Ambassaden i Tanzania bevares – nu overvejer regeringen et nyt engagement i landet
Regeringen ønsker at styrke Danmarks engagement i Afrika. Som et af de første skridt er det besluttet at aflyse lukningen af ambassaden i Tanzania, og at Danmark vil se på et nyt engagement med landet. Onsdag indleder minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, en rejse til Tanzania for at drøfte, hvordan fremtidens udviklingssamarbejde og partnerskab med Tanzania kan se ud.
De kommende måneder vil regeringen lægge sporene til, hvordan Danmark kan indgå ligeværdige partnerskaber i Afrika. Rejsen til Tanzania er Dan Jørgensens første siden igangsættelsen af arbejdet.
”Regeringen ønsker styrkede partnerskaber med de afrikanske lande. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan bevare ambassaden i Tanzania. I stedet for at lukke ned gør vi det modsatte. Vi bygger videre på det mere end 60 års partnerskab. Sammen med Tanzania vil vi udforske vores fremtidige samarbejdsmuligheder. Samtidig skal vi selvfølgelig se på, hvordan vi tilpasser os fremtidens udfordringer. Kan vi for eksempel hjælpe Tanzania mere med vækst og beskæftigelse? Eller med deres klimaudfordringer? Det er nogle af de ting, vi skal tale om,” siger Dan Jørgensen.
Danmark har været engageret i udviklingssamarbejde med Tanzania siden 1963, og landet er dermed Danmarks ældste udviklingspartner.
Under sit besøg vil Dan Jørgensen blandet andet besøge en teknisk skole i Dar es Salaam, hvor potentialerne for jobskabelse og muligheder for unge vil blive diskuteret. Der vil desuden være besøg i Udzungwa Mountains National Park og de omkringliggende lokalsamfund for at diskutere konsekvenser af klimaforandringer og se på udfordringerne med skovrydning og landbrugsproduktion i Tanzania. Et skovareal svarende til 1.800 fodboldbaner forsvinder hver dag i Tanzania. Skoven ryddes blandt andet for at give plads til landbrug og produktion af brænde og trækul til madlavning.
”Skovrydning står for en stor af verdens samlede CO2-udledninger. Hvis vi skal stoppe klimaforandringerne er vi nødt til at finde måder at beskytte verdens skove,” siger Dan Jørgensen.
Ud over besøget i Udzungwa Mountains National Park vil Dan Jørgensen have en række politiske samtaler, herunder med Tanzanias udenrigsminister.
Det blev i 2021 besluttet at lukke ambassaden i Tanzania. Regeringen besluttede imidlertid i november 2023 at holde ambassaden åben for blandt andet at bidrage til et stærkere dansk engagement i Afrika. Regeringen fremlægger sin plan for et styrket engagement i Afrika efter sommerferien.
Kontakt: Pressechef Kasper Thams Olsen, +4521303845
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Nu begynder det danske EU-formandskab, som skal levere på sikkerhed og konkurrenceevne1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, tirsdag den 1. juli 2025, begynder det danske EU-formandskab, som vil vare frem til årsskiftet. Den danske regering har valgt to hovedprioriteter for formandskabet, som vi fra dansk side ser frem til at levere på – et mere sikkert Europa, herunder bedre styr på migrationen til EU og støtte til Ukraine, og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum