Modeugen stepper op på dyrevelfærd
Slut med skind og fjer fra vilde dyr når designere og brands viser sidste nyt på catwalken ved Copenhagen Fashion Week. Danmark bliver første land i Europa med modeforbud mod skind og fjer fra vilde dyr.
I 2023 droppede den københavnske modeuge pels. Nu bandlyser Copenhagen Fashion Week (CPHFW) også brugen af skind og fjer fra vilde dyr, når fremtidens tøjmode præsenteres på catwalken i København.
Beslutningen er gennemført i samarbejde mellem World Animal Protection og den københavnske modeuge. Danmark er således det andet land i verden, der har en så omfattende dyrevelfærdspolitik for modebranchens helt store vindue.
“Copenhagen Fashion Week ventede lidt for længe, før de endelig droppede brugen af pels så sent som sidste år, men derfra er der nu for alvor kommet skub i tingene,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.
Ved modeugen i sommeren 2023 slog Stephanie Kruuse Klausen fast, at hun var begejstret for, at modeugen endelig havde erklæret sig pelsfri, og at det nu var på tide, at tage det næste afgørende skridt for dyrene.
Stort fremskridt for dyrene
Siden har Copenhagen Fashion Week og World Animal Protection haft en frugtbar dialog med støtte fra den internationale organisation Collective Fashion Justice.
Og allerede her et års tid efter, ser den fælles mission ud til at være lykkedes:
“Det er et stort fremskridt for tusindvis af vilde dyr over hele verden, og pludselig er det gået stærkt med at få sat dyrevelfærd på modens dagsorden,” siger Stephanie Kruuse Klausen:
“Med beslutningen om at fjerne skind og fjer fra vilde dyr fra catwalken, går Copenhagen Fashion Week nu mod en komplet dyrevelfærdspolitik, og det kan vi allesammen godt være stolte af, for vi er faktisk kun det andet land i verden, hvor et forbud mod pels, fjer og skind fra vilde dyr er en helt naturlig del af modeugernes bæredygtighedspolitik. Dét er et afgørende signal til resten af den globale modebranche,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Skal ikke udnyttes for modens skyld
World Animal Protection Danmark har arbejdet tæt sammen med Emma Håkansson, direktør for Collective Fashion Justice, der også assisterede den australske del af organisationen, da de sidste år overbeviste Melbourne Fashion Week om at indføre et totalt forbud mod udnyttelse af vilde dyrs pels, skind og fjer som de første i verden.
“Den danske modeuges beslutning gør dem til det andet land i verden med så omfattende en politik på dyrevelfærdsområdet, og det er et stærkt signal til den internationale modeindustri, der peger frem mod det, vi kan forvente fra branchen fremover,” siger Emma Håkansson:
"Det understreger, at det på ingen måde er acceptabelt, at mishandle og udnytte dyr, for modens skyld, og det er præcis det, som en ansvarlig industri nu endelig har fået øjnene op for,” siger Emma Håkansson.
Kontakter
Lisbeth Kjær LarsenKommunikationschefWorld Animal Protection
Tlf:26136935lisbethkjaer@worldanimalprotection.dkBilleder
Links
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden for. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Elefanter, bjørne og løver er en global pengemaskine19.3.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Avl og udnyttelse af vilde dyr til kommercielle formål indtjener milliarder over hele kloden på bekostning af dyrenes liv, frihed og velfærd.
Rædsels-delfinarium lukker ned8.3.2024 12:18:46 CET | Pressemeddelelse
Amerikanske myndigheder har lukket det populære Miami Seaquarium ned efter en lang række tilfælde af grov misrøgt af dyrene. Dyreorganisation kalder det en sejr for dyrene.
Alvorlig ferieulykke: Elefant går amok på turist29.2.2024 14:11:49 CET | Pressemeddelelse
En elefant på den berygtede indiske turistattraktion, Amer Fort, slyngede en ridende turist rundt i snablen, og bankede hende til jorden på et torv i Jaipur. Det er en uundgåelig ulykke, der bare ventede på at ske, siger World Animal Protection, der har forsøgt at stoppe den farlige elefantridning på Amer Fort siden 2016.
CO2-afgift: Dyreorganisation kræver stop for nye dyrefabrikker21.2.2024 12:26:05 CET | Pressemeddelelse
Landbruget har kørt friløb alt for længe, mener dyrebeskyttelsesorgansiationen World Animal Protection.
Danskerne vender ryggen til delfinshows2.2.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Gammeldags dyreunderholdning er stærkt på retur, når danskerne planlægger ferie. Ny undersøgelse fra World Animal Protection viser markant fald i turister, der vil besøge delfinshows, når de rejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum