Grundpakker skal give mennesker med kronisk sygdom bedre hjælp

Mere end hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme, som i større eller mindre gradgiver dem begrænsninger, nedsat livskvalitet og i værste fald kortere liv.  

Med tidlig opsporing af sygdommen, den rette behandling, uddannelse i at mestre sin sygdom og løbende opfølgning kan flere med kronisk sygdom leve gode liv, og færre vil have behov for indlæggelse. 

Alligevel oplever borgere med kronisk sygdom, at behandlingstilbuddet i det nære sundhedsvæsen – før og efter en eventuel sygehusbehandling - alt for ofte er præget af store forskelle på tværs af landet.  

Derfor foreslår Danske Regioner, Diabetesforeningen, Lungeforeningen og Gigtforeningen, at der indføres bindende grundpakkeforløb med klare kvalitetsstandarder, tidsfrister og mål for borgere med én eller flere af de store kroniske sygdomme, som fx diabetes, KOL og gigtsygdomme.

Grundpakkerne skal sikre mennesker med kronisk sygdom bedre og mere ensartet behandling, hjælp til at håndtere og leve med egen sygdom og højere livskvalitet. De skal indeholde beskrivelser af patientens forløb gennem sundhedsvæsenet med klare krav til indsats og kvalitet, tidsfrister og mål for indsatsen helt fra diagnosticering og til en hverdag med en kronisk sygdom.

Samtidig skal der være fokus på at tilpasse selve grundforløbet til den enkeltes situation og behov. Nogle har brug for mere støtte til at leve et godt liv med kronisk sygdom. Andre ønsker, og kan klare, mere af deres behandling selv.

Inspiration fra kræftpakkerne

Forslaget er inspireret af kræftpakkerne, som har løftet behandlingen, reduceret social og geografisk ulighed og øget overlevelsen for kræftpatienter.

Kræftpakkeforløbene kan ikke overføres én til én til de kroniske sygdomme, hvor indsatserne typisk strækker sig over mange år, og i højere grad skal tilpasses til den enkeltes situation. Men det er den samme tænkning og systematiske tilgang, som Danske Regioner, Diabetesforeningen, Lungeforeningen og Gigtforeningen foreslår, at sundhedsvæsenet skal have til behandling af borgere med kronisk sygdom.

Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner, siger:

- Flere borgere med kronisk sygdom skal kunne leve et bedre liv, uden følgesygdomme. Det kræver, at borgerne får den rigtige træning, de rette hjælpemidler og den rigtige vejledning i rette tid. Hvis vi lykkes med det, vil mange slippe for behandling på hospitalet. Det er en gevinst både for den enkelte og for samfundet.

Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, siger:

-  Mennesker med kronisk sygdom ønsker lige god kvalitet og mulighed for at leve et godt liv med deres sygdom, uanset hvor i landet de bor. Kommende nye strukturer i sundhedsvæsenet kan ikke stå alene som løsning; der skal også nye værktøjer til. Lige nu er der fokus på ulighed i sundhed, og hvis det ikke skal være postnummeret, der afgør kvaliteten af ens behandling, så har vi også tidligere foreslået grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme som fx type 2-diabetes med nationale standarder, der sikrer ensartet og høj faglig kvalitet. Uanset hvor i sundhedsvæsenet man modtager forebyggende tilbud eller behandling.

Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, siger:

- Bindende grundpakkeforløb vil gøre en stor forskel for kroniske patienter i Danmark. Vi har over længere tid opfordret sundhedspolitikkerne til at lade sig inspirere af de gode erfaringer med kræftpakkerne, og bruge dem som løftestang til at løfte behandlingen af patienter med kronisk sygdom. Vi tror, at pakkeforløbene vil hjælpe patienter med den kroniske lungesygdom KOL, da det er afgørende, at de hurtigt får hjælp til fx træning og lærer om deres sygdom fx med teknologisk udstyr i hjemmet. Herved vil mange forværringer og dermed indlæggelser på hospitalerne kunne forebygges.

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, siger:

- Træning virker. Det ved vi fra flere studier. Det kan udskyde eller aflyse operationer, hvis vi tilbyder superviseret træning og patientuddannelse. Derfor er det også helt urimeligt, at det i dag er dit postnummer der afgør, om du kan få adgang til det.

FAKTA: Det skal et grundpakkeforløb indeholde 

Et grundpakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt tids- og indholdsmæssigt. Et grundpakkeforløb sætter dermed rammen om hele patientens forløb, samtidig med at indsatserne er tilpasset til den enkelte patient.

Grundpakkeforløbene skal bl.a. indeholde:

• Faglige indgangskriterier, der beskriver, hvem målgruppen for grundpakkeforløbet er.
• Forløbsbeskrivelser, der beskriver hele forløbet fra udredning til, hvordan man lever velbehandlet med sin sygdom.
• Tidsfrister for og krav til de forskellige indsatser i forløbet.
• Forløb med fokus på tilpasning til den enkeltes konkrete behov og evne til egenomsorg, så vi bruger ressourcerne klogest.
• Systematisk forebyggelse af forværring af sygdommen og følgesygdomme.
• Løbende opfølgning