Gershøj i Ballerup kommer på fjernvarmenettet
Startskuddet er nu lydt for udbygningen af fjernvarmenettet i Ballerup Kommune, og derfor vil gravemaskinerne være synlige rundt om i Gershøj-området fra i dag, efter det første spadestik er blevet taget.

Godt 3.300 kunder i Ballerup Kommune vil frem mod 2028 få tilbudt at udskifte deres gas- og oliefyr til en fjernvarmeunit. Det er første etape i udbygningen af fjernvarmenettet i Ballerup Kommune, som er en del af Vestforbrændings Varmeplan 2030, og som samlet skal koble op mod 39.000 husstande på fjernvarmenettet i de kommende år.
”Jeg er rigtig glad for, at også Ballerup-borgerne gerne vil opvarme deres boliger med fjernvarme, som er en billig, nem og fremtidssikret varmekilde,” siger Per Wulff, der er chef for Vestforbrændings fjernvarmeområde. Han tilføjer: ”Og jeg kan kun opfordre andre borgere i kommunen, der overvejer at få fjernvarme, til at springe til mens tilmeldingen er åben i de enkelte energidistrikter. På den måde sikrer man sig at få fjernvarme, så snart det er muligt.”
”Jeg ved, at rigtig mange boligejere i Ballerup Kommune ser frem til at blive koblet på fjernvarmenettet. Ud over at sikre dem en billig, nem, og fremtidssikret varmeforsyning, spiller fjernvarmeudrulningen også en afgørende rolle i den grønne omstilling i Danmark. Dagens spadestik markerer derfor også et vigtigt skridt for en grønnere fælles fremtid,” siger Ballerup Kommunes borgmester Jesper Würtzen.
Vestforbrændings entreprenør på projektet, M.J. Eriksson, forventer at grave hovedledninger ned i vejene og stikledninger ind til de enkelte huse frem til fjerde kvartal 2024, og kunderne kan forvente at få installeret en fjernvarmeunit inde i deres hus i perioden fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025.
”Det kan ikke undgås, at gravearbejdet kommer til f.eks. at påvirke trafikken, men vi forsøger at mindske generne mest muligt og gøre, hvad vi kan, for at borgerne i Gershøj og andre berørte områder er så godt informeret som muligt,” siger administrerende direktør i M.J. Eriksson Stig Munch-Jensen.
”Vi har stor erfaring med at arbejde i beboede områder og vores folk i området gør alt for at levere et professionelt stykke arbejde, der samtidig hverken fylder eller larmer mere end absolut nødvendigt,” siger han.
|
Samlet fjernvarmeprojekt Vestforbrænding |
Fjernvarmeprojekt Ballerup Kommune |
|
Antal km. fjernvarmerør: 450 km. |
Antal km. fjernvarmerør Etape 1: 47 km. |
|
Heraf stikledn. fra vej til bygning: 150 km. |
Fra vej til bygning: 64 km. |
|
Est. antal nye husstande: 39.000 |
Est. antal nye husstande: 3.300 |
|
Antal varmevekslerstationer: 30 |
Varmevekslerstationer: 2 |
|
Mængde jord der skal flyttes: 350.000 kbm. |
Est. mængde jord: 45.000 kbm. |
|
Antal informations- og borgermøder: 20 |
Antal informations- og borgermøder: 6 |
Kontakter
Marie-Louise ThorsenKommunikationskonsulentM.J. Eriksson
Tlf:31496066mth@mje.dkLasse MunkholmBallerup Kommune
Tlf:20691399lamu@balk.dkPer Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkOm Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding og CIP trækker sig fra udbud om CO2-fangst og lagring22.12.2025 12:29:25 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har, via deres fælles selskab Gaia, valgt ikke at byde på det kommende udbud om CO2-fangst og lagring (CCS). CO2-fangst er både muligt og nødvendigt, men desværre gør CCS-værdikædens kompleksitet og markedsudviklingen det vanskeligt at byde under udbuddets nuværende rammer. Partnerne ser frem til at fortsætte dialogen med myndighederne om rammerne for et eventuelt nyt udbud.
Ny formand for Vestforbrænding17.12.2025 10:40:01 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrændings bestyrelse for perioden 2026-2029 har konstitueret sig, og det betyder et skifte i formandsstolen. Fremover bliver Michael Fenger, borgmester i Gentofte, ny formand. Næstformandsposten besættes af Ole Bondo Christensen, medlem af byrådet i Furesø.
Overskudsvarme fra nyt datacenter i Ballerup skal opvarme lokale hjem26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og den nordiske datacenter-virksomhed atNorth har indgået en aftale om at udnytte overskudsvarme fra et nyt datacenter i Ballerup til fjernvarme. Initiativet betyder, at op til 8.000 husstande i Ballerup og omegn vil få fjernvarme fra datacenterets overskudsvarme og er en vigtig del af Vestforbrændings Varmeplan 2030.
Vestforbrænding tildeler fjernvarmekontrakter til M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S – fjernvarme på vej til yderligere 17.000 husstande29.9.2025 14:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Nu igangsættes den afsluttende etape af kundetilslutningerne, da Vestforbrænding i dag har tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030
Vestforbrænding inviterer til åben lagerdag på Genbrugscenter i Ishøj24.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer Vestforbrænding borgerne indenfor til en åben lagerdag i Genbrugscenteret i Ishøj. Her kan man gratis tage møbler, køkkenudstyr, boligtilbehør, legetøj og meget mere med hjem – ting, der fortjener et nyt liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum