Høje renter og lang leveringstid: Hold den gamle bil kørende og vent med at købe ny
8.5.2023 07:00:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse

Stigende renter gør det dyrere at låne til en ny bil, og lange leveringstider skaber usikkerhed omkring bilkøbet. Derfor anbefaler værkstedskæden AutoMester, at man som bilejer holder på sin gamle bil et år mere, for der kan faktisk være gode penge at spare
De fleste har bemærket, at det er blevet dyrere at låne penge, og det sender den samlede pris på din nye bil i vejret. Desuden skaber inflation og recession usikkerhed omkring den enkeltes privatøkonomi. Det kan derfor være en god idé at overveje, om den gamle bil ikke lige kan holde et år mere. For selvom man beslutter at købe ny bil, kan udsigterne til duften af ny bil være lange. Det fortæller Jan Ankersen, der er kædechef i Danmarks største værkstedskæde, AutoMester.
“I øjeblikket har vi en verdenssituation, der gør det svært at levere nye biler på grund af mangel på forskellige reservedele. Det giver en meget lang leveringstid på din nye bil,” siger han og fortsætter: “Derfor har jeg en klar opfordring til danskerne: Hold familiebilen kørende et år eller to mere. Det vil spare dig penge.”
Jan Ankersen fortæller, at selvom udgifterne til reparationer måske vil stige, vil værdiforringelsen samtidigt blive mindre. Det minimerer de samlede omkostninger til din bil, imens du ejer den. Tal fra Bilbasen viser, at det er de første fire år, der er hårdest mod bilens værdi. For de mest populære modeller fra de mest efterspurgte bilmærker, vil afskrivningen stadig være mere end 40% i den periode. Så det er især, når din bil mere end fire år gammel, at der kan være økonomiske gevinster at hente ved at holde bilen i god stand med service og reparationer.
Tillid til mekanikeren er afgørende
I nogle tilfælde kan reparationsomkostningerne selvfølgelig være så høje, at det ikke giver mening at beholde bilen. Det gælder typisk, hvis den f.eks. er gal med gearkassen eller motoren, fortæller kædechefen. I de sager er det afgørende, at du vælger en mekaniker, du har tillid til.
“Hvis du er i tvivl om, du skal vælge at reparere eller skifte bilen ud, så spørg din lokale mekaniker. Vælg et værksted du stoler på, så du får den rigtige rådgivning. Din mekaniker kan også hjælpe med at lave beregninger ud fra dit kørselsmønster og behov, så I sammen kan træffe den helt rigtige beslutning,” udtaler Jan Ankersen.
Serviceaftaler kan give ro i økonomien
Kører man rundt i en brugt bil, kan frygten for uforudsete udgifter virke skræmmende. Heldigvis tilbyder flere værksteder nu serviceaftaler, så man for et fast månedligt beløb er dækket ind for langt de fleste typer af reparationer.
“For vores kunder giver det ro i maven, at de ved, at de bare kan komme ind med bilen, uden der kommer en stor efterregning. Så vi ser, at det er et tilbud, der bliver mere og mere populært,” fortæller kædechefen.
Hos AutoMester kan man desuden også oprette et AutoMester Kontokort, så man kan fordele afbetalingen af sit værkstedsbesøg ud over flere måneder.
“De forskellige ordninger skal jo gøre det mindre usikkert at køre rundt i en brugt bil, og lige netop dét har sjældent været mere aktuelt end lige nu. Så inden du går ud og investerer i en ny bil, er der en række rigtig gode grunde til at genoverveje den beslutning,” siger Jan Ankersen.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
“Du bliver aldrig til noget”: I dag er det hans drivkraft23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lærer mente ikke, at han ville blive til noget. I dag driver han et værksted med loyale og tilfredse kunder og gør klar til fremtidens bilpark som AutoMester E+. Drivkraften har hele tiden været at bevise, at han godt kan
Han bor ved siden af værkstedet og værner om lokalsamfundet16.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Christian Bostrup bor få meter fra sit værksted i Løkken. Siden han blev værkstedsejer i 2020, har han holdt fast i personlig betjening, lokale relationer - og troen på, at små byer kun fungerer, hvis man støtter hinanden
Fra Lada til elbiler: Ulriks Auto er med hele vejen10.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end tre årtier i mekanikerfaget har Ulrik Rasmussen set udviklingen af bilparken fra nærmeste hold. “Dengang jeg startede, var der én ledning til motoren. I dag er det nærmere tusind,” fortæller han. Nu bliver værkstedet AutoMester E+ for bl.a. at håndtere endnu flere el- og hybridbiler
Byen var med, da Claus gav værkstedsnøglerne videre til sønnen5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter hele 41 år på Askgaard Autoservice i Odder er det tid til at give stafetten videre. Claus Askgaard takker af, mens sønnen Anders overtager livsværket. Overtagelsen har været undervejs i årevis og sker både med respekt for historien og blikket rettet mod fremtidens bilpark
To generationer får elektrisk rygstød27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det familieejede værksted, Ringvejens Auto, bliver AutoMester E+. De vil gøre det tydeligt, at de kan håndtere alle typer biler - og forhåbentligt tiltrække flere bilejere, der tanker fra stikkontakten
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





