Prisbelønnet gæstespil udvisker grænserne mellem mennesker og kunstig intelligens
Pressemeddelelsen udsendes på vegne af White Hole Theater.
Hvem er menneske, hvem er maskine? Det er spørgsmålet, som White Hole Theater stiller i den højaktuelle forestilling: Skyggen, som publikum kan opleve i slutningen af april.

Nu kan publikum opleve intet mindre end fremtiden på White Hole Theater, hvor kunstig intelligens spiller hovedrollen i forestillingen SKYGGEN. På scenen vil en AI interagere med skuespiller og improvisator Luise Kirsten Skov, og sammen skaber de en sanselig og poetisk forestilling i et 3D-univers, hvor både lys, lyd og scenografi styres af AI. Så hvem er menneske, hvem er maskine? Hvem er herre, hvem er skygge?
Fra H.C. Andersens eventyr til fremtidens teknologi
SKYGGEN er en rejse gennem vores sind og ind i en digital verden, hvor grænserne mellem menneske og menneskelignende intelligens udviskes. Ligesom i H.C. Andersens eventyr ‘Skyggen’ tematiserer forestillingen her menneskets kamp for at finde sig selv i en ny verden, hvor kampen mellem at være herre eller skygge allerede er i gang.
På scenen møder vi en kunstig intelligens, som stræber efter at blive menneske, og en ung kvinde, som leder efter kærligheden på sociale medier. Da kvinden og den kunstige intelligens mødes, finder de hurtigt ud af, at de hver især har noget, den anden gerne vil have. De kan altså hjælpe hinanden - i en farlig byttehandel med menneskets følelser og maskinens data.
Interaktiv forestilling
Hver forestilling er improviseret handling mellem skuespiller Luise Kirsten Skov og den kunstige intelligens, og publikum får mulighed for at præge forløbets gang, når de stiller den kunstige intelligens spørgsmål og på den måde interaktivt er med i forestillingen. Derfor er der ikke to forestillinger, der vil være ens. Forestillingen varer 75 minutter og foregår på engelsk.
Fakta
Torsdag 25. april kl. 20.00, fredag 26. april kl. 20.00, lørdag 27. april kl. 17.00 + artist talk og søndag 28. april kl. 17.00.
Sted: White Hole Theater, Ammunitionsvej 6, 8800 Viborg
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Bikubefonden og Eu Ai Lab
Læs mere om forestllingen på: https://tinghallen.dk/program/skyggen.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Sahl-MadsenKommende bestyrelsesleder White Hole Theater
Tlf:51 50 46 97charlotte@sahlmadsen.dkBilleder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum