AutoMester Danmark

AutoMester vil gøre Danmark grønnere

16.4.2019 12:51:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse

Del
Fremover vil AutoMester værksteder, der investerer i det nye AutoMester E+ koncept kunne genkendes på det grønne E+ logo.
Fremover vil AutoMester værksteder, der investerer i det nye AutoMester E+ koncept kunne genkendes på det grønne E+ logo.

Ny teknologi og øget krav til kvalitet, pris og service er kun en del af de udfordringer, autoværksteder står overfor i dag. De skal også være med til at passe på miljøpåvirkningen fra 2,6 millioner biler i Danmark. Landets største værkstedskæde, AutoMester, arbejder hele tiden på at mindske miljøpåvirkningen fra kundernes biler.

”Vi har 420 selvstændige værksteder fordelt over hele landet, så vi har en forpligtelse til at gå forrest, når det handler om bæredygtighed. Det gør vi blandt andet ved at genanvende langt størstedelen af de væsker og materialer, vi arbejder med”, fortæller kædechef Tommy Stuckert fra AutoMester.

Det miljørigtige værksted

De mange selvstændige mekanikere i AutoMester har adgang til at få håndteret miljøfarligt affald. Her henter og bearbejder en række miljøhåndteringsvirksomheder væsker og kasserede reservedele, så de ikke bare bliver smidt ud og belaster miljøet. Det betyder blandt andet, at 60.000 dæk bliver hvert år regummieret og genbrugt eller bliver til granulat, som bliver brugt til underlag på legepladser eller som en del af kunstgræsbanerne på sportsanlæg. Og når 135.000 oliefiltre bliver skiftet hvert år, fjerner man tungmetaller og andre værdifulde stoffer, før resten bliver til el og fjernvarme.

Et andet eksempel er de mere end 240.000 liter spildolie, som bliver indsamlet hvert år på AutoMesters værksteder. Her bliver tæt på 2/3 af den genbrugt til ny motorolie. Det sparer miljøet for 30 pct. CO2 i forhold til at få produceret ny motorolie. Den sidste tredjedel af spildolien består af lidt vand og resten er gasolie, som bliver brugt som brændsel i industrien og bitumen - en naturlig del af de fleste råolier - som indgår i asfaltproduktion.

”Det er en stor miljøpåvirkning, vi er med til at fjerne, og det hører alt sammen med til at arbejde bæredygtigt, når vores værksteder servicerer den danske bilpark,” siger Tommy Stuckert.

Han har været i autobranchen i tyve år, og kan tydeligt mærke de store forandringer, der hele tiden tester de enkelte værksteder.

”Engang var der rigtigt mange rent mekaniske reparationer, og nogle folk skruede selv på familiebilen hjemme i indkørslen. Det kan de ikke gøre i samme udstrækning i dag, hvor hele bilen er fyldt med elektronik og styreenheder, og mekanikeren går rundt med digitale måleinstrumenter, der er med til at læse fejlkoder eller opdatere softwaren. Det kræver hele tiden investeringer i nyt udstyr og computersystemer”, fortæller Tommy Stuckert.

Udviklingen betyder også, at værkstederne hele tiden skal videreuddanne sig i de nye teknologier. Derfor kommer alle AutoMesters værksteder på kursus minimum to gange om året, f.eks. for at kunne servicere de nye el- og hybridbiler.

Nye miljøinitiativer

AutoMester er i fuld gang med at lancer det næste tiltag, der skal hjælpe værkstedernes kunder med at kunne transportere sig mere miljørigtigt i hverdagen. I dag er kun 15-16.000 ud af de 2,6 millioner personbiler på de danske landeveje enten hybrid- eller elbiler. En af de største udfordringer for at få bragt tallet op, er at der mangler muligheder for at få ladet bilerne op. Derfor er AutoMester ved lancere et nyt koncept med navnet AutoMester E+ til de værksteder, der gerne vil investere yderligere i bæredygtighed. Med tiden vil disse værksteder investere i el-ladestandere, som skal gøre det muligt for bilisterne at køre på tværs af hele landet uden at frygte, at de løber tør for strøm undervejs.

Fakta om AutoMester E+:

Hos AutoMester vil vi gerne gøre Danmark endnu grønnere, og derfor har de netop lanceret konceptet E+. Konceptet er en storstilet investering i grønne tiltag og convenience for forbrugerne. Det grønne E står blandt andet for el-/hybridbiler, e-handel og energibevidsthed – og plus’et fortæller, at du på et AutoMester E+ værksted altid har mulighed for ydelser som:

  • Online booking
  • Service- og reparationsaftaler
  • Adgang til vores FordelsKlub, hvor du optjener 5 procent i bonus på dine værkstedsregninger plus mange andre tilbud og fordele
  • Vejledning omkring bæredygtig kørsel og miljøforbedringer på din benzin- og dieselbil
  • Service og reparation af el- og hybridbiler
  • Hente-/bringeservice
  • Hjulopbevaring (dækhotel)

”I takt med, at markedet for biler med alternative drivmidler som el og hybrid stiger, vil vores AutoMester E+ værksteder investere i el-ladestandere og el- og hybridlånebiler. Alt sammen for at forbedre infrastrukturen i Danmark og gøre vores til, at danskerne kan køre bæredygtigt ind i fremtiden”, slutter Tommy Stuckert.

Nøgleord

Kontakter

Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988

Billeder

AutoMester E+ værksteder er digitaliserede og kan servicere alle biler inkl. el- og hybrid.
AutoMester E+ værksteder er digitaliserede og kan servicere alle biler inkl. el- og hybrid.
Download
Download

Vedhæftede filer

Om Automester

AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer. 

Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye