Spektakulær udstilling med Anish Kapoor på ARKEN bliver Skandinaviens største
21.3.2024 13:55:14 CET | ARKEN Museum for Samtidskunst | Pressemeddelelse
Udstillingen ”Anish Kapoor – UNSEEN”, som åbner 11. april 2024, bliver den største visning i Skandinavien af den internationale verdensstjerne Anish Kapoor. Som én af samtidskunstens førende skikkelser gennem de seneste 40 år er Kapoor kendt for at udstille på de mest toneangivende institutioner verden over – og nu også på ARKEN Museum for Samtidskunst på Vestegnen.

Den verdensberømte britisk-indiske kunstner Anish Kapoor udstiller nu for første gang i Skandinavien en række monumentale skulpturer og installationer. Udstillingen, der breder sig over størstedelen af bygningsarealet på ARKEN Museum for Samtidskunst, vil omfatte hovedværker såsom Memory, der er skabt af 24 tons corténstål, samt det banebrydende Descent into Limbo (1992). Udstillingen Anish Kapoor – UNSEEN er den mest omfangsrige i museets historie.
Direktør Marie Nipper udtaler:
”Vi er meget stolte af, at Anish Kapoor har valgt at indgå i et tæt samarbejde med ARKEN om at præsentere nogle af hans mest imponerende – og teknisk udfordrende – værker her på museet. Enkelte steder har vi måttet bygge ARKEN om eller ligefrem bryde gulvet op for at få plads til de omfattende værker. Publikum kan glæde sig, fordi de derfor aldrig vil have set den samme udstilling noget sted i verden før – og museet ligner heller ikke sig selv.”
Rækken af værker viser den store spændvidde i Anish Kapoors kunstneriske praksis, idet den udforsker modsætninger og grænselande mellem lys og mørke, lethed og masse, det synlige og det usynlige. Som kunstner er Anish Kapoor internationalt anerkendt for at være en slags forvandlingens mester, der bruger greb som spejling, farve, dybde og tilsyneladende vægtløshed til at ændre vores opfattelse af materialer, objekter og rum – ja, selv synet på os selv som mennesker.
Anish Kapoors værker besidder en insisterende fysisk tilstedeværelse og fremmer dermed en vigtig genopdagelse af den fysiske verden, som vi her kan sanse med hele kroppen og bearbejde i vores kreative bevidsthed. Det skaber en samlet kropslig og mental oplevelse – noget, der er vigtigere end nogensinde i en tid, hvor så mange ting opleves digitalt og på afstand. Det kommer publikum til selv at erfare på ARKEN, mener direktør Marie Nipper.
”Anish Kapoor skaber kunstværker, som går i kroppen på én både fysisk og følelsesmæssigt. Og vi håber at skabe en kunstoplevelse, som publikum aldrig glemmer.”
Tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond og Furi Appel og Gunnar Niskers Fond til Almennyttige Formål, som har gjort udstillingen mulig.
ANISH KAPOOR – UNSEEN 11.04.24 – 20.10.24
Presserum: https://www.arken.dk/presse
Nøgleord
Kontakter
Anne AxholmKommunikationschef
Tlf:+45 51670203anne.axholm@arken.dkBilleder

Kunst og arkitektur i verdensklasse
ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.
ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.
Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Arken åbner den første store udstilling med Ann Lislegaard3.9.2026 11:23:15 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Ann Lislegaard regnes for en pioner i både ind- og udland, når det gælder brug af digital teknologi, 3D-animation, lyd og lys i sine kunstværker. ANIMOID, som åbner på Arken d. 24. september 2026, er den første store udstilling i Danmark med den anerkendte dansk-norske kunstner Ann Lislegaard. ANIMOID viser nedslag fra hendes mere end tre årtier lange internationale karriere.
Ny udstilling: SUPERFLEX – Come Hell or High Water23.4.2026 13:42:25 CEST | Pressemeddelelse
Kunstnergruppen SUPERFLEX sænker Arken ned under havets overflade og inviterer publikum til at forestille sig udstillingsrummet Aksen som en nutidig ark. Hvilke arter og livsformer kommer med, og hvad efterlader vi os, når arken bevæger sig ind i fremtiden med sin last? Udstillingen viser værker fra SUPERFLEXs mere end 30 år lange karriere. Den præsenterer også et helt nyt kunstprojekt skabt til Come Hell or High Water, som i årene, der kommer, skal sættes ud i verdens have.
THOMAS DAMBO – THE GARBAGE MAN9.4.2026 13:32:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang rykker kunstneren Thomas Dambo indenfor på et museum. Det sker, når Arken åbner udstillingen The Garbage Man med hans populære trolde skabt af genbrugsmaterialer og skrald. Udstillingen inviterer os alle til at se potentialet i, hvad vi smider væk – og til at bruge skrald som kreativ inspiration.
55.6° North – nordisk samtidskunst i en verden under forandring8.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arkens kommende gruppeudstilling 55.6° North viser nordisk samtidskunst, som den udfolder sig netop nu – i en opbrudstid, hvor Norden står midt i en række vilde konflikter: Fra geopolitiske forskydninger, der forandrer regionens forhold til USA og Rusland og kaster nyt lys på konsekvenserne af kolonialistisk magtudøvelse over for befolkningsgrupper , til klimaforandringernes realitet og konsekvenser.
ARKEN udnævner Johan Holten som ny direktør8.12.2025 15:48:52 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2026 tiltræder Johan Holten som ny direktør for ARKEN Museum for Samtidskunst. Johan Holten, der er født og opvokset i København, vender dermed tilbage til Danmark med en markant international profil samt en dokumenteret evne til at skabe og udvikle banebrydende kunstfaglige oplevelser. Han har også opbygget et stærkt blik for, hvordan et museum kan styrke og forny sin relevans i en tid, hvor kulturinstitutioner arbejder på at spille en stadig større rolle i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum