AutoMester afholder årets lærlingeevent: “Vigtigt at investere i fremtidens mekanikere”
9.5.2022 16:03:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse

Den 10. maj afholder AutoMester årets lærlingearrangement på Egeskov Slot. Her skal unge mekanikerlærlinge dele en spændende og lærerig dag sammen om det, de har tilfælles; deres faglighed. Initiativet er for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig i autobranchen
Den 10. maj samler AutoMester over 100 unge mekanikerlærlinge på Egeskov Slot på Fyn til en oplevelsesrig dag med lærlingene i fokus. Ifølge AutoMesters kædechef, Jan Ankersen, er formålet med dagen at gøre det mere attraktivt at uddanne sig i autobranchen og at danne et netværk for de unge:
“Vi vil gerne investere i fremtidens mekanikere. Hos AutoMester mener vi, at der ikke bliver gjort nok for unge mekanikerlærlinge i branchen, så derfor samler vi for andet år i træk de unge til årets Young Mechanics CLUB-begivenhed.”
Det er ikke det eneste, AutoMester gør for at investere i fremtidens mekanikere. I begyndelsen af året indgik AutoMester og Skjern Tekniske Skole et samarbejde for at styrke de studerendes viden om det elektriske bilmarked, der lige nu er i så hurtig en udvikling, at lærlingeuddannelserne ellers har svært ved at følge med.
Fællesskabet vokser
Sidste år deltog 60 mekanikerlærlinge i begivenheden, der viste sig at være så stor en succes, at der nu er mere end 100, der har sikret sig en plads til årets arrangement. Jan Ankersen glæder sig til at samle rekordmange mekanikerlærlinge på én dag:
“Jeg glæder mig til, at vi kan samle mere end 100 unge mekanikerlærlinge den 10. maj. Det giver mulighed for, at de nu kan mødes og lære hinanden at kende - og det er netop formålet med hele arrangementet.”
Om Young Mechanics CLUB
Eventet er for alle lærlinge i AutoMester og de bliver en del Young Mechanics CLUB, der er en klub for unge mekanikerlærlinge i AutoMester. Som en del af Young Mechanics CLUB bliver unge mekanikerlærlinge inviteret til at deltage i events som arrangementet på Egeskov Slot, og de bliver desuden medlem af en lukket Facebook-gruppe med information, konkurrencer og ikke mindst mulighed for at netværke med hinanden.
Ifølge Jan Ankersen bygger Young Mechanics CLUB mest af alt på et ønske om at skabe et større og stærkere lærlingefællesskab:
“Det er ingen hemmelighed, at mekanikerbranchen, ligesom alle andre håndværkerfag, mangler lærlinge. Derfor er det vigtigt for os at vise vores lærlinge, at de er en del af et fællesskab. Et fællesskab, der kan give dem en faglig stolthed og en større tryghed gennem bekendtskaber og en faglig dialog, og det er vigtigt særligt for de nye i branchen at have nogle, de kan sparre med.”
Program for dagen
Programmet er sammensat med det formål at skabe både faglige og sociale oplevelser, der skal være starten på et fællesskab for de unge mekanikerlærlinge. Der bliver i den grad fart over feltet med konkurrencer på både Veteranmuseet og Falck Museet samt foredrag og underholdning med mændene bag Youtube-kanalen, High On Cars, der er særligt populære blandt bilentusiaster. Skjern Tekniske Skole deltager også hele dagen, hvor de arrangerer en række faglige opgaver, der både tester de unges viden og hurtighed. Desuden vil der gennem hele dagen være mulighed for at boltre sig i Egeskov Slots spektakulære udendørsfaciliteter, der blandt andet byder på klatring i trætoppene og Danmarks største labyrint.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Bo's Autoservice skifter hænder: Det bliver i familien26.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 25 år bag rattet giver Bo Hansen nu nøglerne til Bo's Autoservice videre til datteren, Pernille Borring. Generationsskiftet markerer en ny begyndelse med flere fordele som AutoMester E+-værksted - og alligevel er det, som det altid har været: “Det vigtigste er ordentlighed”
29-årig mekaniker overtager det gamle Auto Ekstra: Har længe været en drøm21.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Boisen overtager AutoMester-værkstedet på Nørretorv. Det bliver et værksted for alle typer biler - og hvor det vigtigste er sikkerhed og den gode relation. Det markeres med åbent hus, hvor byen er inviteret
“Han er en af vores egne”: Ny kædechef kommer selv fra værkstedsgulvet18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er 48 år, far til tre og langt fra “den klassiske direktørtype”. Det mener han selv er en af sine største styrker, nu hvor han skal lede AutoMester med ca. 370 værksteder bag sig
115 unge mekanikere samles til actionfyldt dag - men en alvorlig udfordring ligger bag5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
115 unge fra værksteder over hele landet mødes d. 5. maj ved Strøjer Samlingen ved Assens på Fyn til en dag med bl.a. lasergame, teambuilding og eksklusive biler. Men udover den gode stemning er der også en større dagsorden: Branchen mangler unge. “Hvis ikke vi har dem, har vi ikke noget AutoMester,” mener nyansat kædechef
“Du bliver aldrig til noget”: I dag er det hans drivkraft23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lærer mente ikke, at han ville blive til noget. I dag driver han et værksted med loyale og tilfredse kunder og gør klar til fremtidens bilpark som AutoMester E+. Drivkraften har hele tiden været at bevise, at han godt kan
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




