Vinduer, margarine og flødeis: VS Automatic programmerer løsninger til produktionsvirksomheder i hele verden
Siden 1997 har VS Automatic løst automationsopgaver for både lokale og udenlandske virksomheder. I samarbejde med maskinbyggere leverer den østjyske virksomhed specialkonstruerede maskinanlæg til produktion af bl.a. vinduer, margarine og flødeis.

”I Danmark er vi gode til at lave maskinanlæg, der er specialkonstrueret til kundens behov,” siger VS Automatics direktør Torben Steffensen. ”Derfor kan vi løse mange opgaver for kunder, der har brug for helt specifikke funktioner og processer til deres maskiner – både herhjemme og uden for landets grænser.”
En stor del af virksomhedens automationsprojekter består i at optimere eller udvide maskinanlæg til industrien, ofte produktionslinjer, der følger et produkt fra start til slut. VS Automatics 26 medarbejdere i automatik- og automationsafdelingerne udvikler og programmerer softwaren til anlæggene, og på værkstedet i Horsens bliver eltavlerne bygget.
Selve maskinanlægget bliver bygget af samarbejdspartnere som AM Tooling. Det er en dansk virksomhed med hovedsæde i Odense, som bygger værktøj og maskiner til industrien. Samarbejdet er blandt andet udmundet i et maskinanlæg til produktion af kølecontainere i Chile samt flere anlæg, der producerer komponenter til elbiler i Tyskland.
Samarbejdet har varet i mere end et årti og fungerer godt, fordi de to virksomheder hver især gør det, de er gode til. Det pointerer Torben Viby, der er direktør i AM Tooling.
”Styrken ved samarbejdet er jo, at VS Automatic er eksperter i at programmere, og vi er eksperter i at bygge maskinerne,” siger Torben Viby. ”Det betyder også, at AM Tooling kan få en stor kapacitet indenfor automation i de perioder, hvor vi har brug for det. Alternativt skulle vi have vores egen afdeling, men så mener vi, at det er bedre at købe det af VS Automatic, fordi de er eksperterne.”
Også hos VS Automatic er der stor tilfredshed om samarbejdet.
”Det er nogle spændende maskiner, vi laver sammen, og så har vi det godt sammen og går godt i spænd, ” fortæller projektleder og programmør i VS Automatic, Tomas Buch Thomsen.
Flere robotter og billedregistrering i kikkerten
Ifølge Tomas Buch Thomsen byder fremtiden formentlig på flere robotter i automationsbranchen.
”De har været der længe, men vores kunder efterspørger dem, og der kommer flere,” siger han. ”De er kommet ned i pris, så de er billigere at tage ind og stille op end en person, som skal have sygedage, pension osv.”
Samtidig er robotterne med til at gøre produktionen hurtigere og mere effektiv.
Derudover betyder flere krav til kontrol også, at billedregistrering og datasporing kommer til at spille en større rolle i projekterne. Med større og mere detaljeret viden om hele produktionslinjen kan virksomhederne i højere grad holde øje med fejl i driften eller på emner. Når de ved, præcist hvor fejlen opstår, kan den hurtigere udbedres.
”Virksomheden kan slippe for produktionsstop og kan dermed producere mere, når de ved mere om deres anlæg,” siger Tomas Buch Thomsen.
Læs mere om, hvordan VS Automatic programmerer og bygger eltavler til virksomheder rundt om i verden, her: VS Automatic programmerer løsninger til produktionsvirksomheder i hele verden.
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkBilleder

Links
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Kom med inden for hos VS Automatic: En arbejdsplads med rummelighed og plads til læring19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos VS Automatic i Horsens er ét af nøgleordene (med)menneskelighed. Elinstallatøren sætter trivsel, faglighed og rummelighed på dagsordenen hver dag, og direktør Torben Steffensen er overbevist om, at denne tilgang skaber win-win-situationer for virksomheden og dens medarbejdere.
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum