Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice leverer for andet år i træk et positivt regnskab
En landets største totalleverandører til professionelle køkkener – Dagrofa Foodservice - kan for andet år i træk præsentere et positivt årsregnskab med et årsresultat på 40,6 mio. kroner. I løbet af 2023 har Dagrofa Foodservice bl.a. haft fokus på at optimere virksomhedens drifts- og logistikløsninger, tiltrække nye kunder gennem faglig inspiration og at mindske mængden af madspild. 2024 kommer til at handle om at styrke kundeoplevelsen og derigennem øge omsætningen.

Efter en meget udfordrende årrække med svingende økonomiske resultater har Dagrofa Foodservice fastholdt de gode takter fra 2022-regnskabet ved igen i år 2023 at kunne præsentere sorte tal på bundlinjen.
Dermed er årsregnskabet en foreløbig kulmination på en målrettet indsats for at gøre Dagrofa Foodservice til en rentabel forretning som en del af Dagrofas samlede strategi #FremgangSammen.
- Årets resultat for Dagrofa Foodservice lander på 40,6 mio. kr., hvilket en forbedring på 1,7 mio. kroner svarende til en stigning på 4% i forhold til 2022
- Omsætningen er faldet med 112 mio. kr. i forhold året før til 4,32 mia. kroner.
|
2023 |
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
Omsætning |
4,32 mia. kr. |
4,44 mia. kr. |
3,77 mia. kr. |
3,57 mia. kr. |
4,39 mia. kr. |
Driftsresultat (EBITDA) |
92,3 mio. kr. |
95,9 mio. kr. |
-30,9 mio. kr. |
-104,2 mio. kr. |
35,3 mio. kr. |
Årets resultat |
40,6 mio. kr. |
38,9 mio. kr. |
-61,1 mio. kr. |
-155,9 mio. kr. |
-31,5 mio. kr. |
Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, siger:
”Jeg glæder mig over, at vi er lykkedes med at bygge ovenpå de seneste års positive udvikling, og at vi for andet år i træk har sorte tal på bundlinjen og samtidig kan melde om fremgang i vores indtjening. Vi har haft meget fokus på at effektivisere vores drift, og vi arbejder hele tiden med at optimere alle vores logistikprocesser for at kunne levere en endnu bedre service til landets professionelle køkkener.”
Han uddyber:
”Vi har også haft succes med at få os positioneret som mere end ’bare’ en traditionel fødevaregrossist. I stigende grad indtager vi en rådgiver- og partnerrolle, hvor vi f.eks. hjælper vores kunder med faglig kulinarisk inspiration gennem workshops, kogebøger, konceptudvikling osv. Vi har også gjort konkrete fremskridt i forhold til at reducere mængden af madspild i vores Cash & Carry-butikker, og det er en indsats, som både giver pote på klimakontoen og på den økonomiske bundlinje. Endelig har vores specialister Grøn Fokus, HKI Ost og Grambogård igen i 2023 bidraget til et tilfredsstillende årsresultat.”
Den faldende omsætning skyldes bl.a., at en større kantinekunde med effekt fra slutningen af 2022 valgte en anden fødevareleverandør end Dagrofa Foodservice. Imidlertid bød 2023 også på en lang række kommercielle succeser.
F.eks. indgik Dagrofa Foodservice i løbet af året en ny trecifret-million kontrakt med den mangeårige samarbejdspartner Compass Group, der er en af Danmarks største kantineoperatører. Ligeledes blev samarbejdet med Scandic Hotels forlænget.
I forhold til nye kunder kan det nævnes, at der blev indgået aftaler med bl.a. Konvemtum Hotel – Konferencecenter, Søly, Cocina Kantiner og Helenekilde Badehotel.
Bedre kundeoplevelser er på menuen i 2024
Det der kommer til at præge Dagrofa Foodservice i 2024, er udviklingen af endnu bedre kundeoplevelser – både fysisk og digitalt.
Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, fortæller:
”Vi har udvalgt nogle strategiske initiativer, der skal medvirke til, at vi fortsætter fremgangen. Bl.a. er vi i fuld gang med den indsats, som vi kalder ’Fremtidens Cash & Carry’, som kort fortalt går ud på, at vi skal give vores lokale butikskunder en endnu bedre oplevelse, når de handler med os. Alle vores Cash & Carry-medarbejdere har netop været igennem et større uddannelsesforløb med fokus på god kundeservice, og vi tog sidste år hul på at ombygge udvalgte butikker. Indsatsen med at modernisere og optimere vores butikker fortsætter vi med i år.
Han fortsætter:
”Vi har også investeret mange ressourcer i at styrke den digitale kundeoplevelse, og vi kan senere i år lancere en helt ny og brugervenlig e-commerce løsning. Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi går live med den nye webshop, og jeg er sikker på, at det er en investering, som både kommer vores kunder og leverandører til gavn.”
Niels Miles Frandsen siger afslutningsvis følgende om fremtidsudsigterne:
”Foodservicemarkedet er altid uforudsigeligt, men når jeg ser på de initiativer, som vi har sat i værk, så har jeg grund til at tro på, at vi i 2024 fortsætter de gode takter. Vi skal have løftet vores omsætning ved at vinde nye kunder, og det skal også meget gerne smitte af på indtjeningen, men vi opererer som sagt i et marked, hvor sigtbarheden ikke er den bedste. Jeg er dog sikker på, at vi som virksomhed har tilkæmpet os et langt bedre ståsted gennem de seneste par år, og at vi er blevet en mere attraktiv samarbejdspartner for både kunder og leverandører.”
Dagrofa Foodservice er en del af Dagrofa-koncernen, der for nylig præsenterede et årsregnskab for 2023, som bød på det bedste driftsindtjeningsresultat i mere end 20 år.
Årsregnskabet for 2023 bliver endeligt godkendt den 8. april 2024.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en af de største totalleverandører til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi er markedsleder inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og står bag specialisterne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus. Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og vi har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
- I marts 2023 implementerede alle Cash & Carry-butikkerne et system fra Invafresh, som hjælper med at holde styr på datovarer/forebygge madspild. I de resterende måneder af 2023 lykkedes det at reducere madspildet i butikkerne med 180 tons sammenlignet med samme periode året forinden.
- Dagrofa – og Dagrofa Foodservice – har en målsætning om at reducere eget madspild med 50% fra perioden 2020 til 2030. Udover Invafresh-indsatsen samarbejder Dagrofa Foodservice med Stop Spild Lokalt og JunkFood om at mindske madspild.
- Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeKommunikationschefDagrofa Foodservice
Tlf:42332811Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder



Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum