Væltet varebil på Storebæltsbroen skal til lommerne

Del

22. december væltede en varebil i kraftig sidevind og lammede trafikken på årets største rejsedag. Nu er vognmanden gjort erstatningsansvarlig, hvilket ifølge Sund & Bælt sender et vigtigt signal.

Det kan have konsekvenser, hvis man ikke vurderer, om det er forsvarligt at passere Storebæltsbroen, inden man kører over forbindelsen. Det mærker den vognmand nu, hvis chauffør valgte at krydse Storebæltsbroen 22. december 2023. I kølvandet på uheldet, der lammede juletrafikken i flere timer, valgte Sund & Bælt at igangsætte en erstatningssag på baggrund af de omkostninger, der var i forbindelse med den væltede varebil.

Sagen er nu afsluttet, og vognmanden er blevet gjort erstatningsansvarlig for alle Sund & Bælts udgifter. I alt skal vognmanden betale lidt over 34.000 kroner, hvilket blandt andet dækker udgifter til bjærgning af køretøjet og ekstra mandskabstimer.

Selvom beløbet ikke lyder af meget, er sagen vigtig af flere årsager, fortæller Søren Ulrik Hillersborg, der er driftsdirektør i Sund & Bælt. 

- Det er vigtigt for os at sende et signal om, at det er chaufførens eget ansvar at vurdere, om det er forsvarligt at køre ud på forbindelsen, når der er kraftig blæst. Det handler i sidste ende om vores allesammens sikkerhed.

I den konkrete sag kom ingen mennesker til skade, men virkeligheden kunne meget vel have set helt anderledes ud.

- Vi kunne have stået i en situation, hvor uheldet havde haft alvorlige, menneskelige konsekvenser. Derudover lammede det samtidig trafikken i flere timer på en af årets travleste rejsedage. Situationen kunne måske have været undgået.

Det er altid op til den enkelte chauffør at vurdere, om det er forsvarligt at køre over Storebælt. Særligt når det blæser, skal chaufføren tænke sig godt om inden turen.

Lempede regler kræver særlig opmærksomhed hos chaufføren
I 2021 blev der indført et forbud for vindfølsomme køretøjer for at passere Storebæltsbroen, når det blæser kraftigt. I november 2023 opdaterede Sund & Bælt reglerne, så tung trafik over 2,5 tons. nu kan passere broen, når det blæser. Dog er det altid chaufføren ansvar at vurdere, om det er forsvarligt at passere broen.

Ændringerne skete på baggrund af en række analyser og beregninger af vindforholdene samt en opsætning af lokal vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke på Østbroen. Forbuddet er nu rettet mod påhængskøretøjer op til 2,5 tons, dvs. fortrinsvis mindre trailere og campingvogne. Det stiller dog store krav til efterlevelsen af hastighedsrestriktionerne på forbindelsen.

Uforsvarlig kørsel i betalingsanlægget har også konsekvenser
Sund & Bælt oplever også, at der i betalingsanlægget løbende opstår farlige situationer, hvor bommene bliver påkørt og knækker, fordi der enten køres for stærkt eller der ikke er opmærksomhed på lyssignalerne.

Derfor opkræver Sund & Bælt også penge for de skader, der skyldes uforsvarlig kørsel i betalingsanlægget.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Fortsat stigende personbiltrafik på broerne og første støbning på Femern18.6.2024 13:36:14 CEST | Pressemeddelelse

Personbiltrafikken stiger fortsat på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, mens lastbiltrafikken er faldende i årets første tre måneder. Trafikken bidrager til en stigning i periodens resultat. På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 0,1 pct. i første kvartal af 2024 sammenlignet med sidste år. Personbiltrafikken steg med 0,5 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 2,2 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 690 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,5 pct. i forhold til de første tre måneder sidste år. På Øresundsbron steg den samlede trafik i første kvartal med 4,8 pct. i forhold til 2023. Personbiltrafikken steg med 5,9 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 4,7 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 335 mio. kr. og steg med 3,8 pct. Trafiktallene er påvirket af, at påsken i år faldt i april. Det har ført til færre lastbiler og omvendt flere personbiler i årets første kvartal. Indtægter fra koncernens jernbaneforbindelser er på niveau med samme periode sidste år. – I årets

Sund & Bælt opruster med ny AI-afdeling28.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde. Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet. Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden. Og ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI. - Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi

Klatrende betoninspektører afløses af droner med AI21.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når bilister dette forår krydser Storebæltsbroen, vil de muligvis se droner svæve inspicerende rundt om forbindelsens to majestætiske pyloner. Som noget nyt indsætter Sund & Bælt nemlig frem mod sommerferien droner, der skal affotografere og analysere broens bærende konstruktion for skader. Det er en både hurtigere, sikrere og billigere løsning end den hidtidige tilgang. Gennem mere end 25 år har Storebæltsbroen og dens pyloner stået imod storm, solskin, regn og sne samt ikke mindst slid fra trafikken. Det sætter sine spor, og derfor er det afgørende, at betonen løbende inspiceres i forhold til behov for udbedringer. Her kan nye teknologier både effektivisere processen og sikre en længere levetid af pylonerne. Frem til i dag er Storebælts pyloner blevet efterset af klatrere, som via reb har firet sig op og ned, mens de brugte papir, blyant og kamera til at registrere revner, rust og afskalninger. Denne type eftersyn blev senest udført i 2017. Nu er det tid til et nyt eftersyn, men i da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye