Børnenes teaterlegeplads ruller på turné igen til 16 byer
Det Kongelige Teaters helt særlige børneunivers, Postyrium på hjul, tager igen i år på turné i hele landet, så børn lige fra Esbjerg til Vordingborg kan lege i teatrets magiske verden.

Nu kan børn og barnlige sjæle over hele landet igen træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Det Kongelige Teaters børneunivers, Postyrium på hjul, tager igen på turné og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.
I tre flotte containere kan man prøve at træne balletrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere.
”Postyrium på hjul er et meget vigtigt initiativ for Det Kongelige Teater, som vi er utroligt stolte af. Vi elsker, at vi får lov til at samarbejde med en masse kommunale og lokale aktører og får mulighed for at bringe lidt af teatrets magi ud til børn i hele landet – og måske inspirere nogle af dem til at synge, danse, spille teater eller opsøge lokale kulturaktører og -skoler.”
- Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater.
Postyrium på hjul er en del af Det Kongelige Teaters børnestrategi, som fokuserer på, at teatret over de kommende år vil udvikle flere tilbud til børn og unge. Siden september 2021 har Postyrium på hjul besøgt udvalgte byer i hele landet og mere end 55.000 børn og deres voksne har lagt vejen forbi den magiske teaterlegeplads. I 2024 kommer Postyrium på hjul rundt I 16 byer fordelt over hele Danmark.
Turnéplan for 2024
København: 6. april – 11. april
Esbjerg: 15. april – 20. april
Hvalsø: 23. april – 27. april
Hillerød: 30. april – 4. maj
Frederiksværk: 7. maj – 11. maj
Næstved: 14. maj – 18. maj
Vejle: 22. maj – 26. maj
Silkeborg: 29. maj – 2. juni
Holstebro: 5. juni – 9. juni
Vordingborg, Vilde Vulkaner*: 3. juli – 4. juli
Sønderborg, Ringriderfesten*: 12. juli – 14. juli
Odense, H.C. Andersen festivals: 19. august – 25. august
Aarhus, Aarhus Festuge: 30. august – 8. september
Varde: 11. september – 14. september
Billund: 17. september – 21. september
Ballerup: 24. september – 28. september
Postyrium på hjul er åbent for alle, henvender sig til aldersgruppen fra 4-10 år og er gratis at besøge (*her kræver det billet til arrangementet). Er man en daginstitution eller skole, er det muligt at booke et skolebesøg alle ugens dage, og tage en stor gruppe afsted mod børneuniverset.
Få mere information om Postyrium på hjul HER.
Det Kongelige Teater på turné:
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2024. Vi gentager vores faste succes Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet, og besøger 24 byer, mens et udpluk af vores bedste teaterforestillinger også skal på turné, heriblandt jubilæumsforestillingen ’Indenfor murene’. Teaterlegepladsen Postyrium ruller forbi 16 byer, mens årets største udendørs teateroplevelse bliver den spektakulære familieforestilling ’Ragnarok’, igen i år i et samarbejde med Moesgaard Museum, ved Aarhus. Der er små 150 planlagte turné-dage i 2024 og i gennemsnit en aktivitet hver tredje dag et sted i Danmark!
Nøgleord
Kontakter
Nathasja LauritsenKommunikations- og presseansvarlig, børneaktiviteter og -strategi
Tlf:+45 28 45 58 70nlau@kglteater.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum