Forsker: Syv milliarder nyudklækkede kyllinger slås ihjel hvert år – men et forbud er ikke løsningen
21.3.2024 13:18:15 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Æg-industrien slår på verdensplan hvert år syv milliarder hanekyllinger ihjel, straks de er udklækkede, fordi de hverken kan lægge æg eller er værd at opdrætte som slagtekyllinger. I flere lande har man forbudt denne praksis, men hverken forbud eller de andre løsninger, der er i spil, er holdbare, lyder det fra forsker på Københavns Universitet.

Påsken står for døren, og vi er omgivet af æg og af nuttede gule kyllinger som symboler på liv og genopstandelse. I skærende kontrast står det faktum, at der på verdensplan hvert år bliver slået omkring syv milliarder hanekyllinger ihjel i æg-industrien, få timer efter de er udklækkede. De bliver typisk gasset eller kværnet levende. For hanekyllingerne kan i sagens natur ikke lægge æg, og der er tale om racer, som det ikke kan betale sig at fede op som slagtekyllinger.
Beregninger viser, at det koster én dollar per aflivet hanekylling, hvilket altså bliver til en årlig omkostning på cirka syv milliarder dollars eller 48 milliarder kroner. Så aflivning er en betydelig udgift for industrien.
”Ud over det indlysende etiske problem i systematisk at slå så kolossalt mange dyr ihjel, er de måder, man lige nu forsøger at løse problemet på, også uholdbare i et større perspektiv,” siger Rebecca Rutt, som er lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forsker i blandt andet industriel animalsk produktion.
Efter pres fra dyrerettighedsorganisationer har enkelte lande nu forbudt denne praksis, herunder Tyskland, Østrig og Frankrig. I Danmark er det stadig lovligt, og herhjemme slår vi årligt godt tre millioner daggamle hanekyllinger ihjel – og de kommer også fra frilandshøns og økologiske høns. Men at indføre et forbud er ifølge Rebecca Rutt ikke en reel løsning:
”I de lande, hvor aflivning er blevet gjort ulovlig, sender man ofte hanekyllingerne ud af landet. De ender steder, hvor de billigst muligt - ofte under meget ringe forhold - bliver holdt i live akkurat længe nok til, at loven tillader, at de bliver slagtet, hvorefter de ofte bliver brugt til produktion af hunde- og kattefoder. Så ud fra et dyrevelfærdsperspektiv er forbud ikke en løsning,” siger Rebecca Rutt, som sammen med forskerkollega Jostein Jakobsen fra Universitetet i Oslo i et studie har gransket de alternativer til aflivning af hanekyllinger, som der arbejdes på eller allerede er i brug.

Er løsningerne lappeløsninger?
Mange dyrevelfærds-organisationer peger på, at en bedre løsning er helt at undgå, at hanekyllingerne kommer til verden. Som respons kappes biotek-virksomheder i flere lande derfor – nogle steder støttet af offentlige midler - om at udvikle teknologier til at det formål. Teknologierne går bl.a. ud på ved hjælp af forskellige metoder at fastslå kyllingens køn i fosterstadiet, så hannerne kan destrueres før udrugningen – ideelt på så tidligt et stadie som muligt. Mindst én teknologi forsøger endda at udnytte den naturlige genetiske plasticitet, som fugle har, til at ændre kyllingefostrenes køn.
“De teknologiske løsninger bliver fremstillet som win-win, fordi industrien kan spare penge på udrugning og arbejdskraft, der kan spares energi, og man sparer selvfølgelig kyllingernes liv. Og det er naturligvis godt isoleret set. Men samtidig fungerer den slags ’løsninger’ systembevarende for en industri, som er gennemsyret af etiske problemer for de kyllinger, der får lov at leve,” siger Rebecca Rutt.
Hun henviser bl.a. til problemerne med brækkede brystben hos æglæggende høns; turbokyllinger, der opfedes så hurtigt, at deres organer og ben ikke kan klare presset fra deres egen kropsvægt; og hakning og kannibalisme mellem stressede kyllinger, der mangler plads og sollys og/eller går i flokke, som er for store til at dyrene kan etablere naturlige hierarkier.

Høns skal kunne begge dele
Vil man løse dilemmaerne i industrien og fødevaresystemet, er man nødt til at se på det som et hele, mener forskeren:
”Aflivningen af hanekyllinger kan ses som et udtryk for en industri, der er drevet af en effektivitets-logik på grund af voldsom konkurrence. Sammen med en intensiveret avl af specialiserede kyllingeracer gennem årtier har systemet gjort hanekyllinger af æglæggende høns værdiløse,” siger Rebecca Rutt og tilføjer:
Det specialiserede avlsarbejde stammer navnlig fra 1950ernes USA, hvor man for alvor begyndte en intensiv avl, således at nogle racer blev avlet til at lægge så mange og så store æg som muligt, mens andre racer blev avlet til at tage mest muligt på i vægt på kortest tid. Det er resulteret i høns, der i dag lægger cirka 300 æg om året, men ikke er særlig kødfyldte, og slagtekyllinger, der vokser sig to kilo tunge på 35 dage.
”Min egen og kollegers forskning viser, at en hel del kyllingeproducenter gerne vil have en produktion i mindre skala og lavere tempo for på den måde at forbedre dyrenes leveforhold. Og måske vende tilbage til de gamle dual purpose-kyllingeracer, der både kan bruges til æg- og kødproduktion – dog i meget mindre mængder. Men de færreste ville i dag kunne overleve dette økonomisk. Den slags skift kræver mere fundamentale ændringer i systemet, som skal drives frem af lovgivning, der typisk kommer efter pres fra offentligheden,” siger Rebecca Rutt og slutter:
”Så det at kaste mere lys på en praksis som aflivning af hanekyllinger og samtidig se de nuværende ’løsninger’ i et større perspektiv er en vigtig del af denne proces.”
MILLIARD-INDUSTRI
- Det anslås, at der bliver aflivet cirka syv milliarder daggamle hanekyllinger årligt på globalt plan. I Danmark afliver vi cirka tre millioner om året (kilde: Landbrugsavisen.dk)
- Aflivningen af hanekyllinger finder steder i alle typer af ægproduktion – også frilandshøns og økologiske høns.
- Den globale fjerkræindustri, hvor kylling er altdominerende, havde i 2021 en anslået markedsværdi af 322,55 milliarder USD. Sektoren forventes at vokse år for år.
- Ifølge FN’s fødevare- og Landbrugsorganisation, udgjorde fjerkræ 40% af den totale kødproduktion i 2020, mens den globale ægproduktion rundede knapt 1.600 milliarder. Ægproduktionen er vokset med over 100% siden 1990 og vokser stadig (kilde: Production of eggs worldwide 2022 | Statista).
Nøgleord
Kontakter
Rebecca Rutt
Lektor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
50 27 75 76
rlr@ifro.ku.dk
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
22 95 42 83
maho@science.ku.dk
Billeder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
Kaffe ser ud til at ændre, hvordan din tarm fungerer10.11.2026 10:22:45 CET | Pressemeddelelse
Drikker du kaffe hyppigt, lader det til at ændre dine tarmbakterier, men også selve din tarms fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse.
Coffee appears to change how your gut functions10.11.2026 10:20:38 CET | Press release
If you drink coffee regularly, it appears to alter not only your gut bacteria but also the physiology of the gut itself. That is the conclusion of a study from the University of Copenhagen, which may help point the way towards better treatments for constipation.
Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene9.11.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af en forbedret luftkvalitet i Danmark finder et nyt studie en sammenhæng mellem luftforurening tidligt i livet og børn og unges lungefunktion. Selv små forskydninger kan have stor betydning for befolkningens sundhed, siger forsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


