Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme i det nære sundhedsvæsen

Aftalen indebærer bl.a., at særligt uddannet klinikpersonale -  ligesom på sygehusene - kan bidrage til udredning og behandling af f.eks. angst og ADHD. På den måde kan der behandles flere børn og unge hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere fremover.  
Aftalen er resultatet af en faglig modernisering, som er foretaget i fællesskab mellem regionerne og FAPS. Aftalen beskriver, hvilke patienter der bedst behandles hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere. Samtidig lægger aftalen op til større brug af klinikpersonale, f.eks. psykologer eller andre faggrupper med specialuddannelse, så speciallægerne kan bruge deres kompetencer dér, hvor behovet er størst. På den måde forventer parterne behandling af endnu flere patienter og dermed kortere ventetid. Brugen af klinikpersonale og dermed behandling af flere patienter, afhænger naturligvis af, at børne- og ungdomspsykiaterne ansætter ekstra personale, sådan som den nye aftale skaber mulighed for. 

Aftalen mindsker ulighed i sundhed og afkorter ventelister
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen, er glad for den faglige modernisering:

- Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere børn og unge med psykiske problemer. Det har været vigtigt for os, at vi har gjort det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang. Det kan frigive ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter og dermed har vi forventning om kortere ventelister, siger Heino Knudsen.  

Også FAPS ser positivt på moderniseringen, siger formanden, Ann-Louise Reventlow-Mourier:

- De praktiserende børne- og ungdomspsykiatere behandler børn og unge i deres nærmiljø, og samtidig ved vi at sygehusenes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er meget hårdt pressede. Den nye aftale, er derfor både med til at aflaste sygehusafdelingerne og samtidig god for patienterne, fordi vi fremover kan hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl. Det er en stor fordel, for afstand kan være en stor barriere for familierne ift. at søge psykiatrisk behandling. Det gælder ikke mindst sårbare familier, og derfor kan aftalen bidrage til at mindske ulighed i sundhed, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Større fleksibilitet for familierne
- Familierne, børnene og de unge er ofte under stort pres, fordi psykisk sygdom griber voldsomt ind i deres hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de ikke kun får hurtigere hjælp, men også at deres behandling tilrettelægges så smidigt og fleksibelt som muligt. Og det bidrager aftalen til, siger Heino Knudsen. 

Ann-Louise Reventlow-Mourier er også glad for, at aftalen gør det muligt for børnene og deres familie at modtage flere forskellige undersøgelser og behandlinger på samme dag. Hun peger desuden på, at moderniseringen understøtter både den politiske og faglige ti-årsplan for psykiatrien og planerne om at styrke det nære sundhedsvæsen:

- Psykiatriplanen og det nære sundhedsvæsen er begge øverst på både den faglige og den politiske dagsorden, og mange efterlyser handling på områderne. Med aftalen leverer vi et bidrag til at øge indsatsen for den voksende gruppe af børn og unge med psykisk sygdom, samtidig med at vi styrker det nære sundhedsvæsen, siger hun.

Fakta:
•    Aftalen træder i kraft 1. april 2024
•    Cirka 1.900 gange årligt opstartes behandling af børn og unge hos praktiserende børne- og        ungdomspsykiatere.  
•    I 2023 blev godt 6.500 patienter behandlet i børne- og ungdomspsykiatrisk                  speciallægepraksis
•    Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 21 fuldtidspraksis og 1 deltidspraksis     inden for specialet børne- og ungdomspsykiatri