Generationsskifte i Vejle: Bredsten-Balle Auto får ny medejer

Daniel Benzon overtager Bredsten-Balle Auto sammen med Søren Post Jacobsen i Bredsten, Vejle. Han overtager Knud Posts andel fra 1. september, hvor Knud går på pension. Den nye indehaver-duo ser frem til mere tid til kunderne
Den 1. september får det lokale AutoMester-værksted i den sønderjyske by, Bredsten i Vejle Kommune en ny medejer. I fremtiden står Daniel Benzon i spidsen for værkstedet, sammen med den nuværende medejer, Søren Post Jacobsen. Daniel Benzon overtager andelen fra Sørens far, Knud Post, der har drevet forretningen 40 år.
Søren selv har haft sin gang på værkstedet siden 2013, hvor han også blev medejer. Nu er det tid til at hans far, Knud Post, går på pension og overlader værkstedet til den yngre generation.
“Jeg har jo i forvejen al den viden om værkstedet, som er nødvendig, i og med jeg har drevet det sammen med min far i ti år nu. Jeg er tryg ved, at det er netop Daniel, der bliver min nye kompagnon, fordi vi kender hinanden ret godt i forvejen,” fortæller Søren, der mødte Daniel i 2005, hvor de var kollegaer på et andet AutoMester-værksted i Øster Starup.
Selvom de dengang kun nåede at være kollegaer i 1,5 år, kom de to så godt ud af det med hinanden, at de har holdt kontakten lige siden.
“Vi kunne godt indgå et ægteskab, blev vi enige om,” tilføjer Daniel med et grin.
Kunderne i fokus
Værkstedskunderne vil sandsynligvis ikke mærke de helt store ændringer lige efter ejerskiftet. Det er nemlig vigtigt for alle tre parter, at overtagelsen forløber roligt og trygt for både medarbejdere og kunder. Der er dog især én ændring, Søren og Daniel vil arbejde på. De ønsker nemlig at kunderne i højere grad skal være i fokus, så de kan føle sig så velinformerede og trygge som muligt.
Den nyudklækkede duo løfter også sløret for, hvordan de vil imødekomme deres fremtidige planer for værkstedet på Ballevej:
“Vi har planer om at udvide og ansætte flere medarbejdere. Realistisk set går vi fra tre til fem ansatte i 2025. Det er et af de tiltag, der vil give os tid til mere og bedre kundekommunikation,” lyder det fra Søren Post Jacobsen.
Derudover vil værkstedet fortsat være en del af AutoMester, ligesom det har været siden 2003, og vil også fortsat leve op til sit E+. Det betyder blandt andet, at de også fremadrettet vil have fokus på udviklingen og sørge for at ride med forrest på autobranchens grønne bølge. Det har været en vigtigt faktor for den nye medejer, der ser det som en stor sikkerhed at overtage netop et AutoMester E+ værksted:
“Jeg synes, den måde værkstedet har været drevet på er meget fornuftig. Jeg har stor respekt for, at de altid har sørget for at følge med udviklingen. Hver gang der er sket noget nyt i branchen, har de fornyet sig og er gået forrest,” fortæller Daniel, der har 18 års erfaring fra autobranchen.
Den 2. september inviterer værkstedet til åbent hus fra 10-15. Her vil der blandt andet være en masse gode tilbud og rig mulighed for at komme og hilse på de to nye kompagnoner.
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Claus’ værksted brændte - nu er han tilbage30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KP Biler brændte ned for to år siden. Siden da har Claus Pedersen drevet forretningen videre hos en god kollega. Nu er han tilbage på hjemmebane i et nyt og miljørigtigt værksted. “Det kunne kun lade sig gøre, fordi alle kunder fulgte med”
Populært værksted skifter hænder og bliver AutoMester E+24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søren Johannsen Automobiler i Tønder får nye ejere efter næsten 32 år. En menneskealder for de to nye ejere på bare 21 og 29 år
Bonde Auto har vokseværk: Større lokaler og E+ giver muligheder16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bonde Auto er flyttet ind i det gamle Volkswagen-værksted i Haderslev. Det har givet mere plads til at håndtere blandt andet elbiler, erhvervslivet - og så en kendis’ gamle bil
Mangel på mekanikere kræver handling: AutoMester satser på de unge20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 110 lærlinge samles d. 20. maj i Horsens, når AutoMester inviterer deres lærlinge til en hel dag i fællesskabets tegn. “Med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene,” lyder det fra AutoMesters kædechef
Tredje generation er grøn: Løgstrup Auto er AutoMester E+12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man er tredje generation, kan man let få en berøringsangst af frygt for at ændre ved noget, der er mange følelser omkring. Rasmus Slej Mikkelsen, der ejer Løgstrup Auto, har det lige modsat, nu hvor han er blevet AutoMester E+: “Man skylder næsten at udvikle værkstedet, så det også har en plads i fremtiden”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum