Til helvede med opera
Simon Steen-Andersens nye opera Don Juans inferno er en humoristisk og grotesk forestilling om Don Juans rejse til operahelvede.

Den innovative, danske komponist Simon Steen-Andersen har med Don Juans inferno skabt en infernalsk opera, der virtuost sampler 400 års operakunst. Han nedbryder i sit nye værk muren til helvede i et remix af tvistede operahits i en både humoristisk, grotesk, anderledes og provokerende forestilling, der inddrager video, performance og locations fra Gamle Scenes mørkeste kroge.
Med udgangspunkt i slutscenen fra Mozarts opera Don Juan leger Simon Steen-Andersen i sin opera med idéen om, hvad der egentlig blev af Don Juan efter den skæbnesvangre middag med kommandanten, som Don Juan har myrdet. Don Juan får for udåden en enkeltbillet direkte til helvede, og i operaens underverden møder han andre forliste figurer, som er undsluppet fra værker af Puccini, Wagner, Verdi, Berlioz, Gounod og Monteverdi.
Simon Steen-Andersen har skabt Don juans inferno som et puslespil bestående af fragmenter og karakterer fra operahistorien. Hvert eneste ord og hver en tone er fundet i eksisterende operapartiturer, og karakteren Polystofeles er sammensat af 19 forskellige Mefistofeles’er, Pluto’er, dæmoner og personificerede djævle fra hele operarepertoiret.
Simon Steen-Andersen, er ikke kun værkets komponist, han har også skabt iscenesættelsen samt forestillingens scenografi, video-, lyd-, og lysdesign.
I sit partitur beskriver Simon Steen-Andersen Don Juans inferno som ”En aften med forskruede klassikere, kvaste klichéer, filmisk post-apokalypse, infernalske afvigere, på-hoved-vendte arier, gender-bending, waterboarding, musikalsk afstraffelse, gjaldende sceneelementer, tænderskærende scenemekanik, lys og røg. Med andre ord en komedie!”
Prisbelønnet komponist og Carl Pris-nomineret opera
Simon Steen-Andersen er eftertrykkeligt brudt igennem det internationale musiklivs lydmur, og han har modtaget utallige hæderspriser gennem de seneste 15 år. Hans opera Don Juans inferno, som er blevet til i samarbejde med Opéra national du Rhin og havde sin urpremiere der i efteråret 2023, er blevet nomineret til Carl Prisen 2024 for Årets klassiske komponist - Stort ensemble.
Simon Steen-Andersen (f. 1976) er født i Aarhus og bor i dag i Berlin. Hans værker placerer sig ofte midt imellem kategorierne musik, performance, teater, koreografi og film. Simon Steen-Andersen har modtaget en lang række priser og legater, heriblandt SWR Orchestra Prize 2019, Mauricio Kagel Music Prize og Siemens Composers’ Prize 2017, Nordisk Råds Musikpris og SWR Orchestra Prize 2014. I 2016 blev han medlem af det tyske Akademie der Künste, og i 2018 blev han udpeget som medlem af det svenske Kungliga Musikalska Akademien.
I samarbejde med Opéra national du Rhin.
Don Juans inferno | Premiere Gamle Scene | 20/04 - 09/05 2024
Læs mere om Don Juans inferno HER.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum