Studie: Brystkræftpatienter får bedre livskvalitet med ny opfølgningsmetode

Kvinder, som har haft brystkræft, oplever ofte senfølger i form af fysiske smerter eller psykiske udfordringer. Men generne kan mindskes, viser et stort forskningsprojekt, der har set på effekten af en ny metode til at følge og støtte kvinderne efter endt kræftbehandling.

I projektet MitHelbred fik en gruppe brystkræftpatienter over en periode på tre år tilbudt enten halvårlige kontrolbesøg hos en læge eller et forløb bestående af tre til fem individuelle samtaler med en sygeplejerske i løbet af de første seks måneder.

Resultaterne af projektet er netop blevet offentliggjort, og de viser, at en forbedret livskvalitet og mindre frygt for tilbagefald blot er nogle af gevinsterne ved projektets model.

- Vi kan se, at de kvinder, som har fulgt MitHelbred-programmet, har lavere symptombyrde. De har mindre angst, depression og frygt for tilbagefald, men de har også færre symptomer på senfølger som smerte, skulderproblemer, lymfødem osv., siger Susanne Oksbjerg Dalton. 

Hun er professor ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og én af forskerne bag undersøgelsen.

Samtaler med specialuddannet sygeplejerske

I MitHelbred-programmet udskiftede man ikke bare lægekontroller med sygeplejerske-kontroller. De traditionelle opfølgningsforløb med lægekonsultationer hvert halve år, blev erstattet med et mere individuelt tilpasset forløb. Patienterne fik vejledning af en specialuddannet kræftsygeplejerske. 

Desuden fik kvinderne oplysninger om, hvilke symptomer de skulle være opmærksomme på i forhold til tilbagefald, bivirkninger og  senfølger af behandlingen. Og når patienterne indrapporterede symptomer, hjalp sygeplejerskerne med at håndtere dem.

- Vi kan ikke afgøre, om det er sygeplejerskerne, samtaleforløbet, eller dét at patienterne har indrapporteret symptomer og fået hjælp til at håndtere dem, der har været mest afgørende for de gode resultater. Det er den samlede pakke, som har vist sig rigtig effektiv til at hjælpe patienterne, fortæller Overlæge Lena Saltbæk, som har stået for udførelsen af MitHelbred-projektet.

Undersøgelsen viser, at deltagernes livskvalitet steg mærkbart i løbet af projektets forløb. Og efter en 3-årig opfølgningsperiode kunne forskerne konstatere, at den øgede livskvalitet fortsatte med at være konstant.  

Bedre udnyttelse af ressourcer

Resultaterne af projektet peger på, at MitHelbred er en effektiv opfølgningsmetode, der ikke kun forbedrer patienternes livskvalitet, men også gør, at man får mere ud af ressourcerne..

- Der er rigtig mange perspektiver i at gentænke opfølgningen efter kræft. Mange tidligere kræftpatienter følges i opfølgningsforløb, som vi reelt ikke kender effekten af. Nu har vi vist, at det for brystkræft gælder, at vi kan hjælpe patienterne bedre, end vi gjorde før. Samtidig bruges der færre læge- og sygeplejerskeressourcer, så økonomisk er MitHelbred-programmet også en fordel, siger Lena Saltbæk.

Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til, at MitHelbred-programmet bliver en del af en ny strategi for opfølgning efter brystkræft. De forventer også, at metoden kan bruges i forhold til patienter med andre kræftdiagnoser.  

Vi samarbejder om forskning

Forskere og klinikere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Sjællands Universitetshospital og Rigshospitalet samarbejdede om MitHelbred projektet, der var ledet af professor Christoffer Johansen, Rigshospitalet.

Undersøgelsen var støttet af Kræftens Bekæmpelse, Region Sjælland og Rigshospitalet.

Bag om forskningen:

503 brystkræftpatienter behandlet for tidlig brystkræft (stadium I og II) deltog i projektet

Forsøget blev udført på Kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Næstved i perioden fra 2017– 2022.

Resultaterne er offentliggjort her: Saltbæk L. et al: Nurse-Led Individualized Follow-Up Versus Regular Physician-Led Visits After Early Breast Cancer (MyHealth): A Phase III Randomized, Controlled Trial