DI - Dansk Industri

Kina vil åbne nye døre for dansk erhvervsliv

Del

Kinas vicehandelsminister med ansvar for Europa Ling Ji besøgte i dag Dansk Industri, hvor den for hele Europas erhvervsliv meget vigtige minister mødtes med 15 topchefer for Danmarks største virksomheder. Hans mål var at forbedre mulighederne for danske investeringer i Kina.

Kinas vicehandelsminister Ling Ji kom tirsdag til Dansk Industri på Rådhuspladsen i København for at tale om handel og investeringer i Kina med direktører for Danmarks største virksomheder. Her følges han ned til mødesalen af adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Kinas vicehandelsminister Ling Ji kom tirsdag til Dansk Industri på Rådhuspladsen i København for at tale om handel og investeringer i Kina med direktører for Danmarks største virksomheder. Her følges han ned til mødesalen af adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen. Fotograf Michael Stub

Interessen fra Vestens virksomheder for at investere i Kina er kølnet i de seneste år. Det bekymrer den kinesiske regering, og i disse dage er den kinesiske vicehandelsminister med ansvar for Europa Ling Ji på besøg i Danmark og Tyskland for at forbedre handelsrelationerne. Tirsdag var han på besøg i Dansk Industri, hvor han mødtes med den absolutte top i dansk erhvervsliv.

- Kina har på rekordtid udviklet sig til en økonomisk global stormagt, som er en betydningsfuld handelspartner for hele verden – også i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at vi opnår en endnu mere åben og ligeværdig samhandel med Kina. Jeg glæder mig derfor over Ling Jis besøg, siger adm. direktør i dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.

- Danmark og dansk erhvervsliv har for længst erkendt det enorme potentiale, der ligger i samhandel med Kina. Vi skal udvide vores handelsrelationer og sammen omfavne de muligheder, som industrier som life science, fødevarer og grønne teknologier giver, siger Lars Sandahl Sørensen

Præsident Xi Jinping og Kina har i den seneste tid iværksat nye tiltag, som skal gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig i Kina og drive samhandel med landet. Eksempelvis har Kina for en del lande fjernet visumkrav for kortvarige besøg. Det er visumfritagelser, som DI håber snart vil omfatte danske rejsende.

- Vi er glade for, at der fra kinesisk side signaleres, at man er parate til at åbne endnu mere op for danske handelsrejsende. Nye kinesiske tiltag kan give spændende muligheder for danske virksomheder med ønske om at komme ind på det enorme kinesiske marked. Men det kræver, at der nu sættes handling bag de gode hensigter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Kina er klart Danmarks største handelspartner i Asien. Men politisk har der de senere år udviklet sig geopolitiske handelspolitiske spændinger mellem Vesten og Kina.

- Lige i øjeblikket er usikkerheden og de geopolitiske spændinger tiltaget mellem EU og Kina. Det er vigtigt, at vi, som vi har gjort i dag, går ind i åbne dialoger om udfordringerne i vores forhold og finder måder at løse dem på, mens vi samtidig fortsætter med at samarbejde på områder af fælles interesse – som på handelsområdet, siger Lars Sandahl Sørensen.

På dagens møde fik de danske topchefer mulighed for at fortælle om benspænd og udfordringer i forbindelse med produktion eller investeringer i Kina. Og Ling Ji’s erklærede formål med besøget var at lytte og efterfølgende forsøge at gøre noget ved det. Tilmed ville han gerne diskutere grøn omstilling, og specifikt høre om virksomhedernes planer for at gøre deres produktion i Kina endnu mere miljøvenlig.

Ling Ji drager efter besøget i Danmark videre til Tyskland.

Billeder

Kinas vicehandelsminister Ling Ji kom tirsdag til Dansk Industri på Rådhuspladsen i København for at tale om handel og investeringer i Kina med direktører for Danmarks største virksomheder. Her følges han ned til mødesalen af adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Kinas vicehandelsminister Ling Ji kom tirsdag til Dansk Industri på Rådhuspladsen i København for at tale om handel og investeringer i Kina med direktører for Danmarks største virksomheder. Her følges han ned til mødesalen af adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Download

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye