Stærk profil i front for landets største frie værkstedskæde

AutoMester, som er Danmarks største værkstedskæde, har fra mandag 14. december 2020 fået ny kædechef. Jan Ankersen kommer med en teknisk- og salgsmæssig baggrund og lang erfaring fra autobranchen. Mest interessant er hans evne til at skabe synergi mellem værkstederne, hvad Jan Ankersen tidligere har gjort.
Da den tidligere kædechef i AutoMester besluttede, at tiden var kommet til at afprøve nye tanker og idéer, gik søgningen i gang efter en ny visionær og innovativ leder med stor eksekveringskraft, der kan fastholde position for AutoMester og AutoMester E+ som Danmarks største værkstedskæde. Jan Ankersen melder sig klar til opgaven og siger:
”AutoMester er Danmarks mest kendte værkstedskæde, og den kendskabsgrad skal vi i endnu højere grad anvende til både at fastholde og tiltrække flere kunder til kædens værksteder. Det skal vi gøre ved fortsat at fokusere på og understøtte vores pay-off "Enkelt og lokalt" samtidig med, at vi hjælper værkstederne med forretningsudvikling”.
Sammenhæng og synergi
Der er flere veje til målet, når det handler om forretningsudvikling, og Jan Ankersen peger især på Danmarks største autogrossist FTZ’s forretningsudviklingskoncept ”Workshop 365 – vejen til fremtidens værksted”. Det kommer hele vejen rundt om værkstedet i forhold til digitalisering, uddannelse, driftsoptimering, selskabsetablering, generationsskifte og anbefalinger til investering i påkrævet udstyr, der kan være med til vinde fremtidens kunder – herunder alle dem, der kommer til at køre el- og hybridbiler.
Erfaring har Jan Ankersens senest fra 11 år hos Falck, hvor han har ledet og udviklet Falcks køretøjs- og værkstedsdrift globalt. Her skulle han jonglere med værksteder i 11 lande, der alle havde forskellig tilgang til driften.
”Her i Danmark er der selvfølgelig ikke lige så stor forskel på AutoMesters værksteder, som der kunne være på et lille lokalt værksted i Columbia og et topmoderne på Vestkysten i USA, men der er alligevel en masse erfaring, jeg kan overføre hertil,” siger den nytiltrådte kædechef og uddyber:
”Hvert værksted er en selvstændig enhed, der har opbygget sin egen måde at gøre tingene på, men ved at skabe synergi for eksempel mellem it-systemer, processer, kundehåndtering og drift, vinder alle. Det har jeg set før, og det er mit mål, at vi også på denne måde får styrket AutoMester som kæde”.
Klar til fremtiden
Før den oprindeligt udlærte autoelektriker var i Falck og skulle systematisere og optimere både interne og eksterne værksteder på tværs af lande, har Jan Ankersen fungereret som både kørerlærer, salgschef, taksator og værkfører. Det første har affødt en stor interesse for trafiksikkerhed og brændstofoptimering, mens andet har givet indsigt i alt fra telematik til hverdagen på et værksted.
”En stor del af det arbejde, jeg nu skal i gang med, bliver at inddrage værkstederne, så vi kan lære af hinanden for både at fastholde kædens medlemmer og styrke deres forretning samtidig med, at vi tiltrækker nye medlemmer,” fastslår Jan Ankersen og fortsætter:
”Opgaven skal jeg løse i samarbejde med AutoMesters stærke team af konsulenter, og vi skal ikke bare tænke store tanker på kædekontoret – vi skal spørge og lytte. Både til medlemmerne og til markedet, så vi ved, hvad slutkunderne efterspørger, og hvordan vi i endnu højere grad ruster værkstederne til fremtiden”.
Den nye kædechef for AutoMester glæder sig til at komme i gang med at styrke landets største frie værkstedskæde yderligere samt tiltrække flere lærlinge til faget gennem AutoMesters særlige initiativ Young Mechanics CLUB.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Links
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Mangel på mekanikere kræver handling: AutoMester satser på de unge20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 110 lærlinge samles d. 20. maj i Horsens, når AutoMester inviterer deres lærlinge til en hel dag i fællesskabets tegn. “Med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene,” lyder det fra AutoMesters kædechef
Tredje generation er grøn: Løgstrup Auto er AutoMester E+12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man er tredje generation, kan man let få en berøringsangst af frygt for at ændre ved noget, der er mange følelser omkring. Rasmus Slej Mikkelsen, der ejer Løgstrup Auto, har det lige modsat, nu hvor han er blevet AutoMester E+: “Man skylder næsten at udvikle værkstedet, så det også har en plads i fremtiden”
Blev AutoMester E+ i april - nu strømmer det til med kunder5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere ting, der er med til at sikre succes for Taha Nema og hans værksted TS Autoteknik. Det gælder både hans høje karakterer, hans tommelfingerregler for god service - og sidst men ikke mindst, at han er blevet AutoMester E+. “Jeg kan tydeligt se forskel,” fortæller han
Fra millionordrer til motorhjelm: “Ibo” er stolt værkstedsejer31.3.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan umiddelbart være svært for de fleste at forstå, hvorfor man skifter en velbetalt stilling i Novo Nordisk ud med at blive værkstedsejer. Men for 35-årige Ibrahim Ittaouil fra Glostrup handler det om et behov for at skabe med hænderne, kærligheden til det gode håndværk og ikke mindst relationen med de lokale kunder. Det lærte han for alvor, da livet slog fra sig
Fra hobbyværksted til prisvindende kæde: BCN Autocenter er AutoMester17.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det startede i et lille hobbyværksted, hvor en ung Mustafa Bicen rodede med biler sammen med sin far. I dag, i en alder af 33, står han som ejer af BCN Autocenter i Taastrup – nu som en del af den prisvindende AutoMester-kæde, kendt for sit høje serviceniveau og tillid fra kunderne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum