Konkrete projekter skal forbedre trafiksikkerheden i Billund Kommune
3.4.2024 19:12:51 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Trafiksikkerheden på og langs de kommunale veje og stier skal forbedres. Det har Trafik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune besluttet. På et udvalgsmøde den 3. april har udvalgsmedlemmerne derfor aftalt at afsætte penge til en række projekter, der skal gøre det mere sikkert at bevæge sig på de kommunale veje og stier.

Billund Kommune har fået tilskud fra den statslige ”pulje til medfinansiering af trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på det kommunale vejnet” til en række vejprojekter, der øger trafiksikkerheden.
Det statslige bidrag er på 40 procent, og Billund Kommunes Trafik-, Plan- og Kulturudvalg har besluttet at bruge penge fra trafiksikkerhedspuljen til at sikre en forsætning af krydset ved Morsbøl Skolevej/Kærbækvej samt etablering af en rundkørsel ved Ribe Landevej/Egebjerg Landevej
Derudover har udvalget afsat penge til tilgængelighedsforbedrende tiltag rundt omkring i kommunens byer og til realisering af en ny trafiksikkerhedsplan. En plan, der skal sikre, at fokus på at øge trafiksikkerheden fortsætter de kommende år.
”Trafiksikkerhed er et emne, der i høj grad optager mig og mine udvalgskollegaer. Vi skal nemlig alle kunne bevæge os trygt og sikkert på vejene og stierne i Billund Kommune. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi fortsat har fokus på emnet, og at vi sammen vil øge tilgængeligheden rundt omkring i kommunens stærke byer. Trafiksikkerhed kræver nemlig et løbende fokus, og jeg glæder mig meget til at følge arbejdet med den nye trafiksikkerhedsplan,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Trafik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Fakta
Trafiksikkerhedspuljen for 2024 er på i alt 1.388.000kr. Trafik-, Plan- og Kulturudvalget har besluttet at bruge pengene fra denne pulje på følgende projekter, der delvist finansieres af den nævnte pulje, det statslige tilskud samt midler fra puljen i de kommende år, der allerede er afsat i budgettet. På den måde sikres det, at to af de projekter, der kan opnå statstilskud, bliver gennemført. Prioriteringen af puljen er:
- 200.000 kr. til tilgængelighedsforbedrende tiltag
- 100.000 kr. til realisering af ny trafiksikkerhedsplan
- Forsætning af kryds ved Morsbøl Skolevej/Kærbækvej med et anlægsoverslag på 1.205.000kr. (staten giver et tilskud på 40 %)
- Etablering af en rundkørsel ved Ribe Landevej/Egebjerg Landevej med et anlægsoverslag på 5.025.000kr. (staten giver et tilskud på 40 %)
Derudover er det anbefalingen, at følgende projekter, der også kan få et tilskud fra staten på 40%, kommer til at indgå i de kommende budgetforhandlinger:
- Etablering af en rundkørsel ved Ribe Landevej/Refshøjvej med et anlægsoverslag på 4.925.000kr. (staten giver et tilskud på 40 %)
- Markering/oplysning af kurven ved Tingvejen v/ Dalsvej med et anlægsoverslag på 35.000kr. (staten giver et tilskud på 40 %)
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
Nyt Kultur- og Fritidsråd på plads i Billund Kommune20.2.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
I januar var der valg til Kultur- og Fritidsrådet, og efter første møde i rådet har de nyvalgte rådsmedlemmer nu konstitueret sig med ny formand og næstformand. Rådsmedlemmerne er valgt for de kommende fire år og er dermed klar til at gå i gang med rådsarbejdet på kultur- og fritidsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum