1. april skal strandhunden i snor
21.3.2024 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.

Nu er der ikke mange dage, til vi igen må bladre frem til 1. april. Men heller ikke i år er det en aprilsnar, at det i perioden 1. april til 30. september er nødvendigt at holde snoren på hunden, når du lufter den på stranden. Og strandture er noget, langt de fleste hunde er vilde med: Der er masser af sanseindtryk og gode muligheder for stimulering og aktivering - på land såvel som over og under vandet:
- Selv om du måske ikke har opdaget det, har vores hunde ofte - som de rovdyr, de i realiteten er – fuldstændig styr på det, hvis der ligger ynglefugle eller andre dyr og trykker sig i nærheden, når I er ude at gå, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers.
Hun opfordrer derfor til, at hundeejere i den kommende tid sætter snor på hunden eller helt undgår at lufte hund på steder, der er yngleplads for fugle og andet vildt:
- Med foråret kommer yngletid, og naturen er snart fuld af fugleunger og andre dyrebørn, men hvert år risikerer mange hundeejere, at deres løsgående hunde får fat i en harekilling eller skræmmer ynglefugle væk fra deres reder, for uanset at det er de færreste hunde, der i dag har behov for at jage, før de kan spise sig mætte, vil næsten alle vores hunde udvise et eller andet niveau af jagtinstinkt, mener Lotte Evers.
- Jagtinstinktet er en af de mest almindelige - og for nogle ejere, uforudsigelige – adfærdsformer hos vores hunde. Det kan vise sig ved, at hunden løber efter blade, der blæser i vinden, svømmer efter fugle på vandet, jagter egernet op i træet eller følger færten efter rådyr i skoven, siger Lotte Evers.
”Den gør ikke noget!”
Det er ikke kun hundeejerne og deres hunde, der har glædet sig til at tage hul på strandsæsonen – i den kommende tid vil mange andre forårsglade strandgæster besøge de danske kyster, men ikke alle vil være lige så vilde med din hund, som du er. Faktisk er der en del danskere – både børn og voksne, der er direkte bange for hunde, forklarer Lotte Evers.
- Angst er ikke en rationel følelse, så derfor nytter det ikke at forklare eksempelvis et forskrækket barn, at din hund ikke gør noget; Det er ikke DIN hund, barnet er bange for, men selve idéen om hunde. Så selv om det kan være svært at forstå, når man har en flink og rar hund, der aldrig gør eller hopper op af fremmede på gaden, tjener det alle parter bedst at respektere, at ikke alle elsker hunde. Som hundeejer må man tage ansvar og undgå konflikter, så vi alle fremover kan nyde godt af at gå ture i den smukke danske natur.
Lotte Evers fortæller, at der findes alternativer i form af særlige hundestrande og hundeskove, som du og din hund kan benytte, hvis du og din hund elsker det våde element og helst nyder gåturen uden snor. Husk, at der er forskellige former for afmærkning på strandene: Det blå flag er nok det mest kendte, og det betyder i reglen, at her er hunde ikke tilladt. Men det er klogt at tjekke, inden I tager hjemmefra, hvad der er tilladt dér, hvor I gerne vil hen. En simpel søgning i Google Maps på ”hundestrand” eller ”hundeskov” kan hjælpe.
5 tips til efter strandturen
Agria giver her fem tips til, hvordan du kan passe godt på din hund efter en tur på hundestranden:
1. Gør det til en vane at kigge nærmere på din hund hver dag i forårs- og sommertiden – så finder du også flåter og andre ubudne gæster.
2. Skyl altid hunden i ferskvand efter havbad.
3. Sørg for, at hunden er ordentligt tør, inden den f.eks. lægger sig i kurven.
4. Hold øje med, om din hund får små sår på kroppen efter flåtbid eller andet, da de kommende måneder og sommeren er højsæson for ”hot spots”, en akut hudbetændelse, der hurtigt breder sig under pelsen. En fugtig pels giver nemlig den slags hudproblemer gode betingelser.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skal hunden neutraliseres? Fordele og ulemper, du bør kende17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Neutralisation kan forebygge visse alvorlige sygdomme og mindske hormonelt betingede gener hos hunden. Men indgrebet kan også have ulemper, og neutralisation er langt fra altid løsningen på adfærdsproblemer. Derfor bør beslutningen træffes ud fra den enkelte hund – og aldrig være et ”quick fix” eller noget, man ”bare” gør.
Fælles kræftforskning gavner både dyr og mennesker14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyr og mennesker rammes af flere af de samme kræftformer, og netop lighederne mellem arterne kan være med til at udvikle både diagnostik og behandling. I en ny episode af podcasten Telling Tails fortæller professor Henrik Rönnberg om komparativ kræftforskning, nye muligheder med 3D-printet medicin og om, hvorfor flere katte i dag får adgang til udredning og behandling for kræft.
Svampe, kastanjer og gammel frugt: Her er efterårets farer for hunden11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svampe, kastanjer, agern og nedfaldsfrugt ligger lige nu inden for snudehøjde på mange hundelufteture. Det meste er harmløst, men noget kan give alvorlig forgiftning eller sætte sig fast i hundens mave-tarm-kanal. Her får du en guide til, hvad du som hundeejer især skal holde øje med i efteråret.
Hjerteforskning på hunde og katte belønnes med millionpris8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professorerne Ingrid Ljungvall og Jens Häggström ved Sveriges Lantbruksuniversitet tildeles Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin 2026 for deres forskning i hjertesygdomme hos hunde og katte. Prisen uddeles årligt af Agria i samarbejde med SLU. Prisen på en million kroner er den største forskningspris i verden inden for veterinærmedicin.
Ny anbefaling til kæledyrsejere: Få en faglig vurdering først, hvis du er i tvivl7.9.2026 12:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Når hunden bliver halt en søndag eftermiddag, katten pludselig kaster op sent om aftenen, eller kaninen virker sløv, kan det være svært at vurdere, om situationen kræver en akut tur til vagtdyrlægen. Netop i de situationer, hvor dyreejeren er i tvivl, kan en digital dyrlæge være en hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum