Værksted tilsluttede sig AutoMester og øgede omsætningen markant
6.6.2023 07:00:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse

Jimmi Olsen og Ronni Stang er barndomsvenner og udlever sammen deres drengedrøm som værkstedsejere. Allerede da de slog dørene op til DK-Au2Center, vidste de, at de ville være en del af AutoMester for at stå stærkt i en bilbranche i udvikling
Jimmi Olsen og Ronni Stang har været venner og skruet i biler, så længe de kan huske. Sammen har de altid drømt om at eje deres eget værksted. For 5 år siden gik drengedrømmen i opfyldelse, da de sammen overtog DK-Au2Center i Nørre Alslev på Falster. Dengang var værkstedet en del af AutoPartner, men de to garvede mekanikere vidste allerede ved overtagelsen, at de ville være en del af AutoMester-kæden:
“Det er en tillidssag at få lavet bil i dag. Derfor valgte vi at beholde de skilte, som kunderne kendte, da vi overtog værkstedet. Men vi har hele tiden vidst, at vi gerne ville være et AutoMester–værksted og spille med de store drenge. Vi ville gerne være en del af et så stort og veletableret brand, som bilejerne kender og har en stor tillid til,” forklarer 39-årige Jimmy Olsen.
DK-Au2Center blev en del af AutoMester i 2021 og skiftede derefter skiltene ud på facaden. Dog er det ikke kun på muren, at der er sket et skifte:
“Vi havde meget at lave før, men vi har fået ekstremt travlt nu. Vi har øget vores omsætning over hele linjen, og det har nok noget at gøre med de flotte skilte og medlemskab af AutoMester-kæden. Vi har virkelig kunne mærke, at vi tiltrækker nye kunder, der allerede træder ind ad døren med en tillid til os, fordi vi har AutoMester i ryggen.”
En branche med fart på
For de to indehavere har medlemskabet betydet flere kunder, og så har det også begejstret eksisterende kunder med for eksempel tilbuddet om nye rabatter som en del af AutoMesters kundeklub.
“Der er rigtig mange fordele ved at være med AutoMester. Vi kan nu tilbyde det bedste til både bil og bilist i branchen,” mener Ronni Stang.
“Ja, og vi er jo i en branche, hvor det går virkelig stærkt, og det kan ellers godt være svært at følge med. Jeg tror ikke, at man kan lave biler mere om fem år, hvis man ikke er villig til at følge med udviklingen og lære nyt. Og dér har vi en kæde i ryggen, der tilbyder os de nødvendige efteruddannelser, så vi har kompetencerne til at stå i spidsen af branchen i dag - men også om fem år,” tilføjer Jimmi Olsen.
Et fagligt fællesskab
Til dagligt driver de to værkstedsejere værkstedet med deres svend, og så har de også en ny lærling på vej. Som en del af AutoMester, der består af omkring 400 værksteder, føler de to venner samtidig, at de er blevet tildelt mange nye, dedikerede kollegaer fra hele landet.
“Vi oplever, at vi er en del af noget større. Vi har fået stor faglig sparring med mekanikere fra hele landet, og det er nemt at få hjælp. Vi er for eksempel blevet en del af en lukket AutoMester-gruppe på Facebook, hvor AutoMester ansatte deler deres erfaringer og sparrer med hinanden,” fortæller Jimmi Olsen.
Derudover har de to værkstedsejere deltaget i den obligatoriske indehaveruddannelse i AutoMester. Et kursus, der har givet dem evner indenfor bl.a. værkstedsdrift og optimering, ledelse og økonomi og samtidig nye kontakter og netværk.
“Efter indehaveruddannelsen har vi været ude at besøge andre AutoMester-værksteder for at se, hvordan de har opbygget deres virksomhed. Det har været en kæmpe inspirationskilde. Det har blandt andet betydet, at vi nu tør søge en ansat mere.”
Hos DK-Au2Center har de kunne se deres nøgletal stige, siden de blev en del af AutoMester. Desuden har de som medlem af AutoMester fået adgang og hjælp til blandt andet serviceaftaler og vejhjælp. Og så kan kædekontoret støtte i for eksempel markedsføring, Trustpilot og drift af forretningen.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Links
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
“Du bliver aldrig til noget”: I dag er det hans drivkraft23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lærer mente ikke, at han ville blive til noget. I dag driver han et værksted med loyale og tilfredse kunder og gør klar til fremtidens bilpark som AutoMester E+. Drivkraften har hele tiden været at bevise, at han godt kan
Han bor ved siden af værkstedet og værner om lokalsamfundet16.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Christian Bostrup bor få meter fra sit værksted i Løkken. Siden han blev værkstedsejer i 2020, har han holdt fast i personlig betjening, lokale relationer - og troen på, at små byer kun fungerer, hvis man støtter hinanden
Fra Lada til elbiler: Ulriks Auto er med hele vejen10.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end tre årtier i mekanikerfaget har Ulrik Rasmussen set udviklingen af bilparken fra nærmeste hold. “Dengang jeg startede, var der én ledning til motoren. I dag er det nærmere tusind,” fortæller han. Nu bliver værkstedet AutoMester E+ for bl.a. at håndtere endnu flere el- og hybridbiler
Byen var med, da Claus gav værkstedsnøglerne videre til sønnen5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter hele 41 år på Askgaard Autoservice i Odder er det tid til at give stafetten videre. Claus Askgaard takker af, mens sønnen Anders overtager livsværket. Overtagelsen har været undervejs i årevis og sker både med respekt for historien og blikket rettet mod fremtidens bilpark
To generationer får elektrisk rygstød27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det familieejede værksted, Ringvejens Auto, bliver AutoMester E+. De vil gøre det tydeligt, at de kan håndtere alle typer biler - og forhåbentligt tiltrække flere bilejere, der tanker fra stikkontakten
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


