Enig styregruppe bag ny evaluering af trafikforsøg i 2024
27.3.2024 13:00:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Styregruppen for Trafik og Parkering i Ribe indfører en midtvejsevaluering efter sommerens seks ugers trafikforsøg på Domkirkepladsen, og samtidig vil styregruppen rydde misforståelser om forsøgene af vejen.

Trafikforsøget med at begrænse unødig gennemkørende trafik og reducere antallet af parkerede biler i Ribes Middelalderby går i gang i uge 27 og varer til og med uge 32. Det blev slået fast på et velbesøgt orienteringsmøde onsdag den 21. marts på Ansgarskolen Vadehav.
Orienteringsmødet affødte et ekstraordinært møde i styregruppen mandag morgen, hvor repræsentanter fra Ribe Handelsstandsforening meddelte resten af styregruppen, at foreningen ikke kan støtte afviklingen af trafikforsøget i 2025, som forsøget ser ud nu.
”Den gode dialog i styregruppen fortsætter med deltagelse af Ribe Handelsstandsforening. Mange har en holdning til, hvordan vi bedst passer på Ribe, og det lytter styregruppen til. Dog holder en enig styregruppe også fast i, at forsøget i 2024 er en nødvendighed for at blive klogere på trafikanternes adfærd, og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at handelsstandsforeningen ikke kan se sig selv som en del af forsøget i 2025”, siger formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum Morten Andersson.
Trafikforsøget i 2025 er det mest omfattende af de to forsøg med en model, der reducerer adgangen for unødig trafik til Domkirkeøen. Trafikforsøget denne sommer handler modsat kun om at reducere trafikken på Domkirkepladsen i en seks ugers periode.
På mandagens møde i styregruppen nåede medlemmerne i enighed frem til, at der efter forsøget i 2024 skal iværksættes en midtvejsevaluering.
”Beslutningen om at gennemføre, justere eller aflyse trafikforsøget i 2025 hviler ikke hos styregruppen, men derimod Plan & Byudviklingsudvalget, som har bedt styregruppen om hjælp til at løse udfordringerne. Jeg hilser midtvejsevalueringen velkommen, for den seneste tids debat om trafikforsøgene viser, at der desværre huserer nogle misforståelser omkring forsøgene. Baseret på en midtvejsevaluering vil det være udvalgets opgave at afgøre, hvad der skal ske i 2025”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Misforståelserne vil styregruppen også gerne have udryddet, inden det første forsøg går i gang. Derfor har styregruppen sat et arbejde i gang, som skal styrke informationen om, hvad der skal ske, hvor og hvornår forsøgene går i gang og hvem, der bliver berørt af forsøgene.
Som en del af evalueringen efter forsøget i 2024, vil styregruppen også beskrive hvordan et evt. forsøg i 2025 adskiller sig fra 2024 og hvordan man kan blive klogere af at sammenholde de to forskellige forsøg.
Kontakter
Chef for Natur & Byrum, Morten Andersson, moand@esbjerg.dk, tlf. 76 16 15 00
Formand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, henra@esbjerg.dk, tlf. 40 10 12 46
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Borgmesterkæde får nye symboler fra Ribe og Bramming30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes borgmesterkæde er lige blevet opdateret. Med støtte fra Obbekjerfonden vil kæden fremover også bære på fortællinger om Ribe og Bramming.
EU inviterer Esbjerg til dialog om fremtidens CO2-lagring26.6.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tager mandag 29. juni til Bruxelles for at deltage i et dialogmøde med EU-kommissær Wopke Hoekstra. Her sætter europæiske aktører fokus på, hvordan fangst, transport og lagring af CO2 kan udbredes hurtigere i Europa.
MYRTHUE kører ud: Naturen rykker ind i skoledagen24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats bringer MYRTHUE naturen tættere på skolebørnene. Her bliver den lokale natur en del af skoledagen, når eleverne opdager og undersøger deres eget nærområde.
Kunstværk får nyt liv ved Mulvadsøen23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Christian Fuglsang skænker skulpturen Ukendt land til Esbjerg Kommune, så flere kan få glæde af værket og historien om stenkunsten i Bramming.
Del dine oplevelser og hjælp Esbjerg Festuge med at blive endnu bedre21.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge bliver allerbedst, når aktører og publikum er med til at forme den. Derfor håber festugen på hjælp, idéer og ærlige input fra alle, der har oplevet eller bidraget til den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
