Undgå at blive klædt af: Sæt digital ansvarlighed på bestyrelsens dagsorden

Del

Digitaliseringsstyrelsen lancerer for andet år i træk en kampagne, der sætter fokus på bestyrelsers it-sikkerhed og dataetik.

Forestil dig, at du ikke kan tilgå systemer i din virksomhed, og pludselig er følsomme data blevet lækket. Et hackerangreb kan føles som at blive taget med bukserne nede. Det kan ikke alene give en følelse af magtesløshed, men udgør også en væsentlig forretningsrisiko – på bundlinjen, kundesiden og for omdømmet.

I en undersøgelse blandt ansatte i små- og mellemstore virksomheder svarer blot 36 pct., at virksomhedens ledelse i høj grad er involveret i beslutninger om virksomhedens arbejde med digital sikkerhed. Samtidig angiver kun lidt over halvdelen, at de har foretaget en risikoanalyse af deres it-sikkerhed (Digital sikkerhed i danske SMV’er).

Ansvaret for virksomhedens cybersikkerhed ligger i sidste ende hos ledelsen, og derfor lancerer Digitaliseringsstyrelsen for andet år i træk kampagnen Klædt af, der opfordrer bestyrelser til at sætte it-sikkerhed og dataetik på dagsordenen for at bane vejen for virksomhedernes digitale ansvarlighed. I årets kampagneindsats deler de erfarne bestyrelsesmedlemmer Camilla Ley Valentin, Anja Monrad, Louise Herping Ellegaard, Christian Bech Nørhave og Kasper Tjørntved Davidsen ud af gode råd og giver deres perspektiv på digital ansvarlighed.

”Cybersikkerhed bør være meget højt på bestyrelsens agenda, for det er så indgribende i virksomheden, hvis der er brud på virksomhedens sikkerhed – det kan i værste fald destruere selv den bedste forretning,” siger bestyrelsesmedlem Anja Monrad.

Tjekliste som katalysator for mere digital ansvarlighed

Kampagnen giver en tjekliste med spørgsmål, der kan hjælpe bestyrelserne godt i gang med at sikre virksomhedernes systemer og data og forholde sig til dataetik.

”Danske virksomheder er i høj grad digitaliserede, og i takt med en stigende cybertrussel er det mere og mere nødvendigt at have it-sikkerhed og dataetik og dataetik for øje, når du driver virksomhed. Her harbærer bestyrelserne et væsentligt ansvar, og med tjeklisten får de et konkret redskab, der kan bidrage til arbejdet med at sikre den rette ledelsesforankring, risikovurdering og politik for it-sikkerhed og dataetik,” siger Tanja Franck, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Kampagnen udbredes på LinkedIn, og tjeklisten til digital ansvarlighed kan findes på sikkerdigital.dk/bestyrelsen

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye