Firkantede tæppefliser skal være cirkulære fra 2026
Nyt projekt har fokus på at kunne adskille materialerne, så de senere kan genanvendes.
Om blot to år skal størstedelen af materialerne fra tæppefliser kunne adskilles i renefraktioner og indgå i nye tæpper. Den kommercielle cirkulære løsning bliver den første af sin art på markedet.
– Tekstilvirksomhederne står med mange af de samme udfordringer i den grønne omstilling. De skal gå fra en lineær produktionsform, hvor varerne bliver produceret, brugt og siden kasseret, til en cirkulær, hvor brugte tekstiler kan blive til nye tekstilprodukter. Det kræver nye samarbejdsformer, og derfor har vi her samlet aktører, der kan blive starten på en ny cirkulær forsyningskæde for tæppefliser, fortæller projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut leder udviklingsprojektet ”Cirkulære Tæppefliser”, der sammen med Ege Carpets, produktionsvirksomheden Fibertex Nonwovens og Shark Solutions, der producerer genanvendt lim, vil gøre det muligt at producere tæppefliser af genanvendt tæppemateriale. Derudover er også sorterings- og affaldshåndteringsvirksomheden Marius Pedersen tilknyttet samarbejdet, der er støttet af Miljøstyrelsen.
Tæpper er svære at adskille og genanvende
Tæppefliser er populære i virksomheder, for eksempel i servicesektoren, fordi de er nemmere at håndtere end væg-til-væg-tæpper. Tæpperne består af et lag nylon (polyamid) og et lag polyesterfilt, der er limet sammen med genanvendt PolyVinyl Butyral (PVB) fra lamineret glas i ituslåede bilruder og bygningsglas. Tæpperne er dog designet til lang holdbarhed og høj slidstyrke, hvilket traditionelt har gjort dem svære at skille ad igen og genbruge eller genanvende.
Projektet har derfor fokus på at kunne adskille og genanvende materialerne, og sigter efter at opnå en høj genanvendelsesgrad af post-consumer tæpper. Også nålefilten på bagsiden af tæpperne skal kunne genanvendes i nye fliser. Målet for konsortiet er derved at sætte nye standarder for cirkulær tekstilproduktion.
Take-back-ordning skal bane vej for mere genbrug
Ege Carpets har allerede demonstreret i deres laboratorie, at det er teknisk muligt at adskille lagene. Næste skridt bliver derfor at forbedre teknologien og vise, at den også er økonomisk og miljømæssigt bæredygtig i stor skala.
– Vi introducerer en takeback-ordning, hvor kunderne kan levere deres brugte tæpper tilbage til os. Kombineret med en vellykket teknik til at adskille materialerne er vi derfor godt på vej til at kunne etablere en ny cirkulær forsyningskæde i samarbejde med vores projektpartnere. Det er et stort gennembrud, som vi er meget stolte af, fortæller produktudviklingsingeniør Sanne Vehl Rytter fra Ege Carpets.
Stort potentiale for genanvendelse af lim
Også PVB-limen i tæpperne skal der findes en genanvendelsesløsning for, hvilket glæder Shark Solutions som er specialiseret i upcycling af PVB til forskellige formål.
– Man glemmer ofte, at utrolig mange produkter, som vi alle bruger i det daglige, består af materialer, der er holdt sammen med lim. Derfor er der et kæmpe potentiale, både for miljøet og limindustrien, i at kunne genanvende limprodukter. Af den grund ser vi meget frem til at gå forrest med en løsning, hvor vores PVB-lim, som allerede har haft et produktliv i lamineret glas, kan få endnu et nyt liv i nye tekstilprodukter, siger administrerende direktør, Jens Holmegaard fra Shark Solutions.
Projektet Cirkulære Tæppefliser slutter i 2026, hvor en færdig løsning skal demonstreres i stor skala. Målet at udrulle de cirkulære tæppefliser kommercielt senest ved projektets afslutning.
Projektet, der er støttet af MUDP under Miljøministeriet, er et samarbejde mellem Ege Carpets, Marius Pedersen, Fibertex Nonwovens, Shark Solutions og Teknologisk Institut.
Kontakter
Faglig kontakt: Projektleder Aisha Rafique, Teknologisk Institut, mobil 72 20 23 36, mail: araf@teknologisk.dk
Pressekontakt: Seniorkommunikationskonsulent René Wad Andersen, Teknologisk Institut, mobil 72 20 14 74, mail rea@teknologisk.dk
Billeder
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Mindre producenter af plantebaserede fødevarer får hjælp til at gro2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skræddersyede udviklingsforløb sætter skub i danske SMV’ers produktion af sikre, smagfulde og kommercielt levedygtige plantebaserede fødevarer.
Svampe producerer fremtidens fødevareprotein29.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk. Med Teknologisk Institut i spidsen udforsker et EU-projekt potentialet for svampefermentering.
Ny samarbejdsaftale skal fremme industriens adgang til Big Science22.11.2024 12:20:59 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale mellem Teknologisk Institut og ESS i Lund skal fremme danske virksomheders muligheder for at anvende verdensførende nyt neutronforskningsanlæg til at skabe industriel innovation
Sådan bliver biosolutions et dansk eksporteventyr21.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske biosolutionsvirksomheder har potentialet til at blive blandt de førende i verden på området, men der er ikke en lige vej derhen. I en ny rapport fra Teknologisk Institut angiver de adspurgte danske biosolutionsvirksomheder flere afgørende barrierer, som skal overkommes, hvis ikke Danmark skal sakke bagud i den globale konkurrence – særligt manglende finansiering er en hæmsko i udviklingen af nye løsninger.
Nyt partnerskab skal arbejde med løsninger til velfærds- og sundhedsudfordringer15.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Health Tech Hub Copenhagen samler kræfterne i nyt partnerskab. Målet er at løse store velfærds- og sundhedsudfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum