Lønløft til fængselsbetjente på plads
Trepartsaftalen og OK24 er nu på plads efter forhandlinger mellem Fængselsforbundet og Kriminalforsorgen.

Trepartsaftalen og OK24 giver et samlet lønløft i 2024 og 2025 til Fængselsforbundets medlemmer på:
3.300 - 4.100 kroner ekstra om måneden til fastansatte fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre.
5.400 - 6.600 kroner ekstra om måneden til erfarne fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre med over 11 års ansættelse.
Her er en gennemgang af de to aftaler:
TREPARTSAFTALEN
Trepartsaftalen sikrer 60 millioner kroner ekstra årligt.
- Den ene halvdel af pengene løfter lønnen for fastansatte fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre. De får et tillæg på 1.300 kroner mere hver måned.
- Den anden halvdel bruges på at fastholde erfarne fængselsbetjente og værkmestre med mere end fire år på slutløn. De får et erfaringstillæg på 1.500 kroner pr. måned. Desuden hæves erfaringstillægget efter otte år på slutløn. Og der er aftalt et rekrutterings- og fastholdelsestillæg til fængselsbetjente og værkmestre ansat i fængsler.
Mange får dermed en stigning på 3.300 kroner alene på grund af Trepartsaftalen.
Trepartsaftalen omfatter to modydelser: Højere alder på seniorbonus og mulighed for individuel fravigelse af 48-timersreglen.
OK24
Overenskomstaftalen giver en samlet generel lønstigning på 7,4 procent til statens ansatte, hvoraf den største del allerede udløses 1. april i år med 5,9 procent.
Til næste år stiger lønnen med yderligere 1,3 procent i april og 0,2 procent i november.
Der er også aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025. Her vil man kigge på den private og offentlige lønudvikling og sikre, at et eventuelt efterslæb eller forspring bliver udlignet.
Herudover er der afsat penge til organisationspuljer og andre formål. Den samlede ramme i OK24 er derfor på 8,8 procent i løbet af 2024 og 2025. Fængselsforbundets organisationspulje udmøntes 1. april 2025.
Desuden er der en særlig pulje på 9,7 millioner kroner for medarbejdere i Kriminalforsorgen, som er særligt udsatte for vold, trusler og chikane. Disse penge udmøntes ved lokale forhandlinger.
Med OK24 får man også ret til at opspare eksisterende frihed i form af blandt andet afspadsering, overarbejde, merarbejde og den sjette ferieuge over en længere periode. Den særlige feriegodtgørelse forhøjes til 2,02 procent. Der er også sikret bedre barselsvilkår: Før i tiden havde mænd 9 ugers barsel. Nu bliver det 12 uger. Aftalen styrker desuden vilkårene for tillidsrepræsentanter.
Samlet stiger gennemsnitslønnen for fængselsbetjente fra cirka 30.000 kroner (basisløn og faste tillæg) i 2023 til cirka 36.000 kroner i 2025.
Om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Kriminalforsorgen i Grønland bliver til Grønlands Fængsler3.9.2025 08:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) - på dansk Grønlands Fængsler. Fængselsforbundet hilser historisk navneændring velkommen.
Fanger ansættes til at tage sig af de svage fanger i Renbæk Fængsel14.8.2025 11:24:02 CEST | Nyhed
Svage fanger er ikke i stand til at tage vare på sig selv. Renbæk Fængsel betaler derfor andre indsatte til at hjælpe dem.
Svage og sårbare indsatte er en voksende udfordring i fængslerne13.8.2025 11:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere og flere svage indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, de har store psykiske og fysiske problemer, og personalet har ikke de rette værktøjer til at håndtere dem. Det viser en ny undersøgelse fra Fængselsforbundet.
Hummelgaard: Personalemanglen i Kriminalforsorgen blinker rødt6.8.2025 09:12:36 CEST | Nyhed
Justitsministeren har ikke et tal på, hvor mange fængselsbetjente der skal ansættes til de mange nye pladser, men kalder det en bunden opgave.
Første medaljer til sårede fængselsbetjente uddelt11.7.2025 13:25:36 CEST | Nyhed
I dag har justitsminister Peter Hummelgaard (S) uddelt de første medaljer til fængselsbetjente, som er blevet såret i tjenesten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum