PwC

Danske topledere ser stor værdi i generativ AI, men halter efter med effektiv implementering i organisationen

Del

Hver anden topleder forventer, at generativ AI markant vil ændre måden, deres virksomhed skaber og leverer værdi på, men blot 14 % er i høj eller meget høj grad enige i, at de har implementeret AI i deres organisation. Det viser resultater fra CEO Survey 2024, som netop er blevet præsenteret på PwC’s CEO-konference 2024.

Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i it og cybersikkerhed.
Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i it og cybersikkerhed.

PwC’s CEO Survey 2024 viser, at danske CEO’er har stor tiltro til generativ AI - en betegnelse for AI-teknologier, der kan generere nyt originalt indhold, fx tekst, lyd, billeder eller videoer. 54 % er i høj eller meget høj grad enige i, at AI markant vil ændre måden, som deres virksomhed skaber og leverer værdi på inden for de næste tre år. Til sammenligning forventer 47 % af de globale topledere det samme. Derudover vurderer 7 ud af 10 danske topledere, at generativ AI vil medføre effektiviseringer i medarbejderes tid på arbejdet med minimum 5 %, og knap hver fjerde forventer en effektivisering på 16 % eller derover de kommende 12 måneder. Lidt færre (64 %) af de globale CEO'er forventer det samme.

Generativ AI er ikke en teknologisk innovation, men en afgørende drivkraft for fremtidens forretningsudvikling. Det vil være med til revolutionere virksomheders måde at drive forretning og levere resultater på, og derfor er det positivt, at langt størstedelen af de danske topledere ser muligheder i AI,” fortæller Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i it og cybersikkerhed, og henviser til, at hele 70 % af de danske CEO’er forventer, at AI markant vil ændre den måde, deres virksomhed leverer værdi på.

Blot 14 % af toplederne er i høj eller meget høj grad enige i, at de har implementeret generativ AI i deres organisation i de sidste 12 måneder, mens hver femte allerede har ændret deres teknologistrategi på grund af AI.

Undersøgelsen viser, at trods topledernes store tiltro til generativ AI er de ikke for alvor kommet i gang med at implementere det i deres organisation endnu. De ser potentialet i AI og en del har allerede ændret strategi på grund af AI, men mangler for alvor at få teknologierne ind i strategien og ud i organisationen. Det er derudover en god idé for virksomhederne at være opmærksom på EU’s AI Act og sikre, at deres nuværende og fremtidige AI-systemer og -tilgang lever op til EU’s krav,” understreger Mads Nørgaard Madsen.

Medarbejderudvikling og forøget profitabilitet
PwC’s CEO Survey viser desuden, at der bliver et behov for at efteruddanne medarbejdere.
56 % af de danske og hele 69 % af de globale CEO’er forventer, at generativ AI kræver, at størstedelen af deres medarbejdere skal udvikle nye færdigheder i løbet af de næste tre år. Derudover vurderer 4 ud af 10 danske topledere, at AI vil forøge deres virksomheds profitabilitet med minimum 5 % de næste 12 måneder.

Det bliver nødvendigt, at virksomhederne investerer i AI, hvis de skal høste de gavnlige effekter af AI. Det kræver en grundlæggende forståelse af, hvordan AI fungerer, hvilke værktøjer der findes, og ikke mindst evnen til løbende at tilpasse sig teknologiens dynamik,” fortæller Mads Nørgaard Madsen.

Cyberrisici og misinformation

De danske topledere peger på særligt to trusler ved generativ AI i de næste 12 måneder: cyberrisici og spredning af misinformation. Hele 7 ud af 10 danske CEO’er forventer en øget risiko inden for cyberområdet, og hver anden forventer, at AI medfører spredning af misinformation.

I og med at flere og flere virksomheder anvender AI til at løse opgaver, stiger behovet for øget fokus på digital sikkerhed, fordi anvendelsen af AI ofte udvider antallet af potentielle angrebsflader i organisationen. Virksomheder bør derfor løbende tilpasse deres risikoprofil og sikre, at den er opdateret for at imødegå trusler og bevare et højt sikkerhedsniveau. Det er derudover også vigtigt med en ansvarlig implementering og overvågning af AI-teknologier for at opretholde et højt niveau af informationsintegritet og dermed bekæmpe udbredelsen af falske nyheder,” afslutter Mads Nørgaard Madsen og henviser til, at politisk regulering af AI, herunder EU’s AI Act, skal være med til at skabe mere tillid til de nye teknologier og sikre, at AI udvikles til gavn for samfundet som helhed.

Om CEO Survey 2024
I PwC’s 27. CEO Survey blev der gennemført interview med 4.702 CEO’er i 105 lande i perioden den 3. oktober -10. november 2023. 71 danske CEO’er fra nogle af Danmarks største virksomheder har deltaget i undersøgelsen. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.

Nøgleord

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Unge i Vejle- og Kolding-området får privatøkonomi på skoleskemaet5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 7. og 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I starten af april starter tiltaget op på skoler i Vejle- og Kolding-området.

Ny afgørelse fra Skatterådet: Smartwatches er omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

PwC har i en sag for Skatterådet d. 19. marts 2024 spurgt ind til, om man som medarbejder skal beskattes af et smartwatch, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed. På baggrund af den teknologiske udvikling og smartwatches funktionalitet har Skatterådet fastslået, at smartwatches er underlagt de samme regler for beskatning som telefoner, når de stilles til rådighed af arbejdsgivere til deres medarbejdere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye