidsinstitutionen inden skolestart er dog meget mere end en spareøvelse. Personalet lægger et stort arbejde i at sikre, at børnene får en god overgang til skolen, lyder det fra en leder i en københavnsk fritidsinstitution.

I de fleste daginstitutioner er man ved at forberede de ældste børn på, at de snart skal sige farvel til børnehaven for at starte førskole i fritidsinstitution, også kaldet KKFO i København.
KKFO’en på Øster Farimagsgade Skole er et af de steder, hvor man gør meget ud af at sikre en god overgang til skolelivet.
KKFO leder Kasper Burholdt fortæller, at personalet har fokus på, at børnene stille og roligt vænner sig til hverdagen på skolen. Børnene opholder sig primært i KKFO’en, men er inden skolestart også på korte besøg på skolen.
-Et frikvarter med 700 elever kan føles meget overvældende, og derfor skal børnene langsomt have lov til at vænne sig til forandringen, fortæller Kasper Burholdt.
Pædagogerne i KKFO’en har derudover gode erfaringer med at introducere børnehavebørnene for opgaver, der knytter sig til de faglige mål i børnehaveklassen. I tre kvarter til en time om dagen leger børnene sang- og bevægelseslege samt tal og bogstavlege. Aktiviteterne er magen til dem i skolen, så børnene oplever en genkendelighed, når de starter i børnehaveklasse efter sommerferien.
Et andet greb KKFO’en benytter sig af er at knytte en fast pædagog til klassen, der både følger børnene i fritidsinstitutionen og i skolen.
-Pædagogerne skal sikre, at børnene får en god start på skolelivet. Jeg oplever, at relationen til pædagogerne er meget stærk, da børnene kan føle sig følsomme og sårbare ved skolestart. Pædagogerne sikrer både tryghed og tillid, fortæller Kasper Burholdt
Den store indsats i byens KKFO’er glæder børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager (K)
-De fleste børn glæder sig til at få lov at begynde i skole. Nysgerrigheden på verden og fremtiden er stor. Det er vigtigt for mig, både som børneborgmester og far, at alle børn oplever en tryg overgang fra børnehave til skole. Alle Børne fortjener en god oplevelse. Det er min ambition, at København skal være danmarksmester i børneliv, og derfor er jeg meget optaget af gode overgange og trygge børn.
-For mig er det vigtigt, at byens børn og deres forældre bliver mødt med nærhed, forudsigelighed og åbenhed, når de starter i skole og daginstitution. Det gælder også, når børnene starter i KKFO i maj. Jeg er tilhænger af denne ordning, da den giver børnene og deres forældre en tryghed og forudsigelighed, når de kommende elever starter i skole efter sommerferien. Her kender eleverne pga. førskole KKFO’en de voksne, de kender omgivelserne og de kender deres klassekammerater. Den forudsigelighed giver tryghed i maven hos børn og voksne, og det er guld værd. Samtidig er KKFO’en i maj med til at vænne børnene til en ny hverdagsstruktur i skolen, som ellers kunne virke overvældende. De voksne gør i den forbindelse et stort stykke arbejde for børnene inden sommerferien, som kommer mange gange igen efter sommerferien. Jeg er derfor stor tilhænger af før-skole-konceptet, lyder det fra Jakob Næsager.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Flere børn trives: Stor undersøgelse kortlægger københavnske børns trivsel, sundhed og fritidsliv10.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er fremgang på en række trivselsparametre blandt de københavnske børn – og særligt de ældste børn har fået det bedre. Det viser nye tal fra Børnesundhedsprofilen, som er en spørgeskemaundersøgelse blandt børn i 3., 6., og 9. klasse, som Københavns Kommune gennemfører hvert andet år.
Udmøntning af budget 2026: Toiletter renoveres på 17 skoler i København27.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dårlige toiletter skal være fortid på Københavns folkeskoler. Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg har netop besluttet, hvilke skoler der får del i de midler fra budget 2026, som skal sikre bedre toiletforhold.
Københavnske lærere får fire ud af fem nomineringer – og to priser med hjem ved fornem prisuddeling26.11.2025 13:59:25 CET | Pressemeddelelse
I år var fire københavnske lærere blandt de fem nominerede til Politikens Undervisningspris i kategorien grundskole, hvoraf to modtog en særpris ved prisuddelingen i går, den 25. november.
Konservativ børne- og ungdomsborgmester skriver historie i København19.11.2025 09:28:17 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative, fortsætter i spidsen for Danmarks største kommunale forvaltning.
Københavns Kommune gør det nemmere for forældre at vælge dagtilbudsplads8.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I budget 2026 har Københavns Kommune afsat et millionbeløb til at gøre det nemmere og mere overskueligt for forældre at vælge en dagtilbudsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum