Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der
Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.
Når du ligger i sengen med en slem halsbetændelse og tager den penicillin, som din læge har ordineret, leder du, måske helt uden at vide det, medicinrester ud i naturen.
Din krop optager nemlig ikke al penicillinen i pillerne. Noget af det udskilles gennem din urin eller afføring og ender i kloakken, hvor det til sidst rammer spildevandsanlæggene. Her opfanges og uskadeliggøres en lille del af det, men resten strømmer ud i naturen, hvor det i værste tilfælde kan påvirke dyre- og planteliv.
Det forklarer professor Kai Bester fra Institut for Miljøvidenskab som står bag ny forskning, der har kortlagt, hvor mange medicinrester, som ender i naturen – og hvad vi kan gøre for at forhindre det.
- Tusindvis af stoffer fra medicinalindustrien ryger gennem spildevandsanlæggene og ender i naturen. Heldigvis findes nogle af stofferne i så små mængder, at vi vurderer, at det ikke udgør et problem. Andre er mistænkt for at have uønskede effekter i naturen.
- Og for de stoffer, der udgør et potentielt problem, har vi fundet frem til to effektive teknologier til at fjerne dem, inden de skylles ud i naturen.
Sammen med en række kolleger fra Sverige og Tyskland installerede og testede Kai Bester de to teknologier på spildevandsanlægget i Hillerød.
- Hvor det kun er omkring 80 procent af medicinresterne, der bliver fjernet ved almindelige spildevandsanlæg, kunne vi med de to teknologier installeret fjerne over 95 procent. Og det gode er, at teknologien ikke er specielt dyr. Den vil måske koste forbrugerne et par hundrede kroner på vandregningen. Ikke mere.
- Men vi er helt ikke klar endnu. For at få det hele til at køre med en fornuftig økonomi, kræver det lidt mere arbejde.
Ozon og aktivt kul er nøglen
De to teknologier, som Kai Bester og hans kolleger installerede og testede i Hillerød‚ var ikke spritnye opfindelser. Tværtimod har vi længe vidst – og i andre sammenhænge brugt – ozon og aktivt kul til at rense for kemikalier, forklarer han.
Men teknologierne har ikke været systematisk undersøgt i forhold til at fjerne medicinrester fra spildevand. Altså før nu.
- Først blæste vi ozongas gennem spildevandet. Fordi ozon er et meget reaktivt stof, reagerede det med de aktive stoffer i medicinen. Det fik molekylerne til at knække over og blive uskadeliggjort.
- Vi kunne måle, at ozonen uskadeliggjorde omkring 95 procent af molekylerne. De tilbageværende, som jo stadig var et problem, behandlede vi derefter med aktivt kul.
Kullet fjernede de sidste aktive stoffer, så spildevandet, der kom ud på den anden side, var stort set renset for problematiske medicinrester, siger han.
Disse stoffer kunne fjernes fra spildevandet |
I forsøget havde forskerne valgt 34 lægemidler ud, som typisk findes i spildevandet. Lægmidlerne er fundet i forskellige koncentrationer i spildevandet 82 forskellige steder i Europa. De er med andre ord ret udbredte. Blandt de 34 lægemidler var en stor del af dem forskellige former for antibiotika såsom ciprofloxacin. Der var smertestillende medicin som tramadol og ibuprofen, og der var antidepressiva som citalopram. Med ozon og aktivt kul lykkes det at fjerne størstedelen af disse typer medicin fra spildevandet – og det nedsætter risikoen for, at naturen tager skade. |
Medicinrester kan påvirke fiskene
Når medicinresterne skyller ud i naturen, kan det i visse tilfælde skade dyrene. Nogle fisk tager eksempelvis skade af kemikalierne, fortæller Kai Bester.
- Vi ved, at gigtmedicinen diclofenac har effekter på immunforsvar i gællerne hos fisk. Desuden ved vi, at nogle af de aktive stoffer, der er i forskellige former for psykofarmaka, har effekter på fisks adfærd.
- Umiddelbart kan man jo tænke: “Gladere fisk, er det et problem?” Men effekten er ikke nødvendigvis den samme som hos os mennesker. Nogle gange ændrer det fiskenes bevægelsesmønstre, og det kan gøre, at de bliver et hyppigere bytte. På den måde forandrer økosystemet sig langsomt.
En række af stofferne har også effekter på alger. Både for få og for mange alger kan have store konsekvenser for vandmiljøet og føre til iltsvind eller mangel på føde til fisk og smådyr.
- Heldigvis kan vi løse disse problemer med de nye teknologier for en fornuftig pris. Det er godt nyt for fiskene, siger han.
Teknologien er nem at implementere
Når forskerne i første omgang samarbejdede med spildevandsanlægget i Hillerød, skyldes det, at anlægget skal gøres klar til at rense spildevand fra det nye supersygehus, der bygges i byen. De var derfor åbne overfor nye måder at rense vandet for medicinrester.
- De ville gerne være partnere i et projekt og teste det af. De står jo selv med nogle udfordringer, når det nye sygehus åbner. Derfor var det helt oplagt for dem, siger Kai Bester.
Hillerød er ikke det eneste sted i landet, hvor de er ved at eksperimentere. Også i Køge og Aarhus bliver lignende teknologier afprøvet.
- Køge og Aarhus kører tests på at rense med ozon. Desuden er Slagelse vist også på nippet til det. Der er altså ved at ske noget, selvom det faktisk ikke lovpligtigt at gøre det, slutter han.
Bag om forskningen |
Studietype:
Ekstern finansiering:
Interessekonflikt: Link til videnskabelig artikel: |
Kontakter
Kai BesterProfessorInstitut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet
Tlf:+45 93 50 80 89kb@envs.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forsker: Aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd26.4.2024 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Når aktivistiske enkeltindivider tilskudsfodrer heste i naturpleje og chikanerer dyreholderne, spænder de ben for den forskning, der skal sikre netop den velfærd, de hævder at gå op i.
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum