76 lynladepunkter på vej ved BAUHAUS’ varehuse
31.5.2024 07:30:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem energiselskabet OK og BAUHAUS skal sikre, at elbilister får nem adgang til lademuligheder ved byggevarehusets parkeringspladser

OK har indgået en aftale med BAUHAUS om etablering og drift af 38 lynladere til elbiler foran 12 af byggevarehusets i alt 19 varehuse i Danmark. Inden udgangen af 2024 forventes de nye ladepunkter at være klar til brug, og sammen vil de to virksomheder desuden arbejde på at afdække mulighederne for de resterende lokationer.
”I samarbejde med BAUHAUS gør vi det nemmere og mere attraktivt at være elbilist, for snart kan kunderne fylde indkøbskurven og få strøm på bilen på samme tid – og lige præcis den mulighed tror vi på er et vigtigt skridt mod at få endnu flere til at vælge elbilen til,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør inden for e-mobilitet.
En aftale der gavner kunderne
Hos BAUHAUS er der også glæde at spore. Byggevarehusets økonomidirektør, Kim Gravesen, ser frem til, at kunderne kan få glæde af ladestanderne.
"Med den nye aftale bidrager vi til etableringen af vigtig infrastruktur, og det ser vi som en fordel for omstillingen af den danske vognpark. Samtidigt er det en god service til vores kunder, som får mulighed for at oplade deres elbiler, imens de besøger vores varehuse," siger Kim Gravesen.
På de kommende ladestandere er der to ladeudtag, og det betyder, at hver enkel ladestander kan forsyne to ladetrængende elbilister med strøm samtidigt. Aftalen inkluderer således 76 lynladepunkter med en ladeeffekt på op til 120 kW, 240 kW og 400 kW.
Her placeres ladestanderne:
- I første omgang etableres der 38 lynladere med 76 ladeudtag foran 12 varehuse hhv. Gladsaxe, Valby, Kolding, Tilst, Glostrup, Aalborg, Esbjerg, Holbæk, Odense, Roskilde, Sønderborg og Vejle.
- Som en del af aftalen får BAUHAUS desuden etableret ladestandere til sin egen bilflåde.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elprisen rammer 6 kroner i aften, men et prisfald er på vej9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elkunderne kan se frem til lidt tiltrængt medvind oven på den dyreste uge i knap fire år. Først venter dog en dyr mandag aften, men fra onsdag kan mere vind være med til at presse elpriserne ned igen.
Ny elbilist? Her er de tre ting, der skal styr på, før bilen står i indkørslen4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der følger økonomiske og praktiske valg med, når du får din første elbil - og vælger du forkert, kan man ende med at betale unødigt meget eller få en løsning, der ikke passer til din hverdag. Her kommer tre af de vigtige valg, du skal træffe som elbilist.
Dunkelflaute sender elprisen i vejret: Dyr strøm hele ugen2.11.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterens første dunkelflaute har lagt sig over Europa. Det grå og vindstille vejr presser elpriserne højt op, og ifølge prognoser kan prisen i denne uge nå et godt stykke over 4 kr. pr. kWh i de dyreste timer. Og der skal kigges langt efter de billige timer.
Nu er strømmen igen billigst om natten31.10.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej, dagene bliver kortere og solcellerne producerer mindre strøm. Det vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer igen skal findes om natten. Det vil sandsynligvis vare ved indtil marts.
Danskerne betaler mindre for el trods markant højere priser29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elkunder skal have færre penge op af lommen i år, selvom strømmen er blevet markant dyrere. Det skyldes elafgiften, der er sænket til et historisk lavt niveau i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
