Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Thor Havvindmøllepark
Forundersøgelsesrapporten for Danmarks hidtil største havvindmøllepark på 1 GW er blevet godkendt af Energistyrelsen. Næste skridt er, at bygherre nu kan søge om etableringstilladelse.

Energistyrelsen har den 20 marts 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten, bestående af en miljøkonsekvensrapport, for Thor Havvindmøllepark.
Med godkendelsen vurderer Energistyrelsen, at forundersøgelsesrapporten opfylder lovens krav til indhold, og at det ikke på det foreliggende grundlag kan afvises, at der kan opstilles en havvindmøllepark i området.
Havvindmølleparken ud for Thorsminde kan blive den hidtil største i Danmark. Med en effekt på 1 GW vil Thor Havvindmøllepark kunne producere grøn strøm nok til mere end en million danske husstandes forbrug. Thor Havvindmøllepark skal være fuldt etableret og nettilsluttet ultimo 2027.
Med Energiaftale 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. I 2019 besluttede forligskredsen, at den første af de tre parker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord. Vindmølleparken får navnet Thor efter Thorsminde, som er nærmeste landkending, og får en effekt på op til 1000 MW.
Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten giver ikke projektudvikleren, Thor Wind Farm I/S, ejet af RWE AG (herefter bygherre), ret til at opføre havvindmølleparken, men godkendelsen giver bygherre mulighed for at ansøge om etableringstilladelse.
Energistyrelsen tager først endelig stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet, når der har været gennemført en offentlig høring af bygherres ansøgning om etableringstilladelse.
Miljøkonsekvensrapport og ansøgning i otte ugers høring
Næste skridt i processen er, at bygherre kan søge om etableringstilladelse. Det betyder, at ansøgningen om etableringstilladelse, den godkendte miljøkonsekvensrapport med relevante bilag, et udkast til Energistyrelsens etableringsafgørelse, samt høringsnotatet fra den gennemførte myndighedshøring af miljøkonsekvensrapporten sendes i otte ugers offentlig høring. Høringen forventes i givet fald at starte primo april.
Læs mere på ens.dk om projektet og Energistyrelsens afgørelse.
Fakta om projektet:
- Thor Havvindmøllepark vil have en installeret nominel effekt på 1000 MW, hvilket vil gøre den til Danmarks største havvindmøllepark.
- Havvindmølleparken består på havet af 72 havvindmøller, en transformerplatform og tilknyttede søkabler.
- Forundersøgelsesområdet udgør ca. 286 km2.
- Møllerne placeres 22 km fra den jyske vestkyst.
Kontakt
Emil Bødker Pedersen, fuldmægtig i Energistyrelsen – (embdp@ens.dk), tlf. +45 33 95 51 05
Nele Paulsen, fuldmægtig i Energistyrelsen – (nlpl@ens.dk), tlf. +45 33 95 12 04
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Udbud skal bidrage til at fylde gaslagre før vinteren8.7.2025 14:55:16 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har bedt Gas Storage Denmark igangsætte et udbud, så Danmarks to underjordiske gaslagre bliver fyldt mere op forud for vintersæsonen.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum