Presseinvitation: Hvorfor er der behov for flere alemen boliger i Hillerød og Gribskov?
Der kommer fakta på bordet for at kvalificerer debatten, når Boligselskabet Nordsjælland og Socialdemokratiet i Gribskov og Hillerød kommuner inviterer til møde om almene boliger torsdag den 4. april. Blandt deltagerne er borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen.
Hvilken værdi har det for Hillerød Kommune og Gribskov kommuner at lægge grund til almene boliger? Og hvorfor bør der bygges flere?
Det vil blive diskuteret, når Boligselskabet Nordsjælland sammen med Socialdemokratiet i Hillerød og Gribskov kommuner inviterer til møde om alment boligbyggeri.
”Vi har taget initiativ til mødet, fordi der så er mange myter og forældede antagelser om alment boligbyggeri. Og det er så vigtigt, at vi diskuterer det her på et oplyst grundlag. Det er vores mål, at flere borgere i Gribskov og Hillerød skal have adgang til en attraktiv lejebolig, uden at de skal betale en tårnhøj husleje”, siger formand for Boligselskabet Nordsjælland, Lena Andersen.
I Gribskov Kommune udgør de almene boliger i dag otte procent af boligmassen, ifølge Danmarks Almene Boliger - BL. Det samme tal er 17 procent i Hillerød, og man er således et stykke fra Hillerød Kommunes mål om, at 20 procent af boligmassen skal være almene boliger.
Der vil på mødet være oplæg ved:
- Lars Lehmann, administrerende direktør for Boligkontoret Danmark
- Klaus Bentzen, formand for Boligkontoret Danmark
- Gunde Odgaard, faglig og politisk konsulent i 3F
Deltagerne i mødet er primært lokale socialdemokrater, heriblandt byrådspolitikkere som f.eks. borgmester Kirsten Jensen fra Hillerød Kommune.
Pressen er meget velkommen til at deltage.
Tid og sted:
Torsdag den 4. april 2024 kl. 18.45 - 21.30
Adresse: Møllebakken i Helsinge (beboerhuset), Møllestien 28, 3200 Helsinge.
Nøgleord
Kontakter
Lena AndersenFormandBoligselskabet Nordsjælland
Tlf:28 68 04 55lean@bn-bolig.dkBoligselskabet Nordsjælland
Boligselskabet Nordsjælland er en alment boligselskab med et stort udbud af boliger i Hillerød, Helsinge, Nødebo og Lynge samt nybyggeri på vej i Skævinge. Med over 1.300 boliger er Boligselskabet Nordsjælland blandt de største udbydere af gode, kvalitetsfulde lejeboliger til familier, unge og ældre, samt bofællesskaber og institutioner i det nordsjællandske område.
Boligselskabet Nordsjælland administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 35.000 lejeboliger landet over for både boligforeninger og kommuner.
Følg pressemeddelelser fra Boligselskabet Nordsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.