Borgmestre i fælles opråb til udviklingsbanker: Invester i den grønne omstilling
27.3.2024 10:59:17 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Over 30 borgmestre på verdensplan står i et åbent brev sammen om at opfordre udviklingsbankerne til mere klimafinansiering. Det sker i regi af det internationale klima- og bynetværk, C40.
Den største CO2-udledning sker i byerne. Hele 70 procent af verdens CO2 udledes her, og det er byerne, der ofte står for skud, når klimaforandringerne og oversvømmelser hærger. Naturkatastrofer, der trækker store menneskelige tab og økonomiske omkostninger med sig.
Derfor sender Københavns overborgmester sammen med borgmestre fra verdens storbyer nu et klart signal om, at verdens udviklingsbistand i langt højere grad end tidligere skal prioriteres til investering i grøn omstilling og klimatilpasning på globalt plan.
”Verdens storbyer er mere udsatte end nogensinde før, når klimaforandringerne hærger og jævner kvarterer og hjem med jorden. Særligt byer i det globale syd er udsatte. Det kræver handling og solidaritet. Derfor ønsker jeg sammen med en lang række borgmestre at sende et klart signal om, at øget klimafinansiering - også målrettet udsatte storbyer - er helt afgørende for, at vi kan takle klimaudfordringerne i fremtiden. Det kræver, at vi får et stærkt samarbejde med udviklingsbankerne om mere investering i klimaløsninger globalt,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Blandt underskriverne er en lang række storbyer som bl.a. London, Rio de Janeiro, Amsterdam, Barcelona, Tokyo og Sydney.
Det åbne brev følger op på CHAMP-klimaaftalen ved COP28, som over 70 lande tilsluttede sig, og er samtidig optakt til COP29, som allerede nu bliver omtalt som Climate Finance COP med særligt fokus på klimafinansiering til udviklingslande.
FAKTA
-
- Følgende borgmestre har underskrevet det åbne brev til de multilaterale udviklingsbanker:
- København, London, Freetown, Rio de Janeiro, Kloto, Mykolaiv, Makati, Chefchaouren, Despenaderos, Amsterdam, Guelph, Santiago de Chile, Barcelona, Menjez, Curitiba, Rotterdam, Milan, Oslo, Dhaka, Dakar, Sydney, Portland, Salvador Bahia, Quezon City, Bogotá, Tokyo, Jakarta, Hobart, Heidelberg, Seoul, Buenos Aires.
- C40 er med tæt på 100 storbyer i ryggen et af de største klimanetværk i verden. Som C40-medlemsby er man forpligtet til løbende at levere på nye, ambitiøse klimamål. Samtidig udgør C40 en fælles platform for storbyerne, der i kraft af sin globale medlemsskare kan tale med én samlet stemme over for verdens regeringer, EU og FN.
- C40-medlemsbyerne samarbejder om at bekæmpe klimaudfordringerne og levere på Paris-aftalens målsætning om, at den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grader. Londons borgmester, Sadiq Khan, er p.t. Chair of C40.
- Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, er C40 Vice Chair i C40-netværkets styregruppe.
- I tæt samarbejde med C40 gennemfører Københavns Kommune løbende programmer med andre storbyer, hvor kommunen rådgiver om grønne løsninger og bidrager til grøn kapacitetsopbygning. Fx i Buenos Aires og senest er et partnerskab med Bogotá etableret.
- COP29 afholdes i Baku, Azerbaijan, i november 2024, hvor der skal vedtages nyt mål for klimafinansiering til udviklingslandene.
- Følgende borgmestre har underskrevet det åbne brev til de multilaterale udviklingsbanker:
Kontakter
Yderligere information og kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw på tlf. 26 13 65 49.
Links
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum