Ungefællesskaber baner vejen for grønne initiativer i Nordjylland
2.4.2024 09:01:19 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Unge i Thisted, Aalborg og Skagen får nu en hånd til, hvordan de kan leve en mere grøn hverdag. Det sker ved hjælp af en bevilling fra Spar Nord Fonden til Ungefælleskabet GRO SELV, der arbejder for at give plads til unges grønne og kreative drømme i hele Danmark.

GRO SELV vil i løbet af foråret og sommeren skabe en række projekter i de tre nordjyske byer, hvor målet er at involvere lokale unge i meningsfulde fællesskaber om at leve mere grønt. Hvad der skal ske, beslutter de unge, der engagerer sig, da det er vigtigt at aktiviteterne udvikles på de deltagende unges egne præmisser.
Spar Nords fondsdirektør Bo Uggerhøj siger: “GRO SELV vil engagere og inspirere nordjyske unge til at tænke mere bæredygtigt gennem grønne events, der blandt andet fokuserer på cirkulært forbrug, lokale fødevarer og oplevelser i naturen. Det bakker Spar Nord Fonden op om, da GRO SELV har en nytænkende tilgang til at skabe øget klimabevidsthed hos unge gennem lokale fællesskaber, der vil fremme deres bæredygtige valg i fremtiden.”
Et af stederne, hvor unge i GRO SELV skaber anderledes klimaevents, er i Thisted. Her kan de unge allerede den 2. april se frem til THY:DOCS med visning af den finske dokumentar Once Upon A Time in A Forrest og grøn fællesspisning. Weekenden den 13. og 14. april sætter GRO SELV og Urt plantagehuset i stand med genbrugsmaterialer og praktiske færdigheder. Og den 11. maj er der 30 års jubilæums- og sommerfest i Urt, hvor unge madkunstnere fra Blå Rammer laver plantebaseret festmiddag. Sidst men ikke mindst kan unge hver tirsdag komme med i syværkstedet, hvor der bliver repareret tøj og syet nyt af genbrugsmaterialer.
“Unge mennesker har brug for praktisk, sjov og positiv erfaring med klimavenlige vaner og bæredygtigt forbrug. Uden en løftet pegefinger, men som sjove events for unge af unge. Det giver en forståelse af, at det at leve klimavenligt ikke betyder afsavn, men bare at vi skal gøre tingene anderledes. Vi har oplevet et rigtig stort potentiale i Nordjylland, og derfor er vi virkelig glade for bevillingen til netop grønne ungeevents i Nordjylland fra Spar Nord fonden”, siger Olivia Lyhne, projektmedarbejder i GRO SELV.
FAKTA OM GRO SELV
GRO SELV er Klimaambassadens laboratorium, hvor unge i fællesskab eksperimenterer med at praktisere bæredygtighed gennem workshops og sociale arrangementer. Visionen er at inspirere, skabe forandring og begejstring for en mere bæredygtig levevis.
GRO SELV fungerer som accelerator for unges grønne, kreative og entreprenante drømme, der kan blive til virkelighed og efterfølgende inspirere til vidensdeling både lokalt, nationalt og digitalt. I fællesskabet eksperimenteres der med cirkulært forbrug, plantebaseret mad, sæsonbaserede oplevelser i lokal natur samt diverse praktiske projekter.
For yderligere information: Olivia Lyhne, Projektmedarbejder i GRO SELV, tlf. +45 20694148
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandProgramchef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum