AutoMester Danmark

Havnens Auto udvider forretningen: Har allerede givet flere kunder

Del
Morten Nielsen, Havnens Auto
Morten Nielsen, Havnens Auto

Alt tyder på, at fremtiden er mere grøn end i dag - også når det gælder bilbranchen. Derfor er den lokale AutoMester i Grenå blevet til AutoMester E+, så de kan håndtere alle slags biler og gøre det på en mere hensigtsmæssig måde set med klima-briller på. “Vi vil gerne tilbyde vores kunder det bedste,” fortæller ejeren

På havnen i Grenå ligger et velrenommeret værksted, der siden 2022 har haft AutoMester-logo på fronten. Værkstedet har ligget der siden midt 80’erne, og det har de planer om at blive ved med. Derfor har ejeren netop investeret i at gøre værkstedet klar til fremtiden. Havnens Auto har nemlig fra februar udvidet deres service med et nyt fokus på miljøvenlige initiativer og håndtering af el- og hybridbiler.

"Vi vil gerne være med til at forme fremtiden, omstille os og gøre det rigtige," fortæller 42-årige Morten Nielsen, der ejer Havnens Auto og nok bedst er kendt som den lokale AutoMester i byen. Han fortsætter: “Der sker en stor teknologisk udvikling med bilerne i øjeblikket, og det stiller flere og større krav til os i forhold til for eksempel sikkerhed. Derfor har vi investeret i nyt udstyr, der også er egnet til el- og hybridbiler. For det er vigtigt for os ikke at sove i timen og blive hægtet af, men derimod at være på forkant med udviklingen og tilbyde vores kunder det bedste.”

Fejedrengen fejer for egen dør

Morten Nielsen, der selv startede sin karriere som 15-årig fejedreng på et værksted, er stolt af den udvikling, værkstedet har gennemgået, siden han overtog det i 2015.

"Vi startede med kun at være mig og chefen, og nu er vi fire ansatte, to lærlinge og to fejedrenge.”

Netop det at have lærlinge og i det hele taget udvikle sine folk er vigtigt for ham:

“Jeg tror på, at det er vigtigt at uddanne den næste generation af mekanikere. Og helst flere af dem, for der kommer kun flere biler fremover. Men det er også vigtigt at blive ved med at udvikle sig, og det har vi alle gjort, for det har krævet, at vi fik nogle kurser, når vi nu skal håndtere en anden type maskinpark.”

Med den nye E+-udvidelse har AutoMester-værkstedet ikke kun investeret i nyt udstyr og kurser, de har også implementeret initiativer såsom at tilbyde vejhjælp ved service og at plante et træ for hvert serviceeftersyn. Tanken er, at det ikke kun skal gavne miljøet, men også gør kunderne mere bevidste om deres eget aftryk, så de kan træffe et aktivt valg.

"Vi er stadig de samme, men nu er vi mere forberedte og mere med i nuet," mener Morten Nielsen og tilføjer: "Teknologien udvikler sig hurtigt, og vi vil være sikre på, at vi kan følge med og fortsætte med at yde den bedste service til vores kunder."

Fuld fart frem for forretningen

Reaktionerne fra kunderne har været overvældende positive.

"Vi har allerede set en stigning i antallet af kunder, der vælger os på grund af vores AutoMester E+-initiativer, og særligt den medfølgende vejhjælp er mange overraskede over," afslører ejeren stolt og uddyber: "Det føles godt at vide, at vores indsats bliver værdsat, og at vi kan gøre en forskel. For vi vil gerne gå forrest i kampen for en bedre fremtid, men det er også vigtigt, at kunderne oplever, at det er med samme høje kvalitet og service, som de kender os for. Og vi fortsætter jo også med at være AutoMester for benzin- og dieselbiler. Nu lægger vi bare et lag mere på, så vi kan tage imod alle slags biler med åbne arme."

Spørger man Morten Nielsen er det den eneste vej frem, og efter at flere værksteder i området har haft det svært og har måttet afskedige gode folk de seneste år, er han særligt glad for at være en del af AutoMester-kæden:

“Tiden stod stille med den gamle kæde, vi dengang var en del af, og det var styret af gamle værksteder. Vi havde brug for fornyelse, og det rimer AutoMester på. De er en af de store spillere, så her kan vi få det hele, og det betyder jo, at vi aldrig mangler noget, når det gælder at dække kundernes behov.”

Om AutoMester

AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med mere end 30 år på bagen. Den prisvindende kæde favner næsten 400 værksteder fordelt i hele Danmark, og 1100 mekanikere har deres logo på brystet hver eneste dag. De investerer i de nyeste teknologier og tilbyder service og reparation af alle slags biler, uanset mærke og årgang.

Siden 2019 er mere end 160 værksteder desuden blevet opgraderet til at være AutoMester E+. Det lille E+-mærke betyder bl.a., at de også håndterer el- og hybridbiler, samt at de sikrer korrekt håndtering af batterier og andet miljøaffald. Derudover er AutoMester E+-kunderne sikret vejhjælp og vejledning om miljørigtig kørsel. Alt sammen med ét klart formål: At gøre bilbranchen lidt mere grøn og bekvemmelig, end den var i går.

Nøgleord

Kontakter

Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988

Billeder

Om Automester

AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer. 

Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

104 år gammelt værksted sætter strøm til virksomheden6.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tommy’s Auto v/ Jens F. Jensen, der er et kendt navn i Vester Skerninge, bliver nu AutoMester E+. Det er forbrugernes garanti for, at de kan håndtere el- og hybridbiler, og at de kontinuerligt arbejder for at træffe valg, der er lidt mere klimavenlige end alternativet. Mest af alt handler det dog om de gode relationer og stærke fællesskaber, mener ejer I en tid præget af hastighed og teknologisk forandring er der stadig enkelte bastioner, der på en og samme tid følger med og samtidig står fast. Sådan et sted er Tommy’s Auto v/ Jens F. Jensen, der har været en del af lokalsamfundet i mere end et århundrede. “Jeg er født her på stedet. Min farfar startede firmaet som et cykelværksted, der også udlejede biler, og så overtog min far, der også var mekaniker, og gjorde det til et autoværksted. Så jeg er tredje generation,” beretter 68-årige Jens F. Jensen, der overtog værkstedet i 1996. Han har derfor set det vokse fra et lille cykelværksted til det velrenommerede autoværksted, det er i dag

Lokale mekanikere fejrer ét års jubilæum: “Startede i -14 grader”1.5.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Kun et år efter DMO Biler slog dørene op, bliver de nu AutoMester E+. Det er forbrugernes garanti for, at de kan håndtere el- og hybridbiler, og at de kontinuerligt arbejder for at træffe valg, der er lidt mere klimavenlige end alternativet. “Folk tror jo, det er som i amerikanske film, hvor vi er smurt ind i olie,” oplever ejer DMO Biler i Fjerritslev kan fejre deres første fødselsdag i Gøttrup d. 1. maj. Dagen markerer ikke blot deres et-års jubilæum som værksted, i det der tidligere var en tandlægemøbelfabrik, men også deres indtræden som AutoMester E+. “Vi har stadig samme gode service. Nu har vi bare også nogen i ryggen. Og det giver nogle gode muligheder, både for os men også for vores kunder,” mener 37-årige Martin Olesen, der er udlært mekaniker og medejer af firmaet. Han bliver bakket op af sin kompagnon, 27-årige Daniel Madsen, der er vokset op i en familie, hvor næsten alle mændene var mekanikere: “Vi vil gerne være dem, folk kigger på og siger “De vil sgu noget”. Vi er jo b

Lumby Auto ser grønt: “Jeg kan ikke redde verden, men…”16.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Lumby Auto er hoppet med på den grønne bølge. De er netop blevet opgraderet til AutoMester E+, der er forbrugernes garanti for, at de kan håndtere el- og hybridbiler, og at de kontinuerligt arbejder for at træffe valg, der er lidt mere klimavenlige end alternativet. Det er ikke kun interessant for bilejeren, men også for den skoletrætte unge, mener indehaveren Thomas Gantzel Rasmussen ejer Lumby Auto, der ligger over for byens kirke. Til sommer fylder han 50, og det har sat tanker i gang om, hvad det er for en verden, han vil efterlade til de næste generationer. “Jeg kan ikke redde verden, men jeg kan bidrage til det. Hvad er alternativet?” spørger han retorisk, og indrømmer at det ikke nødvendigvis er sådan, de fleste kender automekanikerne: “Vi bliver mere grønne, end vi har været. Vi har miljøhåndtering, oliefilter, genbrug, og så er jeg ved at få solceller på taget, der giver strøm i dagtimerne. Vi kan ikke gøre andet end at blive lidt bedre hele tiden.” Selv har han også skiftet d

Sloth Auto lytter til den lokale efterspørgsel: Har dog selv et opråb25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Miljøvenlige tiltag og bæredygtighed er på de flestes læber i disse år - også bilejernes. Derfor har det lokale værksted i Gilleleje opgraderet forretningen til at være AutoMester E+, hvilket betyder, at de har introduceret en række nye løsninger, der er lidt grønnere end normen i branchen Sloth Auto har været fast inventar i Gilleleje siden 1977 og er i det hele taget et kendt navn i byen, hvor de sponserer Bakkefesten, Kulturhavnen og Græsted Veterantræf. I år har de taget et skridt, som ejer Karsten Ormsby vurderer, vil fremtidssikre værkstedet. Drømmen er nemlig at kunne reparere biler i mange år fremover: “Vi har oplevet en større efterspørgsel på grønnere løsninger, service på el- og hybridbiler og på at håndtere miljøaffaldet. Og så må man jo gøre noget,” mener den 33-årige værkstedsejer, der overtog forretningen i 2021. Værkstedet, der er en del af AutoMester-kæden, er blevet opgraderet til AutoMester E+, der bl.a. indebærer bedre service på el- og hybridbiler, forsvarlig håndt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye